27. 03. 2018

Stortalentet blev fodboldinvalid som 22-årig

En fodboldkarriere er kort. Lars Huldgaard Christensens karriere blev ekstremt kort. Stortalentet måtte indstille sin karriere i en alder af 22 år.

Foto © Ulla Myrhøj

Han blev beskrevet som ”et utroligt stort talent”. Han var en del af u19-landsholdet og var tiltænkt en startplads på Silkeborg IF’s Superligahold. Men i en alder af 22 år måtte Lars Huldgaard Christensen indstille sin karriere. Efter tre diskusprolapser på to og et halvt år blev han erklæret fodboldinvalid.

- Når folk, der ved, jeg har spillet fodbold, spørger ind til min karriere som professionel fodboldspiller, vil jeg helst ikke snakke om det. Jeg prøver altid at negligere det. For ja, jeg var professionel fodboldspiller, men min karriere kom aldrig i gang, fortalte Lars Huldgaard i et stort interview med Spillerforeningen.

- Skaderne har kostet mig det hele, som Lars Huldgaard kort og præcist konstaterede.

Hvad er resten af din karriere værd?

Lars Huldgaards skadesforløb er ekstremt. Karrierestoppet endte med at få alvorlige fysiske og mentale konsekvenser for den tidligere u19-landsholdssspiller. Faktisk tog det ham fem år at komme sig. 29-årige Hulgaard er ikke desto mindre et eksempel på et af fodboldbranchens talenter, hvis karrierer slutter, før de reelt kommer i gang.

Læs også:  Fange i egen krop: Læs hele Lars Huldgaards historie

Lars Huldgaard var dækket af overenskomsten, der blandt andet sikrer fodboldspiller en minimumsdækning i forbindelse med karrierestop og/eller skader. Men Silkeborg-talentet havde ikke sikret sig yderligere. Spørgsmålet er, hvad de sidste godt ti år havde været værd for ham?

Svaret står hen i det uvisse. Sikkert er det dog, at erhvervet som fodboldspiller har en stakket frist. Det er relativt få år, man som fodboldspiller har til at tjene sine penge. Samtidig er risikoen for at blive skadet relativt stor.

Har du gjort dig tanker om, hvad resten af din karriere er værd? Bliv ringet op af en vores rådgivere til en uforpligtende snak om, hvordan du forsikrer dit vigtigste aktiv, din krop, bedst muligt.

Ring mig op

Tilbage

SENESTE NYT

20.11.2019

Sidste års trio i ny duel om Årets Mandlige Fodboldspiller

LÆS MERE
18.11.2019

Øland om dom i Stage-sag: Understreger det er totalt uacceptabelt

LÆS MERE
18.11.2019

Spillerne har peget på årets tre bedste spillere

LÆS MERE
13.11.2019

»Det er vigtigt, at man kan fundere lidt over, hvad der skal ske efter fodbolden«

LÆS MERE
11.11.2019

Spillerforeningen hilser nye regler for doping velkommen

LÆS MERE
07.11.2019

Træn gratis med ProTreatment henover vinteren

LÆS MERE