12. 03. 2019

"Det er et stort skridt i den rigtige retning"

Nicole Robertson. Hvad enten du har hørt om hende eller ej, bør du skrive dig navnet bag øret. Den 22-årige amerikaner har nemlig skrevet Danmarkshistorie i år og håber, at hun på denne måde kan være med til at øge fokus på kvindefodbolden i Danmark.

AF CAMILLA JAUCH

- Jeg håber og tror, at det her vil skabe en dominoeffekt, og at alle klubber begynder at gøre som B93 har gjort. Det er stort.

Smilet er også kæmpestort. Det samme er det, hun allerede har opnået i sin fodboldkarriere. Nicole Robertson har kun boet i Danmark i to år, men på den korte tid har hun formået at skrive fodboldhistorie hele to gange. I 2018 skrev hun som den første kvindelige spiller under på en kontrakt med FC Nordsjælland og blev tilmed topscorer i 1.division samme efterår. Denne vinter skrev hun igen historie, da hun blev den første kvindelige spiller nogensinde til at indgå i en reel transfer mellem to danske klubber, da B93 lagde penge på bordet for at få den målfarlige angriber til at skifte den rød-gule kamptrøje ud med deres hvide. En transfer, som Nicole Robertson er stolt af, og som hun krydser fingre for, vil være med til at fremme udviklingen af pige- og kvindefodbolden i hele landet.

Spillede altid med drengene
Drømmen har nemlig altid været fodbold. Lige så længe hun kan huske, har hun grebet enhver mulighed for at spille fodbold – og allerede i en tidlig alder var der ingen tvivl om, at hun havde talent for netop det.

- Mange af mine barndomsminder involverer fodbold. Jeg husker tydeligt det her med at spille med de andre børn i skolen. Jeg spillede altid med drengene, men jeg vidste faktisk ikke på dét tidspunkt, at jeg var bedre til fodbold end mange andre på min alder. Der gik ret lang tid, før det gik op for mig. Jeg havde det bare sjovt med fodbolden.

Ligesom Nicole Robertson i en tidlig alder fik øjnene op for fodbolden, gik der ikke længe, før andre fik øjnene op for hendes talent. Som seksårig startede Nicole Robertson i den lokale fodboldklub i hjembyen Temecula i Californien. Et enkelt år efter – altså i en alder af bare syv år – fik en U10 træner tilfældigvis øje på hende, da hun som sædvanlig brugte et frikvarter på at spille fodbold med drengene fra hendes årgang.

- Jeg vidste jo ikke dengang, at det var usædvanligt at blive inviteret til en anden klub som syvårig – men det blev jeg altså, da hende træneren fik øje på mig. Og jeg endte faktisk med at bruge størstedelen af mine ungdomsår i den klub på at udvikle mig som fodboldspiller, inden jeg rykkede videre for at øge mine chancer for at få tilbudt et stipendium til et af universiteterne.

Jeg var helt mundlam. Jeg vidste hverken, hvad jeg skulle sige eller gøre. Det var så surrealistisk, for jeg havde slet ikke forventet, at det ville ske [...]

 

Er jeg så god?
Og stipendier blev hun tilbudt nok af. Men det var først, da universiteterne begyndte at vise en enorm interesse for Nicole Robertson, at det gik op for hende, at hendes evner på fodboldbanen kunne være ekstraordinære sammenlignet med størstedelen af de piger, hun gennem så mange år havde spillet sammen med.

- Da jeg var lille, tog min far altid billeder af mig, når jeg spillede fodbold. Da jeg blev lidt ældre og tog det mere seriøst, begyndte han at filme, når jeg spillede. Og alle de her kampvideoer hjalp han mig med at sende ud til universiteterne. Mine forældre er jo uden tvivl mine aller største fans, fortæller Nicole Robertson med et stort grin, inden hun fortsætter:

- Men det var faktisk først dér, det gik op for mig, hvor god jeg var. Da jeg så alle de videoer igennem, og universiteterne begyndte at kontakte mig for at tilbyde mig en plads. Det var ret vildt.

Første dér – første her.
I januar 2017 tog Nicole Robertson til Danmark for at spille fodbold på Vildbjerg Højskole i et halvt år, hvor også Brøndby endte med at få øjnene op for den unge angriber. Hun nåede et par måneder i vestegnsklubben, inden en hjernerystelse satte hende ud af spil og FC Nordsjælland slog til. FCN tilbød både Nicole Robertson en spillerkontrakt og et job i klubbens nyopstartede kvindeafdeling; et tilbud hun ikke tøvede med at takke ja til.

- Niveauet i FC Nordsjælland var ikke lige så højt som i Brøndby, men jeg så det som en frisk start og en god mulighed for at være med til at fremme ligheden for kvindeholdene i Danmark. Nordsjælland vil gerne være de første til forskellige ting indenfor kvindefodbolden, og jeg tror, det hjalp en del at bruge mig som en slags reklame for at tiltrække flere piger til deres projekt – og det er jeg stolt af.

- Og så synes jeg, det er ret sjovt, at jeg var den første kontraktspiller dér. Og nu er jeg også den første her med en rigtig transfer, fortæller Nicole Robertson.

Money on the table
Efter et par sæsoner i FC Nordsjællands rød-og-gul-stribe-de trøje, fik Nicole Robertson gennem fælles bekendte kontakt til B93. Men selvom den mulige interesse fra den rivaliserende klub var spændende for amerikaneren, stod hun med en kontrakt, der gjorde sig gældende frem til juli 2019. Derfor vidste Nicole Robertson også godt, at bolden lå på B93’s banehalvdel. Der skulle ”money on the table”, som hun selv beskriver det – og det var ikke noget, hun umiddel-bart regnede med, ville ske.

Jeg er meget beæret over det – for det viser virkelig, hvor stor en tiltro klubben har til mig.

 

Men penge kom der altså til sidst på bordet. For efter sæsonens afslutning og midt i juleferien, som Nicole Robertson tilbragte hjemme i Californien, modtog hun et opkald fra B93, der havde været i kontakt med FCN. Hvis hun stadig var interesseret i at komme til B93, havde de tilbudt FCN at betale for hendes transfer, så hun kunne skifte Farum ud med Østerbro, når hun vendte tilbage til Danmark.

- Jeg var helt mundlam. Jeg vidste hverken, hvad jeg skulle sige eller gøre. Det var så surrealistisk, for jeg havde slet ikke forventet, at det ville ske, når jeg stadig havde kontrakt med Nordsjælland. Surrealistisk er et godt ord for, hvad jeg følte. Dét og glæde. Rigtig meget glæde faktisk.

- Det er en helt utrolig følelse at være med til at skrive historie på denne her måde. Jeg er meget beæret over det – for det viser virkelig, hvor stor en tiltro klubben har til mig. Det samme gør sig gældende for Nordsjælland – de troede på mig og ville ikke bare lade mig gå uden videre. Det er jeg meget stolt af. Det er jo et kæmpe selvtillidsboost, at der faktisk er en klub, der er villig til at betale penge for, at jeg trækker netop deres kamptrøje over hovedet.

Hvis du vil have de bedste spillere, er du også nødt til at vise, at du sætter pris på dem.

 

Øget konkurrence, tak
B93 stod allerede højt på angriberens ønskeseddel over kommende arbejdspladser. Det var der flere årsager til – men en af de helt afgørende faktorer var B93’s tilgang til herre- og kvindefodbolden som helhed.

- De gør så meget i klubben for at gøre forholdene mere ligeværdige mellem herrerne og kvinderne. De gør sig virkelig umage med at opbygge vores program – og de sørger for, at vi får både nyt træningstøj, nye støvler, nye setup i omklædningsrummet, og at vi kommer til udlandet på træningslejr. Det ser man ikke alle steder – og det er jeg så taknemmelig for. Det ville jeg gerne være en del af.

- Forhåbentlig kan mit skifte også skabe noget mere opmærksomhed omkring klubber som B93, og få piger fra andre klubber til at tænke ”wow, hvis de gør sådan, så kan vores klub måske også”. Jeg håber jo lidt på, at klubber som B93, FCN og BSF kan tiltrække sig noget mere opmærksomhed fra piger rundt om i landet, så konkurrencen i ligaen bliver større og holdene mere lige med tiden. Det ville være fantastisk – men et skridt ad gangen, fastslår Robertson.

Det er lidt sent, ikke?
Med sit skifte håber Nicole Robertson ikke blot, at hun har skrevet fodboldhistorie, men også at hendes hidtil usædvanlige skifte kan bidrage til en anden mentalitet hos klubberne rundt omkring i landet.

- Hvis du vil have de bedste spillere, er du også nødt til at vise, at du sætter pris på dem. Hvis en spiller ikke føler sig værdsat i en klub, påvirker det både deres mentalitet og deres spil på banen. Og omvendt tror jeg på, at hvis man som spiller bliver vist en masse tiltro og oprigtig interesse, så spiller man også derefter. Derfor tror jeg også, det er i alles interesse, at klubberne tager det mere seriøst, når piger fremover skifter klub. Det håber jeg i hvert fald.

- Mit skifte er et stort skridt i den rigtige retning for kvindefodbolden, og jeg håber, at andre spillere kommer til at drage fordel af det fremover. At flere klubber faktisk vil betale for de piger, de vil have i deres trup. Den mentalitet håber jeg, at jeg kan være med til at booste hos klubberne. For vi skriver trods alt 2019… Det er, sammenlignet med andre lande, en smule sent, at det først sker nu, ikke?

Tilbage