18. 09. 2019

Rasmus Festersen: Jeg synes jo selv, det er en succeshistorie

Det startede med en bitter følelse. Det der med at forlade fodbolden. Da han blev sat på en bus mod Polen med U19-holdet, var han ikke i tvivl. Efter knap 100 førsteholdskampe i den blå- og hvidstribede trøje skulle han ikke længere være fodboldspiller, når kontrakten med OB udløb til sommer.

AF CAMILLA JAUCH

I dag har Rasmus Festersen kickstartet sin karriere nummer to. Fodboldstøvlerne er lagt på hylden til fordel for titlen som PR- og kommunikationsdirektør i it-virksomheden HR-ON, der leverer digitale HR- og rekrutteringsløsninger på en cloudbaseret platform. En omvæltning af de helt store – men ikke én af dem, der skete over én enkelt nat.

- Det hele er en proces, der har været lang tid undervejs. Jeg vidste jo nærmest i det sekund, jeg blev sendt til Polen med U19-holdet i september måned sidste år, at jeg ville stoppe med fodbolden til sommer. Dér vidste jeg, at min karriere nok var ved at være forbi. Det gjorde også, at jeg til gengæld tog lidt mere aktivt fat, i forhold til hvor jeg skulle lande henne, når jeg var færdig, fortæller Rasmus Festersen, der herfra - med egne ord - begyndte at udpine sit netværk og gøre, hvad han kunne, for at bane sig vej ind i erhvervslivet.

Læs også: Tilmeld dig til Karriereskifteseminar 2019 her

- Jeg begyndte at bruge mit netværk rigtig meget. Jeg begyndte at være meget mere aktiv omkring LinkedIn, og så drak jeg en masse kaffe med dem, jeg havde i netværket. Jeg drak kaffe med dem, der ville, og kom også rundt og fik trykket en masse mennesker i hånden. Jeg fik lært en masse om, hvordan det fungerer på den anden side af fodboldbanen – især i Odense. Jeg lærte, hvordan det lige er, at forretningslivet og erhvervslivet ser ud – og kortlagde dét og mit netværk i byen. Da vi ramte foråret, var jeg en del af forløbet hos Copenhagen Coaching Center og deltog i Spillerforeningens og 4players tilbud omkring det her med transitionen, som også hjalp mig meget i forhold til hele den mentale proces i forhold til karrierestoppet.

Fodboldspiller er en værdi i sig selv 

Én af de mange kaffeaftaler, Rasmus Festersen fik i kalenderen, var med CEO i HR-ON, Ali Cevik, og den gensidige interesse opstod forholdsvis hurtigt. Rasmus Festersen endte med at drikke mange kopper kaffe med Ali Cevik og tale om mulighederne i HR-ON, inden han i august – efter en tiltrængt sommerferie - kunne skrive under på en kontrakt, der ikke længere indebar daglige træningspas.

Og netop det høje antal af koffeinholdige aftaler er Rasmus Festersen ikke i tvivl om, til dels kan tilskrives fodboldkarrieren.

- Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at havde jeg bare været Rasmus Festersen, som havde en universitetsfaglig baggrund og måske et par studiejobs, så ville der slet ikke være kommet samme mængde interesse, og heller ikke på nogen måde samme antal kaffeaftaler i hus. Mine indlæg på LinkedIn ville sandsynligvis heller ikke blive delt, lagt op eller liket. Det er jo fordi, man har den der værdi af at være en offentlig person, men også at der er mange mennesker, der synes, det kunne være interessant at drikke en kop kaffe med en fodboldspiller. Ikke at den kop kaffe nødvendigvis skal føre til noget. Men fordi de synes, det er spændende, at man har spillet fodbold, fortæller Rasmus Festersen.

Se også: Se videoen fra sidste års seminar

- Og netop dér har fodbolden jo virkelig noget værdi. Man får bare lige lidt mere PR ved bare at have spillet fodbold. Selvfølgelig skal man også have noget andet at byde på, når man kommer til kaffeaftalen. Det nytter ikke noget bare at snakke 4-4-2 og kampe i weekenderne. Man skal selvfølgelig også være lidt skarp på, hvad det er, man kan bidrage med til den pågældende virksomhed.

LinkedIn som våben 

Men titlen som fodboldspiller og fordelene ved selvsamme skaffer ikke uden videre den rigtige kaffeaftale. Her har Festersen selv måtte ud med fiskesnøren – og især ét værktøj har bidraget positivt i jagten på den rette virksomhed at fortsætte civilkarrieren i.

- Jeg tror helt sikkert at min brug af LinkedIn – og at bruge det rigtigt – klart var dét, der gav mig flest kaffeaftaler. Og som også genererede mest interesse, fortæller Festersen.

Og netop LinkedIn var også platformen, hvor Ali Cevik, CEO i HR-ON, faldt over Rasmus Festersens føljeton, hvori han blandt andet beskriver sine kvaliteter og ønsker til dén arbejdsplads, der skulle erstatte fodbolden. En føljeton, som gjorde Ali Cevik opmærksom på, at Festersen kunne passe glimrende ind i HR-ON som virksomhed, og som til slut mundede ud i en ansættelse.

- Jeg blev opmærksom på, at Rasmus stoppede sin fodboldkarriere og søgte nye udfordringer på LinkedIn. Og selvom jeg interesserer mig for fodbold og følger med og ser kampe, så var jeg inden da ikke klar over, at han ville skifte karriere. Da jeg læste det, tænkte jeg, at det var lige os. Kommunikation, HR, virksomhedsudvikling – det er lige præcis os. Så jeg skrev til ham, og jeg fik et meget diplomatisk svar tilbage, hvor der stod, at det kunne måske godt være noget, og at han havde rigtig mange møder. Og det havde han virkelig også. Han har fået tilbud fra stort set alle virksomheder på Fyn, som er værd at nævne. Men vi fik også en god snak med ham, inden han tog på en lang, tiltrængt sommerferie. Efterfølgende vendte han tilbage og meldte ud, at han godt kunne tænke sig at tale mere med os. Og så gik det jo slag i slag derfra, fortæller Ali Cevik.

Kompetencerne følger med fra banen 

Og slag i slag er tingene i den grad gået. Efter lidt mere end en måned hos HR-ON har Festersen travlt med sin nye tilværelse væk fra fodboldbanen. Men netop fra fodboldbanen har han taget nogle af sine vigtigste styrker med sig.

- Jeg tror, noget af det jeg har taget allermest med mig, i hvert fald her indenfor den første tid her i HR-ON, er det her med at kunne håndtere pres. Det har man jo lært fra fodboldbanen i forhold til at skulle træffe en hurtig beslutning og også det pres, der har været fra omverdenen. Man spiller jo selvfølgelig foran mange mennesker, men der er også et pres og en opmærksomhed, som man, især i Superligaen, bliver trænet i uge for uge. Og det er lidt det samme, når du står og skal præsentere noget, du måske ikke er helt sikker i, i den første måned på dit nye job eller andre situationer, hvor man føler sig presset.

Læs også: Fra omklædningsrum til kontorstole: Hvad fanden kan jeg ellers?

- At kunne håndtere netop de følelser og bevare roen og holde fokus, det er jo noget, jeg har taget med fra fodbolden. Men også at kunne præstere i en presset situation, og det kommer man også ud for, når man kommer på den anden side. Jeg ved ikke, om det er sådan, at man træner sit adrenalinniveau, eller hvad man lige aktiverer oppe i hjernen, men der er en eller anden refleks, som er den samme – uanset om man skal ind og spille en fodboldkamp, eller om man skal ind og holde et oplæg for 100 mennesker, eller hvad man nu skal lave. Og det er klart noget, som fodbolden har givet mig, fortæller Festersen og påpeger, at man som fodboldspiller skal huske, hvor meget værdi man tager med sig fra banen, når man har lagt støvlerne på hylden, og drager ud i erhvervslivet.

- Jeg tror ikke, man skal undervurdere værdien af den baggrund, du har, og det du kommer med som fodboldspiller. Du har altså nogle kompetencer med, fra den karriere du kommer fra. Og det kan godt være, at man ikke kan kortlægge det eller dokumentere det, og det kan godt være, man ikke mener, at man er lige så dygtig som dem, der sidder inde på kontoret, men man har altså noget andet bagage, som man sagtens kan bruge.

- Jeg kan jo se allerede efter en måned her (i HR-ON, red), at jeg kan jo godt. Jeg kan bidrage med noget andet, og sådan noget som mangfoldighed skaber oftest værdi på en arbejdsplads. Jeg kommer jo med en helt anden baggrund og med nogle helt andre kompetencer, end dem der er her i forvejen. Og en af de største styrker ved mig i det her job er min adgang til blandt andet et stort netværk, og det at kunne begå sig blandt sponsorer, medier og presse. At kunne kommunikere med dem er en ret stor værdi, som jeg har, blandt andet gennem min fodboldbagage, som man ikke har noget papir på, men som er en værdi, jeg egentlig tror, kan bruges i de fleste virksomheder eller organisationer, eller hvor man nu måtte ende henne. Og det, synes jeg nogle gange, bliver talt lidt ned – at man har en stor faglig ballast, selvom man ikke nødvendigvis har papir på det, ved at have været i et elitesportsmiljø i så mange år.

Med fodbolden som vigtigste lærebog

Netop kompetencerne fra fodboldverdenen var da også dét, der fik Ali Cevik til at kigge ekstra meget i Rasmus Festersens retning. De egenskaber, der følger med en baggrund indenfor elitesport, er nemlig ikke nogen, alle kan tilegne sig, hvis man spørger HR-ON direktøren. Derfor var det et let valg for ham at ansætte Festersen i sin virksomhed.

- Der var mange faktorer, der gjorde, at det var attraktivt at ansætte Rasmus. Dels har han en akademisk baggrund, som relaterer sig til vores virksomhed i HR og kommunikation. Men dem er der masser af derude. Det mest interessante ved hans profil er hans kompetencer og erfaring inden for topidræt. Jeg værdsætter de erfaringer rigtig meget, fortæller Ali Cevik og fortsætter:

- Hvad enten det er svømning, fodbold, håndbold eller noget fjerde, så ved jeg, at det er kompetencer, som kræver fokus og dedikation, målrettethed, planlægning, struktur, disciplin og teamwork. På fodboldbanen har Rasmus trænet både dedikationen, fokus, disciplinen, vindermentaliteten, at det er nu, det gælder… Det er nogle kvaliteter, som vi kan drage stor nytte af hos os. 

- Rasmus har allerede bidraget med en masse gode idéer og sparring fra dag ét. Han er jo vant til at gøre tingene på eget initiativ også, så han er meget selvkørende. Selvom han kun har været her en måned, er han på, og vi er meget glade for at have ham her.

Fra sur til succes

Hvad der for Festersen startede som en lidt bitter udsigt til afslutningen på fodboldkarrieren endte med at vænne sig til en positiv oplevelse – selvsagt både på grund af signingen med HR-ON, men især også i processen optil karrierestoppet, hvor Festersen blandt andet benyttede sig af Spillerforeningens Karriereskifteseminar (tidl. Exitseminar, red.). Undervejs i processen kunne Festersen med egne ord dog godt have brugt et råd fra sit ældre – og nu mere erfarne – jeg.

- Jeg var helt vildt bitter, dengang jeg blev sendt til Polen med U19. Det hele var lort og lagkage. Men jeg tror, at man hurtigst muligt skal forsøge at komme over det og vende det til noget positivt, fordi der er mange fodboldspillere, der kommer til at opleve – især når de kommer op i alderen til sidst i deres karriere, siger Festersen og kommer med et godt råd.

Læs også: Bisps indre kamp: De forbudte tanker om karrierestoppet

- Brug tiden. De sidste ti måneder af min kontrakt var mit fokus selvfølgelig på, at jeg var på arbejde, men jeg spillede reserveholdskampe og trænede mest med dem, og det var bare sådan situationen var, og den kunne jeg ikke ændre ved, uanset hvor hårdt jeg trænede. Men at bruge dét positivt til at give sig selv et godt udgangspunkt til hvad man skal efter fodboldkarrieren. Det, synes jeg, var rigtig godt for mig. Og det råd vil jeg gerne give videre. At køre sur i det alt for længe er ikke noget, som nødvendigvis kommer til at gavne dig, og slet ikke i en fodboldkarriere, der er slut lige om lidt.

- Det råd ville jeg også gerne have givet til mig selv i dag. For jeg var lidt sur og havde lidt ondt af mig selv i en måneds tid eller to. Jeg tror også, at jeg har været ret bevidst omkring det, men jeg kunne godt forestille mig, at der var nogen, der kunne være det i endnu længere tid end mig. Jeg endte heldigvis med at gøre det godt. Jeg synes jo selv, det er en succeshistorie. Men der var ikke nogen grund til at gå og være sur i så lang tid, slutter Festersen.

Tilbage

SENESTE NYT

07.12.2021

Brøndby Stadion scorer igen højest karakter ved vinterpausen

LÆS MERE
30.11.2021

Papirbjerg og tre brud kræver sin mand

LÆS MERE
25.11.2021

60: Mikkel Rygaards vej ud af polsk kaos

LÆS MERE
24.11.2021

Angribere og forsvarsspiller kæmper om titlen som Årets Kvindelige Fodboldspiller

LÆS MERE
23.11.2021

Kjær, Mæhle eller Højbjerg: Hvem har været årets bedste?

LÆS MERE
05.11.2021

Vest var bedst – igen

LÆS MERE