15. 05. 2019

Stine Larsen efter længe ventet comeback: Et rørende øjeblik

12 måneder. Så længe er det siden, Stine Larsen sidst trak den blå-gule trøje over hovedet og meldte sig kampklar. Det gjorde hun så endelig – efter mange måneders hårdt slid – igen, da Brøndby tog imod KoldingQ i sidste weekends hjemmebanekamp.

AF CAMILLA JAUCH

Den seneste uge har været vild for Stine Larsen. Der har både været comeback, mål og mesterskab. Alle tre ting, der på fornemmeste vis illustrerer et nyt og længe ventet kapitel i Brøndby-angriberens fodboldliv: Endelig skadefri.

Og det er en helt speciel følelse, Stine Larsen sidder tilbage med efter en uge, hvor det seneste års hårde arbejde i første omgang kulminerede, da hun efter 79 minutter kunne lade sig indskifte til store klapsalver fra både publikum, trænere og medspillere i 7-0 sejren over KoldingQ.

Læs også: Eksplosionen i knæet fik verden til at gå i stå

- Det var et meget rørende øjeblik, da jeg skulle på banen. Jeg fik en krammer af vores træner, Per, og Claus, vores assistenttræner, og der var kæmpe klapsalver, da jeg løb på banen. Så det var dejligt at mærke, at det ikke kun var for mig, at det her var så stor en ting. Det virkede også som om, at det var stort for andre. Det blev jeg enormt glad for. Og rørt; det må jeg indrømme, forklarer Stine Larsen.

- Jeg havde jo nærmest glædet mig et år til denne her dag. Jeg har brugt et helt år på at arbejde mig frem til dét øjeblik, så det var kæmpe stort. Og så synes jeg også, det var ret fint, at det sluttede for mig mod Kolding, og at jeg kunne starte igen mod Kolding. Ligesom fuldende cirklen, forklarer Stine Larsen med henvisning til pokalkampen mod netop KoldingQ sidste år, hvori hun pådrog sig den korsbåndsskade, der har holdt hende ude af spil de seneste 12 måneder.

Det virkede lidt sindssygt

Med grønt lys fra fysioterapeuten, Klavs, to dage op til comeback-kampen kunne Stine Larsen omsider indfri det mål, hun havde sat sig for genoptræningen: Hun skulle nå én kamp inden mesterskabet var i hus. Og nu stod hun pludselig meget tæt på en målstreg, der længe havde synet meget langt væk.

Læs også: Forebyggende træning betaler sig: Min krop samarbejder

- Da jeg fik planen at vide nogle uger før, virkede det helt uvirkeligt at skulle arbejde sig hen mod at skulle spille kamp. Selvom det er dét, jeg har arbejdet på i et år. Men tingene er gået så langsomt til tider, og nu var det næste mål lige pludselig at spille kamp. Det virkede helt sindssygt.

- Jeg ladede jo op til den kamp, som skulle jeg på banen i 90 minutter. Også selvom jeg godt vidste, at selv hvis jeg blev skiftet ind, så ville det maksimalt være for 15 minutter. Men jeg glædede mig sådan. Jeg havde ventet så længe og arbejdet så hårdt.

Mere end 15 minutter skulle hun dog heller ikke bruge på banen, før comebacket for alvor blev slået på plads. Der gik akkurat 11 minutter fra Stine Larsens rørende entré på græstæppet til både hun, holdkammerater og tilskuere fik endnu en grund til at juble, da hun headede Brøndby til slutstillingen 7-0 kort forinden slutfløjtet.

Et hårdt men lærerigt år

Det seneste år har, med Stine Larsens egne ord, været hårdt. Det har været et år fyldt med genoptræning og alenetid i styrkelokalet, mens holdkammeraterne løb rundt på banen, og det har været et år, hvor hun flere gange har måtte minde sig selv om, hvorfor hun var villig til at lægge så mange kræfter i genoptræningen. Men det har også været et særdeles lærerigt år for Brøndby-profilen.

Læs også: Sådan forebygger du korsbåndsskader

- Jeg har lært sindssygt meget om mig selv på det her år. Jeg har skulle vænne mig til at være i processen og hverken tænke for langt frem eller tilbage – for så virkede det hele pludselig meget uoverskueligt. Jeg er blevet meget bedre til at lytte til mig selv. Jeg har aldrig helt forstået, når folk har sagt ”husk nu at lytte til dig selv”, for jeg ville jo bare spille – det forstår jeg bedre nu.

- Udover at være hårdt, er det også et år, hvor jeg ser tilbage og er stolt af mig selv. For jeg ved, at jeg har gjort dét, der skulle til. Og det gør også, at jeg ikke er utryg i dag. For jeg ved med mig selv, at jeg har gjort alt, hvad jeg kunne. Det er også dét, der har holdt mig kørende undervejs i min genoptræning. Selvfølgelig tanken om at komme tilbage på fodboldbanen, men lige så meget tanken om ikke at have gjort nok. Det ville jeg have det forfærdeligt med. Når det har føltes lidt hårdere, så har jeg tænkt: Okay, når jeg lægger mig i seng i aften og tænker, om jeg kunne have gjort noget anderledes, så skal jeg ikke kunne sige ja til det spørgsmål.

Selvom weekendens comeback var en kæmpe milepæl for Stine Larsen, er hun ikke færdig med at knokle i styrkelokalet. Det bliver hun aldrig, siger hun.

- Jeg har taget et stort skridt og er nået langt – men selvfølgelig slutter det hårde arbejde ikke her. Så derfor gik jeg også ned og styrketrænede efter kampen, og mindede mig selv om, at jeg stadig skal arbejde for det. Jeg har lært på den hårde måde, at man skal passe sin styrketræning. Jeg ved godt nu, hvor vigtigt det er, og det er så lidt, det kræver. Så det kommer jeg til at gøre resten af min fodboldkarriere, forklarer Stine Larsen.

Tidligere på året var Stine Larsen sammen med Spillerforeningen med til at sætte fokus på de mange korsbåndsskader i kvindefodbold, da hun fortalte sin historie. Den kan du læse her.

Tilbage

SENESTE NYT

09.09.2019

»Jeg kan ikke garantere for din søns sikkerhed«

LÆS MERE
06.09.2019

Junge bruger sponsoraftale i kamp mod klimaforandringer og ulighed

LÆS MERE
05.09.2019

Dansk herrespiller for første gang nomineret til World11

LÆS MERE
29.08.2019

Spillerforeningen søger grundig, dynamisk og energisk PA/sekretær

LÆS MERE
29.08.2019

BESAT - Spillerforeningen søger jurist/spillerrådgiver

LÆS MERE
29.08.2019

Signe Bruun efter chokmelding: Jeg brød sammen

LÆS MERE