25. 09. 2019

Studiejob: Vær med til at styrke Spillerforeningens visuelle udtryk

Har du talent for grafisk produktion og (visuel) kommunikation. Så er det måske dig, vi søger til vores kommunikationsafdeling.

Du er skarp til at lave infografiker, GIF’er og andre grafiske produkter. Du føler dig hjemme, når du arbejder og videreudvikler dine færdigheder i Adobe-pakkens mange programmer. Og så kan du fortælle en historie med ord.

Passer den beskrivelse på dig? Så er dig, vi søger. I Spillerforeningen søger vi nemlig en kommunikationsmedarbejder (studiejob) med et skarpt grafisk øje, som forstår at formidle både visuelt og på skrift.  

Hos os vil du komme til at beskæftige dig med en bred vifte af kommunikationsfagets facetter. En af kommunikationsafdelingens mange opgaver er at producere relevant kvalitetsindhold til vores medlemmer. Det omfatter bl.a. grafisk indhold til sociale medier, videoer, nyheder til web og artikler til vores medlemsmagasin, Indersiden.

Med din flair for, hvordan historier bedst præsenteres grafisk på web og SoMe bliver du en vigtig spiller på kommunikationsholdet, der foruden dig består af en presse- og kommunikationschef og en kommunikationsmedarbejder.

Foruden din grafiske sans skal du også kunne skrive. For dine arbejdsopgaver spænder vidt, og du får mulighed for at prøve kræfter med alt fra nyhedsbreve til pressemeddelelser, artikler, interviews og videoproduktion.  

Som en del af Spillerforeningen får du et spændende arbejde lige midt i det danske fodboldlandskab med unik adgang til landets bedste fodboldspillere. Du får også en arbejdsplads i Indre By i København, hvor du bliver en del af en dynamisk organisation, der brænder for fodbold og spillerne.

Den ideelle kandidat:

• Er hjemme i Adobe-pakken herunder Photoshop, InDesign og Illustrator. Og gerne også i andre Adobe-programmer

• Kan spotte og formidle den gode historie, der skaber værdi for vores medlemmer

• Har kreativiteten til at præsentere historien grafisk

• Tager initiativ og er klar på at indgå i et team, hvor det ofte går stærk

• Formår at styre egne opgaver og følge dem helt i mål

• Er i gang med en relevant uddannelse såsom journalistik, grafisk designer, kommunikation eller lignede

• Er sports- og fodboldinteresseret (det er en fordel – ikke en nødvendighed)

• Kan fremvise eksempler på produktioner (både grafisk og tekst)

Arbejdstid og -vilkår

Stillingen er på 15 timer pr. uge fordelt på 2-3 arbejdsdage pr. uge, der fastlægges for et semester ad gangen.

Ferie placeres fleksibelt i forhold til dine ønsker og Spillerforeningens opgavebelastning i årets løb. Løn er kr. 7.500 pr. md., hvortil lægges kr. 833 pr. md. i pension.

Spørgsmål kan rettes til presse- og kommunikationschef Martin Dons på 6160 4850 eller martin.dons@spillerforeningen.dk.

Ansøgning sendes til Spillerforeningens direktør, Mads Øland, på mads.oland@spillerforeningen.dk senest den 10. oktober 2019. Skriv ”Ansøgning til studiejob” i emnefeltet. Der indkaldes løbende til jobsamtaler og foretages eventuel ansættelse.

Om Spillerforeningen

Spillerforeningen er fagforeningen for fodboldspillere på eliteplan. Vores medlemmer er ungdomselitespillere af begge køn, herrespillere fra 2. division til 3F Superliga, kvindespillere i Gjensidige Ligaen og 1. division samt danske udlandsproffer. Vores motto er ”For spillerne og spillet”. Vi arbejder for at sikre, at spillerne arbejder under rimelige vilkår. Derfor indgår vi kollektive aftaler og hjælper spillerne med alt fra feriepenge og pension til forsikringer og skadessager. 

Spillerforeningen beskæftiger til dagligt 19 medarbejdere, og medlemmerne spænder fra Christian Eriksen og Pernille Harder i udenlandske klubber over 3F Superligaen og Gjensidige Ligaen til spillerne i 2. division og talenterne på de danske ungdomselitehold.

Tilbage

SENESTE NYT

29.09.2022

77: Ni minutter med Jeppe Grønning om Karriereskifteseminar

LÆS MERE
22.09.2022

76: Hvorfor skulle FC Midtjylland spille i vanvittig varme?

LÆS MERE
15.09.2022

75: Sådan arbejder vi med den gode vej ud af fodbold

LÆS MERE
04.09.2022

Sportsstjerner siger nej til diskrimination

LÆS MERE
16.08.2022

Et slaraffenland for digital chikane

LÆS MERE
15.07.2022

74: Lukas skiftede til Sassuolo som 16-årig

LÆS MERE
07.07.2022

På valg og valgt. Bestyrelsen fortsætter uændret

LÆS MERE