22. 11. 2019

»Træningen var den perfekte forberedelse til min sæsonoptakt«

Lasse Vibe trænede sidste vinter med hos Team Spillerforeningen i Dragør. Det gav ham de optimale betingelser til at stå knivskarp til sæsonopstarten.

AF MARTIN DONS

Han har prøvet det et hav af gange. Vintertræningen. Derfor ved han, hvad den betyder. Hvordan træningen kan gøre en positiv forskel, hvis man investerer i den. Men også hvordan den kan sætte én bagud, hvis man slækker og ikke får trænet det, man bør.

Jeg var overordnet super tilfreds med både behandling og træning, og jeg synes, det er fornemt, at man har mulighed for at få behandling hver gang

For et år siden mærkede Lasse Vibe, hvordan hans investering bar frugt. Hvordan Team Spillerforeningens træning var med til, at han stod skarp, da holdtræningen igen startede op i hans dengang kinesiske klub.

- Jeg var overordnet super tilfreds med både behandling og træning, og jeg synes, det er fornemt, at man har mulighed for at få behandling hver gang, siger Lasse Vibe, der altså gjorde brug af muligheden for behandling i forbindelse med træningen.

- Træningen var ligeledes hård og god og var den perfekte forberedelse til min sæsonopstart, siger den tidligere landsholdsspiller, der, når december bliver til januar, skifter fra IFK Göteborg til FC Midtjylland.

Den første træning er den 25. november, og det er helt frit, hvor mange træninger, man ønsker at deltage i. I forbindelse med træningerne er der - som Lasse Vibe nævner - også mulighed for behandling før eller efter.

Tilmeld dig Team Spillerforeningen her

Bemærk Team Spillerforeningen er kun for Spillerforeningens medlemmer


Program

Træning 17:30-19:30 i Aarhus og Dragør (undtaget d. 23. & 26. dec.)
Uge 48: man d. 25. nov, tirs d. 26. nov, tors d. 28. nov
Uge 49: man d. 2. dec, tirs d. 3. dec, tors d. 5. dec
Uge 50: man d. 9. dec, tirs d. 10. dec, tors d. 12. dec
Uge 51: man d. 16. dec, tirs d. 17. dec, tors d. 19. dec
Uge 52: man d. 23. dec, tors d. 26. dec (træning kl. 10-12)
Uge 1: tors d. 2. jan
Uge 2: man d. 6. jan, tirs d. 7. jan, tors d. 9. jan
Uge 3: man d. 13. jan, tirs d. 14. jan, tors d. 16. jan
Uge 4: man d. 21. jan, tirs d. 22. jan, tors d. 24. jan

Adresser

ProTreatment Aarhus, Silkeborgvej 202A, 8230 Åbyhøj
ProTreatment Dragør, A. P. Møllers Allé 43 C, 2791 Dragør

Tilbage

SENESTE NYT

05.12.2019

Marcondes: »Stærkt at kende sine svage sider«

LÆS MERE
03.12.2019

4player lancerer nyt initiativ inden for mental sundhed

LÆS MERE
02.12.2019

Fodbolden får ny 5½-årig overenskomst

LÆS MERE
22.11.2019

»Træningen var den perfekte forberedelse til min sæsonoptakt«

LÆS MERE
21.11.2019

Landsholdsspillere giver millioner til børnefodbold

LÆS MERE
20.11.2019

Sidste års trio i ny duel om Årets Mandlige Fodboldspiller

LÆS MERE