19

Karrierestopforsikring dækkede Line Sigvardsen, da hun gik fra EM-rus til fodboldinvalid

Hun er den første kvindelige fodboldspiller, der får udbetalt landsholdsaftalens karrierestopforsikring. Men det er selvsagt på en trist baggrund. Line Sigvardsen Jensen sætter ord på karrierestoppets mentale efterslæb, kampen for ordentlige vilkår og uundværlig hjælp fra Spillerforeningen.

Af Michael Hehr

»Fodboldinvalid.«

Det ligger ikke ret godt i munden. Særligt ikke hos fodboldspillere.

- Det er ikke et ord, jeg bruger særlig tit, siger Line Sigvardsen Jensen.

Man forstår hende godt. Der er ikke mange positive associationer ved det ord. Slet ikke for den 29-årige nordjyde. Tværtimod minder det hende om alt det, hun går glip af og ikke længere kan. Det er ikke desto mindre det ord, der beskriver hendes fysiske tilstand.

- Jeg savner det. Men jeg kan ikke spille fodbold længere. Jeg kan ikke engang løbe, forklarer hun.

»Nu var jeg selv en del af landsholdet, da vi forhandlede de her fælles aftaler – de kollektive aftaler – og jeg er glad for, at vi stod sammen og fik en kollektiv aftale. Fordi det er et sikkerhedsnet, når uheldet er ude. Og det betyder rigtig, rigtig meget for mig«

Én ting er at sige det højt. Noget andet er at skrive under på, at man er det. Og at man ikke agter at genoptage sin fodboldkarriere, selvom det inderst inde er dét, man allerhelst vil.

- Da jeg blev klar over, at jeg skulle skrive under på, at jeg er fodboldinvalid, gav det et sug i maven. For jeg havde aldrig troet, det skulle være sådan, min karriere stoppede. Det er ikke sådan, at jeg har sagt offentligt, at jeg stoppede min karriere. Men nu skulle det stå på sådan et stykke papir. Så jeg gik fra at være i en EM-rus i 2017 til at være en invalid fodboldspiller.

Den første nogensinde

Line Sigvardsen Jensen var en af landets bedste kvindelige fodboldspillere. Men i EM-semifinalen mod Østrig i 2017 rev hun sit korsbånd over. En skade, alt for mange kvindelige fodboldspillere rammes af, og som alt for få kommer sig helt over. For Line Sigvardsen Jensen endte den altså med at koste karrieren.

Gudskelov for hende skete skaden i landsholdsregi. Årsagen, til at det er en god ting, er, at hun på landsholdet – modsat de klubhold, hun gennem sin karriere har spillet på – var omfattet af en kollektiv aftale. Dermed var hun bedre dækket, end hvis skaden var sket i klubregi.

- Når karrieren banker derudad med diverse landsholdssamlinger og kampe, så er forsikringer og kollektive aftaler ikke det, man tænker allermest over i dagligdagen. Men der er flere historier – som min egen – som gør, at man bliver vækket engang i mellem.

- Det vigtigste som fodboldspiller er at præstere. Men lige pludselig er uheldet ude, og så går det op for én, hvor vigtige de her aftaler er.

»Den der glæde, jeg fik ved fodbold, var pludselig væk. Den skulle jeg finde et andet sted. Det, synes jeg, har været noget af det sværeste«

I landsholdsaftalen, som Line Sigvardsen Jensen selv har været med til at kæmpe for tilbage i 2017, er der nemlig en række forsikringer, der dækker spillerne, hvis uheldet er ude. I Line Sigvardsens tilfælde var det både ulykkes- og karrierestopforsikringen. Faktisk er Line Sigvardsen Jensen den første kvindelige landsholdsspiller nogensinde, der får udbetalt en karrierestopforsikring.

Derfor betyder det noget for hende at fortælle sin historie, og det bekræfter hende i, at kollektive aftaler er vigtige.

- Det er vigtigt for mig, at jeg kan hjælpe den næste, der bliver ramt. Det er jo din krop, der er grundstenen for, at du kan præstere.

- Nu var jeg selv en del af landsholdet, da vi forhandlede de her fælles aftaler – de kollektive aftaler – og jeg er glad for, at vi stod sammen og fik en kollektiv aftale. Fordi det er et sikkerhedsnet, når uheldet er ude. Og det betyder rigtig, rigtig meget for mig, selvom det kun er et plaster på såret, fordi jeg selvfølgelig hellere vil spille fodbold.

»Følte mig sgu sådan lidt ensom«

Men fodboldkarrieren ligger definitivt bag Line Sigvardsen Jensen. Og bruddet med sporten blev også et brud med det fællesskab og den identitet, der har fyldt så meget for hende gennem hele livet.

- Hele den omgangskreds, jeg havde i min dagligdag, forsvandt lige pludselig. Som jeg sagde til min bedre halvdel herhjemme, så manglede jeg noget i min dagligdag. Jeg har været vant til at tage til fodbold næsten hver dag, og pludselig er det bare væk. Så jeg følte mig sgu sådan lidt ensom, siger hun.

Men Line Sigvardsen Jensen delte det ikke med nogen uden for hjemmets fire vægge. Og det fortryder hun.

- Jeg synes, det har været hårdt mentalt, og jeg ville ønske, jeg havde fået hjælp til det, da jeg stod i det. På en eller anden måde. Når jeg kigger på forløbet efterfølgende, så skulle jeg nok have fået en eller anden form for hjælp i forhold til, at fodbold bare lige pludselig forsvandt.

- Jeg ved ikke, om det skulle være decideret psykologhjælp. Det kunne også bare være én, man kunne snakke med og dele ens bekymringer i forhold til at fodbold pludselig forsvandt. Hvad gør man så? Hvordan forbereder man sig på det? Jeg ved faktisk ikke, om det skulle være en psykolog. Jeg synes, at man, når man taler om psykologer, er langt nede, og sådan skal det heller ikke lyde. Det kunne også have været en coach.

- Den der glæde, jeg fik ved fodbold, var pludselig væk. Den skulle jeg finde et andet sted. Det, synes jeg, har været noget af det sværeste. At min dagligdag bare var væk. Heldigvis tog jeg en uddannelse, mens jeg spillede fodbold, og det har betydet meget.

Uundværlig hjælp af Spillerforeningen

Line Sigvardsen Jensen er uddannet sygeplejerske. Og hun har så rigeligt tid til at arbejde fuldtid. Men det kan hun ikke på grund af knæet.

- Jeg har ikke så mange timer, som jeg burde have. Jeg er gået ned i tid, fordi jeg simpelthen ikke kan holde til belastningen. Og jeg har faktisk lige fået at vide af min læge, at jeg skulle overveje en anden stilling. Jeg kan fortsat være sygeplejerske, men lige nu er jeg på akutmodtagelsen, hvor vi er meget aktive, men hvis jeg skal blive ved med at have et fornuftigt knæ, anbefalede lægen at finde noget mere stillesiddende. Fordi mit knæ simpelthen ikke kan holde til det.

- Så det påvirker mig rigtig meget i min dagligdag. Der er ting, jeg simpelthen ikke kan gøre på mit job, hvor jeg er nødt til at få hjælp af mine kollegaer. Og så kan jeg stort set ikke lave noget fysisk.

»Tag nu imod den mulighed for råd og vejledning, Spillerforeningen tilbyder. De er der dag og nat til at hjælpe. Uden dem havde jeg givet op«

Det siger noget om omfanget af skaden. Og hvor påvirket, hun er af den. Alligevel har hun kæmpet en kamp med diverse forsikringsselskaber. En kamp, hun ikke var kommet igennem uden hjælp fra Spillerforeningen.

- Hvis ikke jeg havde været medlem af Spillerforeningen og ikke havde haft dem i ryggen, så tror jeg, jeg havde givet op. Så tror jeg ikke, jeg var kommet igennem den her sag. Der er bare så mange ting, man skal have styr på og vide noget om, og dokumenter man skal udfylde. Det kan virke uoverskueligt. Specielt, når man er nede i et sort hul og ikke har overskuddet til at udfylde de her papirer.

- Så den hjælp, jeg har fået af Spillerforeningen, har været uundværlig i forhold til at komme igennem min sag. Det er også en af de ting, jeg vil give videre til andre: Tag nu imod den mulighed for råd og vejledning, Spillerforeningen tilbyder. De er der dag og nat til at hjælpe. Uden dem havde jeg givet op.

Kæmper med misundelsen

Men det gjorde hun ikke. Altså gav op. Sammen med Spillerforeningens jurister tog hun kampen, og dermed er hun altså den første kvindelige fodboldspiller, der får udbetalt landsholdsaftalernes karrierestopforsikring.

Dermed kan hun lægge fodboldkarrieren bag sig. Men fodboldverdenen vil hun ikke helt slippe. Hun har tidligere arbejdet som holdleder for U17-landsholdet, hvilket var enormt givende.

- Så var jeg en del af gamet – bare i en anden rolle – og det var fedt. Jeg kunne give så meget videre til de piger, fordi jeg har været det sted, hvor de var på det tidspunkt, så det var superspændende og gav mig rigtig meget, fortæller Line Sigvardsen Jensen.

Den tidligere landsholdsprofil er ikke afvisende for en lignende rolle i fremtiden. Det betyder dog ikke, at hun har opsøgt enhver mulighed for at komme på stadion.

- Det er ikke mange kampe, jeg har været ude at se. Jeg tror, de kampe kan tælles på én hånd. Det har været en udfordring, fordi jeg gerne selv vil løbe rundt inde på banen.

- Der sidder en misundelse i mig. »Det er snyd, de kan spille.« »Hun kunne komme tilbage fra en korsbåndsskade. Hvorfor kunne jeg så ikke?« Sådan kan jeg godt få det, når jeg ser en fodboldkamp. Jeg bliver irriteret. Det arbejder jeg lidt med, slutter hun.

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.