06. 11. 2020

Michael Sahl Hansen veksler midlertidig rolle og bliver ny direktør i Spillerforeningen

Som en del af en proces om at forny strategi, struktur og organisering i Spillerforeningen blev Michael Sahl Hansen i januar sat i spidsen som midlertidig administrativ chef. Den stilling er nu blevet vekslet til en fast stilling som foreningens nye direktør.

Michael Sahl Hansen blev for ti måneder siden ansat som midlertidig administrativ chef i Spillerforeningen, hvor han skulle arbejde med udvikling af ny strategi, kompetenceområder, strukturer og indsatsområder. Og det arbejde har han udført så godt, at bestyrelsen nu har valgt ham som ny direktør i foreningen.

- Vi har i bestyrelsen været meget tilfredse med den indsats, som Michael har leveret, siden han tog over i begyndelsen af året. Derfor har det også været helt naturligt for os at veksle den midlertidige stilling til en fast stilling som direktør i Spillerforeningen, siger bestyrelsesformand Jeppe Curth.

Vi har stået skulder ved skulder klubberne, Divisionsforeningen, DBU og os i forhold til at få flere tilskuere på stadion, og hvordan vi kunne få åbnet sporten igen

Michael Sahl Hansen glæder sig til at fortsætte i spidsen for de danske elitefodboldspillere i både ind- og udland.

- Jeg er ekstremt stolt over at få lov til at hjælpe fodboldspillerne i forhold til at sikre dem endnu bedre vilkår, siger den nye direktør.

Ønsker tætte relationer

Michael Sahl Hansen havde knap sat foden inden for døren i Spillerforeningen, inden coronapandemien ramte Danmark og fodbolden.

Og med coronaens indtog blev der hurtigt brug for samarbejdsevnerne. Blandt andet blev Spillerforeningen og Divisionsforeningen enige om en aftale, der sikrede, at alle kontraktspillere med udløb 30. juni 2020, hvilket talte op mod 250 spillere, blev forlænget på samme vilkår.

Kvinderne er helt klart et område, vi vil arbejde med og prioritere og understøtte den udvikling, som kvindefodbolden er inde i

- Vi har skullet arbejde rigtig tæt sammen og finde nogle løsninger, og det lykkedes vi jo med, siger den 42-årige direktør.

- Vi har stået skulder ved skulder klubberne, Divisionsforeningen, DBU og os i forhold til at få flere tilskuere på stadion, og hvordan vi kunne få åbnet sporten igen, siger Michael Sahl Hansen, der har stor fokus på samarbejdet med foreningens interessenter.

- Vi er i gang med en forandringsproces, som indbefatter, at vi ønsker at bygge nogle tættere og bedre samarbejdsrelationer med vores interessenter.

Fokus på kvindefodbolden

Lige nu er der gode fundamenter på herresiden, hvor der er en lang overenskomst, ligesom der også er lange landsholdsaftaler på både kvinde- og herresiden. Men på kvindesiden findes der ingen overenskomst, og det bliver et fokusområde i den kommende tid.

Læs ogsåNanna Christiansen om stipendieordning: »Det betyder faktisk rigtig meget for mig«

- Overenskomsten er et sikkerhedsnet, der sikrer nogle rettigheder, og kvinderne er helt klart et område, vi vil arbejde med og prioritere og understøtte den udvikling, som kvindefodbolden er inde i. Og det kræver også, at det bliver endnu mere professionelt, og det er vi klar til at kigge ind i og arbejde for. Det er vigtigt for os, at kvinderne også får ordentlige vilkår og et sikkerhedsnet, ligesom overenskomsten sikrer på herresiden, siger Michael Sahl Hansen.

Fakta om Michael Sahl Hansen

  • Tidligere professionel håndboldspiller i FIF, FCK Håndbold og AG København
  • Direktør i Håndbold Spiller Foreningen siden 2010
  • Præsident i den internationale håndboldspillerforening siden 2016
  • Bestyrelsesmedlem i DHF

Tilbage

SENESTE NYT

30.11.2021

Papirbjerg og tre brud kræver sin mand

LÆS MERE
25.11.2021

60: Mikkel Rygaards vej ud af polsk kaos

LÆS MERE
24.11.2021

Angribere og forsvarsspiller kæmper om titlen som Årets Kvindelige Fodboldspiller

LÆS MERE
23.11.2021

Kjær, Mæhle eller Højbjerg: Hvem har været årets bedste?

LÆS MERE
05.11.2021

Vest var bedst – igen

LÆS MERE
27.10.2021

Spillerforeningen og DBU går sammen om spillernes hæderspriser

LÆS MERE