28. 10. 2020

SPF positiv over for muligheden for fri udskiftning ved hjernerystelser

Fra det nye år kan det blive muligt at udskifte en spiller, der viser tegn på hjernerystelse, selv om holdet har brugt alle sine udskiftninger. Et spændende initiativ, som Spillerforeningen ser positivt på.

Hjernerystelser er en velkendt og frygtet skade i fodbold, som kan have store konsekvenser for den enkelte spiller. Det findes der desværre talrige eksempler på, og derfor satte vi i Spillerforeningen under #HovedetFørst sidste år senest fokus på netop hjernerystelser i fodbolden.

Derfor er vi i Spillerforeningen også begejstrede for, at the International Football Association Board (IFAB), som er organet, der bestemmer fodboldens regler, har meldt ud, at de er klar til at afprøve et tiltag, hvor holdene har fri udskiftning i forbindelse med en mistanke om hjernerystelse hos en spiller – også selv om holdet allerede har brugt alle sine udskiftninger.

Læs også: »Da jeg kom ned i omklædningsrummet, brød jeg sammen«

- Det er et spændende initiativ, som vi ser positivt på. Hjernerystelser skal vi tage meget seriøst, for det er en alvorlig skade, som kan have store konsekvenser og i yderste tilfælde sætte store begrænsninger for ens liv. Og der er findes altså ingen fodboldkampe, som er så vigtige, at de er værd at sætte sit helbred på spil for, siger Michael Sahl Hansen, direktør i Spillerforeningen.

Han ser derfor frem til at diskutere den nye mulighed med fodboldens interessenter, men er samtidig også opmærksom på, at man ikke må risikere at komme til at stå i en situation, hvor reglen kan misbruges.

Læs også: Hjernerystelse kostede karrieren: Som 21-årig vinkede Hedegaard farvel til drømmene, identiteten og fællesskabet

- I elitesport bliver der kørt helt til grænsen, og det bliver helt afgørende, at vi sikrer os, at reglen ikke bliver misbrugt. Vi skal gå ind i den her diskussion med åbne øjne, men når det er sagt, så synes vi, det er en meget spændende tanke, fordi spillernes sikkerhed og sundhed altid skal komme i første række, siger Sahl Hansen.

IFAB er klar til at afprøve og teste tiltaget med start fra januar 2021.

Tilbage

SENESTE NYT

26.11.2020

Er du vores nye studentermedhjælper til det juridiske team?

LÆS MERE
25.11.2020

Her er de nominerede til Årets Mandlige Fodboldspiller

LÆS MERE
24.11.2020

Danskere i England kæmper om prisen som Årets Kvindelige Fodboldspiller

LÆS MERE
22.11.2020

36: Ramt af lynet: Richters vej tilbage til livet

LÆS MERE
19.11.2020

Karrierestopforsikring dækkede Line Sigvardsen, da hun gik fra EM-rus til fodboldinvalid

LÆS MERE
17.11.2020

Erstatning efter årelang kamp: Otte år efter stoppet kan Gjesing endelig lægge karrieren bag sig

LÆS MERE