13. 01. 2020

Stillingsopslag: 4player søger rådgiver

Vil du være med til at gøre en forskel for elitesportsudøvere i Danmark? 4player søger fuldtidsrådgiver til at hjælpe elitesportsudøvere med at forberede sig til livet efter sporten. Er du vores kommende nye kollega?

4player ApS rådgiver og hjælper elitesportsudøvere til at forberede tiden efter sporten. Du vil i tæt samarbejde med 4players rådgiverteam skulle yde individuel rådgivning og support til elitesportsudøvere inden for uddannelse og udvikling, job og karriereplanlægning samt mental sundhed. Du vil desuden blive ansvarlig for udvalgte områder under 4players projekter.

Baggrunden for dette stillingsopslag er, at den nye overenskomst mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen gældende fra 1. januar 2020 tilvejebringer yderligere midler til, og yderligere fokus på, 4player-rådgivning af professionelle fodboldspillere.

4player ApS er startet og ejet af Spillerforeningen. 4players ydelser tilbydes medlemmer af de danske spiller- og udøverforeninger.

Du bliver en del af et specialistteam i 4player og et endnu større team i Spillerforeningen. 4playerteamet er kendetegnet ved et tæt samarbejde i opgaveløsning. Det forventes samtidig, at du kan arbejde selvstændigt og er i stand til at planlægge og administrere dine arbejdsopgaver, og din egen arbejdstid. Omgangstonen er fri, og miljø, indsatsområder og de høje ambitioner afspejler, at Spillerforeningen er spillernes egen organisation.

Du refererer til og samarbejder med direktøren i 4player ApS.

Dit primære fokus vil blive rådgivning af professionelle fodboldspillere. Du kan se frem til en afvekslende hverdag, hvor du arbejder med en interessant målgruppe, i et dynamisk team af kvalificerede og målrettede kolleger. 4player-teamet oplever at gøre en forskel for mennesker, hvilket gør jobbet meningsfyldt og skaber passion.

Vi forventer til gengæld, at du kan leve op til hovedparten af følgende punkter:

  • Du har et netværk blandt professionelle fodboldspillere eller andre elitesportsudøvere, trænere eller ledere eller har stort kendskab til vilkår og kulturen i elitesport.
  • Du evner at sætte dig i andres sted og kan skabe tillid.
  • Du har erfaring med eller flair for rådgivning og er god i 1:1-samtaler.
  • Du evner at stille dig op foran andre og er en god formidler i plenum.
  • Du evner at være opsøgende, og skabe relationer med elitesportsudøvere, trænere og ledere i deres miljø.
  • Du evner at skabe resultater på den korte bane og har vedholdenhed til at arbejde ufortrødent på at skabe resultater på den lange bane.
  • Du evner at arbejde i og repræsentere en organisation, som er en del af et politisk landskab.
  • Du er god til at udtrykke dig skriftligt og mundtligt på dansk og gerne på engelsk.
  • Du er selvstændig, ansvarsfuld, servicemindet, troværdig, empatisk og en teamplayer.

Der er ikke en bestemt uddannelse, som kvalificerer dig til jobbet, men der er en forventning om, at du har taget en videregående uddannelse eller har tillært dig et akademisk niveau via erfaringer eller kurser. Ekspertise, uddannelse eller erfaring inden for 4players hovedområder; uddannelse og udvikling, job og karriereplanlægning, og/eller mental sundhed vil dog være en klar fordel. Eksempler herpå kan, ikke udtømmende være; arbejdserfaring med rådgivning og udvikling af unge, en uddannelse i det mentale felt som psykolog eller lignende, eller rådgivererfaring inden for job- og karriereplanlægning.

Arbejdstid og -vilkår

Der er tale om en fast stilling på fuld tid.

Der må forventes udsving i arbejdstider, idet det er en del af virket at besøge udøverne ifm. træning.

Der må af samme grund forventes en del rejseaktivitet, og egen bil er en nødvendighed.

Der ønskes en medarbejder, der arbejder ud fra Spillerforeningens lokaler i det centrale København. Ved de rette interne forudsætninger i 4player, kan det eventuelt aftales, at der arbejdes fra andre dele af landet.

Overarbejde kan periodevist forekomme.

Løn efter kvalifikationer og Spillerforeningens generelle lønniveau.

Ansøgning

Elektronisk ansøgning sendes til direktør Rasmus N. Haagensen på mail rasmus.haagensen@spillerforeningen.dk

Spørgsmål kan rettes til direktør Rasmus N. Haagensen på tlf. 22260044.

Relevant dokumentation, herunder uddannelse, vedhæftes.

Ansøgninger skal være 4player i hænde snarest muligt og senest den 24. januar 2020.

Yderligere information

4player: www.4-player.dk
Spillerforeningen: www.spillerforeningen.dk

Tilbage

SENESTE NYT

17.01.2020

Mads Øland stopper som direktør i Spillerforeningen

LÆS MERE
13.01.2020

Stillingsopslag: 4player søger rådgiver

LÆS MERE
09.01.2020

Spillerne har sat Årets Mandlige Hold 2019

LÆS MERE
08.01.2020

Spillerne har valgt Årets Kvindelige Hold 2019

LÆS MERE
07.01.2020

Makkerparret Schmeichel og Høgh: Om blindgyder, kærligheden til spillet og deres indbyrdes forhold

LÆS MERE
04.01.2020

Spillerne peger på Schmeichel og Harder som årets bedste

LÆS MERE