16

Spiller til Spiller16.4.2021

51: Dommerformanden forklarer #3: Derfor blandede VAR sig ikke ved omdiskuteret straffespark

Play button

Er der ikke et entydigt bevis på, at der er sket en fejl, må VAR ikke blande sig. Det slår dommerformand Michael Johansen fast i den her udgave af ’Dommerformanden forklarer’, hvor vi gransker VARs rolle under eksekveringen af et straffespark.

Lyt og abonnér: Spotify, Apple Podcast, Soundcloud

Play button
00:00
Sound

Burde Mohamed Daramys 2-1-scoring i opgøret mellem Brøndby IF og F.C. København i den seneste superligarunde være annulleret. Det var det helt store spørgsmål under og efter københavnerderbyet på Brøndby Stadion.

For var det en fejl, at VAR ikke gik ind og intervenerede i dén situation?

- I lige præcis den episode kommer VAR i et rigtig stort dilemma, fordi der er indikationer på for tidligt indløb – ingen tvivl om det. Det, tror jeg godt, man intuitivt kan fornemme, siger dommerformand Michael Johansen i Spillerforeningens podcast ’Spiller til Spiller’ og uddyber dilemmaet:

- Her mangler vi hele den lange linjer, hvor alle spillerne står. Og det vil sige, at VAR har ingen mulighed for at tage en objektiv sand beslutning på for tidligt indløb, fordi man kan ikke se stregen, man kan ikke se hvilke spillere – er det kun en eller er det flere spillere – der løber ind. Det vil sige, man kan ikke komme ud med nogen objektiv korrekt konklusion, der entydigt kan understøttes med et bevis.

Og det er dét, VAR er sat i verden for. At udrydde de åbenlyse fejl. Og i den omtalte situation på Brøndby Stadion kan VAR ikke entydigt bevise, at der er sket en fejl, forklarer dommerformanden.

- Når vi mangler hele linjen på straffesparksfeltet, så kan vi ikke entydigt bevise, at der er sket en fejl. Vi kan have nogle formodninger, absolut. Vi kan have nogle indikationer, absolut. Det er slet ikke tilfredsstillende at bruge et mainkameraet oppe fra midten på 50 meter, der i en grumset opløsning prøver at zoome ind og sandsynliggøre det med spillere, der står i vejen, siger Michael Johansen.

Derfor er han klar i sin dom af VAR i situationen, hvor Mohamed Daramy altså var først over returen og sparkede F.C. København i front.

- VAR gør præcis det, det skal, og det er ikke at blande sig, fordi man kan ikke se nogen fødder blive trådt ind i feltet, og man mangler det fundamentale i forhold til tv-billederne.

- VAR rører den ikke. Det er et no go, og vi skal ikke ned ad den glidebane. Det skal være entydigt, der gør, at vi kan se foden klart trådt ind, og vi kan se alle de andre spillere også, slår Johansen, der selv sad i VAR-vognen som VAR-observatør under opgøret, fast.

I udsendelsen, som du blandt andet finder i Apple Podcast, på Spotify eller via SoundCloud, kan du også høre:

  • Hvorfor man ikke altid dømmer for, at spillerne løber for tidligt i feltet
  • Hvilken rolle de forskellige dommere har i forbindelse med afviklingen af et straffespark
  • Hvorfor det var korrekt, at VAR heller ikke blandede sig ved straffesparkseksekveringen i opgøret mellem AGF og FC Midtjylland
  • Og hvad dommerformanden tænker om, at manglede tv-billeder gør, at der er situationer, hvor VAR ikke kan anvendes

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.