11. 11. 2006

Spillernes Officielle Kåringer igen på banen

De danske fodboldspillere skal igen til at kåre Årets Fodboldspiller, der har 45 års historie bag sig. Spillerforeningen står bag Spillernes Officielle Kåringer 2006 i samarbejde med DR og Berlingske.

De danske fodboldspillere skal igen til at kåre Årets Fodboldspiller, der har 45 års historie bag sig. Spillerforeningen står bag Spillernes Officielle Kåringer 2006 i samarbejde med DR og Berlingske.Spillernes Officielle Kåringer adskiller sig fra kåringerne ved DBU’s fodboldgalla ved, at Spillerforeningen lader fodboldspillerne selv afgøre, hvem der skal modtage priserne. Det er med andre ord håndværkerne selv, der kårer de bedste håndværkere.

”Det ærefulde ved Spillernes Officielle Kåringer er, at det er ens egne kollegaer, altså fodboldspillerne, der bestemmer og ikke en ukendt jury. Den bedste blåstempling, man kan få, må være en blåstempling af sine kollegaer. På den måde er det en helhedsvurdering, dvs. at man ikke kun har været en god fodboldspiller, men også en god ambassadør for fodbolden”, udtaler Michael Gravgaard fra FC København.

Martin Retov fra Brøndby IF og på Årets Hold 2004 og 2005 udtaler:

”Jeg var stolt af at blive valgt til Årets Hold i 2004 og 2005 af mine kollegaer, de danske fodboldspillere. De er og bliver den bedste jury, man kan få.”

Kåring fra ”Guld”-Haralds tid

Siden Harald Nielsen modtog prisen som Årets Fodboldspiller i 1961 har det været en tradition at kåre Årets Fodboldspiller. Spillerforeningen står igen i år bag den prestigefulde tradition i at kåre de bedste præstationer i det forgangne fodboldår.

Spillernes Officielle Kåringer har en årelang tradition og historie bag sig, hvilket giver respekt blandt spillerne selv. Jon Dahl Tomasson har tidligere vundet prisen som Årets Fodboldspiller, og han sætter stadig stor pris på det rygstød, hans kolleger gav ham i 2002 og 2004:

”Spillernes Officielle Kåringer er de rigtige kåringer for mig. Det er virkelig en fornem udmærkelse at være skrevet ind i historien af sine kolleger blandt Schmeichel, Laudrup, Elkjær og en række andre legender.”

Nomineringerne er på vej

Om Jon Dahl Tomasson i år bliver nomineret er stadig uvist, idet navnene på de fem nominerede til Årets Fodboldspiller 2006 endnu ikke er offentliggjort. Men nomineringslisterne er sendt ud til trupperne, der kollektivt indstiller spillere. Spændingen vil blive udløst på DR søndag aften.

Herefter vil alle spillere i Danmarksturneringen og danske professionelle spillere i udlandet modtage en stemmeseddel med de fem nomineredes navne.

Vinderen af Årets Fodboldspiller 2006 vil blive afsløret ved DR’s gallashow, Sport 2006, den 6. januar 2007.

Udover hovedprisen som Årets Fodboldspiller vil de danske spillere også stå bag kåringerne af en række andre betydningsfulde priser, og stemmesedlerne er på vej ud til spillerne.

Følgende priser skal uddeles:

• Årets Fodboldspiller 2006
• Årets Kvindelige Fodboldspiller 2006
• Årets Hold 2006
• Årets Talent 2006
• Årets Profil i SAS-Ligaen 2006
• Årets Profil i 1. Division 2006
• Årets Profil i 2. Division Øst 2006
• Årets Profil i 2. Division Vest 2006Spillernes Officielle Kåringer adskiller sig fra kåringerne ved DBU’s fodboldgalla ved, at Spillerforeningen lader fodboldspillerne selv afgøre, hvem der skal modtage priserne. Det er med andre ord håndværkerne selv, der kårer de bedste håndværkere.

”Det ærefulde ved Spillernes Officielle Kåringer er, at det er ens egne kollegaer, altså fodboldspillerne, der bestemmer og ikke en ukendt jury. Den bedste blåstempling, man kan få, må være en blåstempling af sine kollegaer. På den måde er det en helhedsvurdering, dvs. at man ikke kun har været en god fodboldspiller, men også en god ambassadør for fodbolden”, udtaler Michael Gravgaard fra FC København.

Martin Retov fra Brøndby IF og på Årets Hold 2004 og 2005 udtaler:

”Jeg var stolt af at blive valgt til Årets Hold i 2004 og 2005 af mine kollegaer, de danske fodboldspillere. De er og bliver den bedste jury, man kan få.”

Kåring fra ”Guld”-Haralds tid

Siden Harald Nielsen modtog prisen som Årets Fodboldspiller i 1961 har det været en tradition at kåre Årets Fodboldspiller. Spillerforeningen står igen i år bag den prestigefulde tradition i at kåre de bedste præstationer i det forgangne fodboldår.

Spillernes Officielle Kåringer har en årelang tradition og historie bag sig, hvilket giver respekt blandt spillerne selv. Jon Dahl Tomasson har tidligere vundet prisen som Årets Fodboldspiller, og han sætter stadig stor pris på det rygstød, hans kolleger gav ham i 2002 og 2004:

”Spillernes Officielle Kåringer er de rigtige kåringer for mig. Det er virkelig en fornem udmærkelse at være skrevet ind i historien af sine kolleger blandt Schmeichel, Laudrup, Elkjær og en række andre legender.”

Nomineringerne er på vej

Om Jon Dahl Tomasson i år bliver nomineret er stadig uvist, idet navnene på de fem nominerede til Årets Fodboldspiller 2006 endnu ikke er offentliggjort. Men nomineringslisterne er sendt ud til trupperne, der kollektivt indstiller spillere. Spændingen vil blive udløst på DR søndag aften.

Herefter vil alle spillere i Danmarksturneringen og danske professionelle spillere i udlandet modtage en stemmeseddel med de fem nomineredes navne.

Vinderen af Årets Fodboldspiller 2006 vil blive afsløret ved DR’s gallashow, Sport 2006, den 6. januar 2007.

Udover hovedprisen som Årets Fodboldspiller vil de danske spillere også stå bag kåringerne af en række andre betydningsfulde priser, og stemmesedlerne er på vej ud til spillerne.

Følgende priser skal uddeles:

• Årets Fodboldspiller 2006
• Årets Kvindelige Fodboldspiller 2006
• Årets Hold 2006
• Årets Talent 2006
• Årets Profil i SAS-Ligaen 2006
• Årets Profil i 1. Division 2006
• Årets Profil i 2. Division Øst 2006
• Årets Profil i 2. Division Vest 2006

Back