13. 11. 2008

Djiby Fall kåret som Årets Profil i SAS-ligaen

Fodboldkollegerne har kåret OB’s stærke bomber, Baye Djiby Fall, til Årets Profil i SAS-ligaen. (Billedet er til fri afbenyttelse).

Kåringen regnes for ekstra prestigefuld, fordi det netop er spillerne i SAS-ligaen, der peger på vinderen. Spillerforeningens formand, Thomas Lindrup, giver Djiby Fall følgende ord med på vejen:

Vi er heldige at have en spiller i Danmark med den kvalitet, som Djiby har. Han er virkelig en gave til dansk fodbold. Hans tekniske kunnen er eminent, og så er han jo bomstærk og fantastisk farlig foran mål.

Med ni træffere er Djibi Fall i øjeblikket topscorer i landets fremmeste række. I alt er det blevet til tretten scoringer i tyve kampe i hele sæsonen, noget som må betragtes som et meget flot scoringssnit.

Men ifølge OB’s cheftræner, Lars Olsen, der også nød godt af Djiby Falls målinstinkt i trænertiden i Randers FC, er senegaleserens målfarlighed bare én af hans mange forcer:

Selvfølgelig lægger man mærke til ham, fordi han scorer mål og han har udviklet sig til at blive en rigtig farlig angriber. Men han er også en fantastisk type at have på holdet, fordi han skaber plads til de andre spillere. Modstanderne er altid meget fokuserede på Djiby, og det giver ekstra plads til de andre spillere, der kom frem til chancer takket være hans tilstedeværelse.

Han fortsætter:

Det er ikke fordi, han er overnaturlig stor, men han er fysisk meget stærk. Han er hele tiden i slagsmål og dueller med modstandernes forsvarsspillere, og han er præcis så modig, som en angriber skal være. Han får en masse tæsk i løbet af en kamp, men han deler også selv ud. Og uanset hvor hårdt, han bliver behandlet, bliver han ved.

På trods af Djiby Falls kvaliteter, er der, ifølge OB’s cheftræner, stadig plads til forbedringer. Men det skal ikke ses som en ulempe, tværtimod:

Djiby kan stadig udvikle sig. Han skal blive bedre rent teknisk, og det vil han også blive. Han er kun 23 år, så der er masser af potentiale i ham endnu. Han er slet ikke færdigudviklet, og han er en spiller, der kan nå langt.

Spillerprofil – Baye Djiby Fall
Position: Angriber
Klub: OB
Kampe i sæsonen: 20
Mål i sæsonen: 13
Nationalitet: Senegalesisk
Fødselsdato: 20. april 1985
Højde: 186 cm
Vægt: 82 kg

Facts om kåringen af Årets Profil i SAS-ligaen
Det er spillerne i SAS-ligaen, der stemmer på Årets Profil i SAS-ligaen og kåringen har fundet sted siden 1989. Prisen skiller sig ud fra Spillerforeningens andre kåringer, ved også at kunne vindes af en udlænding.

Tidligere vindere tæller spillere som Jesper Grønkjær, der vandt sidste år, Michael Gravgaard, der fik æren i både 2005 og 2006, samt Mohammed Zidan og Morten Wieghorst.

Læs mere her

Billedet er til fri afbenyttelse.

Back