07. 12. 2010

Christian Eriksen kåret til Årets Talent 2010

Fodboldspillerne i Danmark samt de danske udlandsprofessionelle har kåret Ajax Amsterdams Christian Eriksen til Årets Talent 2010. Foto © Ajax Amsterdam

Det 18-årige supertalent Christian Eriksen har på trods af sin unge alder allerede international erfaring i bagagen, idet han som kun 16-årige blev solgt til den hollandske storklub Ajax Amsterdam. Christian Eriksen har haft en flot sæson med sin hollandske klub, med hvem han også har spillet Champions League, og derudover blev det til en VM-billet for den kreative midtbanespiller.
 
Selv siger Christian Eriksen om titlen:
 
"Det er noget anderledes at få en pris, som spillerne står bag, i stedet for at få en pris på baggrund af en sms-afstemning. Spillerne er de rigtige kendere af spillet. Det er stort for mig at få sådan en pris som bare 18-årig, og det sidste år er det gået meget stærkt i mit fodboldliv. Det må gerne fortsætte i det tempo, for nu går jeg efter den store pris. Jeg vil gerne være Årets Fodboldspiller om et par år."
 
Den unge midtbanespiller fik i marts 2010, med sine kun 18 år, debut på A-landsholdet og er dermed den yngste debutant i 28 år. Ikke siden Michael Laudrup debuterede på sin 18 års fødselsdag i 1982, har så ung en spiller spillet på det danske A-landshold. Christian blev endvidere udtaget til sommerens VM-slutrunde i Sydafrika, hvor han var turneringens yngste spiller.
 
Årets Talent 2010 – Christian Eriksen
Klub: AFC Ajax
Position: Midtbane
Fødselsdato: 14. februar 1992
Højde: 181
A-landskampe: 10 
 
Om kåringen
Spillerforeningen har siden 1999 kåret Årets Talent. Den prestigefyldte titel uddeles én gang om året til den mest lovende, danske spiller i den danske liga eller udlandet, som er under 22 år på afstemningstidspunktet.
 
Valget foretages af fodboldspillere i den hjemlige Danmarksturnering samt de danske udenlandsprofessionelle, og det er ikke muligt at stemme på en spiller fra sin egen klub.
 
Tidligere vindere af titlen som Årets Talent tæller spillere som Simon Kjær, der løb med den prestigefyldte titel sidste år, Mathias ”Zanka” Jørgensen, Thomas Kahlenberg, Daniel Agger og Nicklas Bendtner.
 
Prisen sponsoreres af:
  
Back