04. 03. 2010

Europa League-anførere afvisende over for ekstra dommere

Størstedelen af anførerne i klubberne i årets Europa League, herunder FCK’s Hjalte Nørregaard, ser ingen fordele ved eksperimentet med 5.- og 6.-dommmere. En undersøgelse foretaget af FIFPro viser, at 70 % mener, at der ikke er sket en forbedring.

Størstedelen af anførerne i klubberne i årets Europa League, herunder FCK’s Hjalte Nørregaard, ser ingen fordele ved eksperimentet med 5.- og 6.-dommmere. En undersøgelse foretaget af FIFPro viser, at 70 % mener, at der ikke er sket en forbedring.Foto © Per Kjærbye
 
Anførerne var desuden næsten enstemmigt enige i at introducere mållinjeteknologi.
 
FIFPros (den internationale spillerforening) tekniske komité har gennemført en undersøgelse blandt alle anførere i de klubber, der har deltaget i gruppefasen i Europa League. Under kampene eksperimenterede UEFA med en 5.- og 6.-dommer bag mållinjen.
 
Der kan drages tre klare konklusioner ud fra undersøgelsen:
• Størstedelen af spillerne har ikke oplevet en forbedring i forhold til før
• Spillerne er meget forbeholdne over for at lade en kampsituation blive afgjort på baggrund af en video-gennemgang
• Spillerne har dog en undtagelse: De var næsten enstemmigt enige i at introducere mållinjeteknologi
 
FCK’s anfører, Hjalte Nørregaard, deltog også i undersøgelsen, hvor han gav sin mening til kende:
 
Jeg synes overhovedet ikke, at 5.- og 6.-dommeren spillede nogen forskel. Der var ikke en eneste gang i løbet af kampen, hvor de markerede sig eller bidrog til noget ekstraordinært, så jeg mærkede på ingen måde deres tilstedeværelse. Til gengæld mener jeg, at tiden er inde til at benytte et mållinjekamera.
 
Ikke mindre end 70 % af spillerne gjorde det klart, at under UEFA’s eksperiment med ekstra dommere, var der ingen forskel i forhold til det eksisterende system. En lignende procentdel kunne ikke pege på en eneste situation i de seks gruppekampe, hvor de ekstra dommere havde en positiv indflydelse på kendelserne.
 
Til gengæld svarede 30 % af anførerne, at de var positivt stemt omkring eksperimentet. Under gruppekampene havde disse spillere lagt mærke til mellem en og fem situationer, hvor de ekstra dommere bidrog positivt.
 
På trods af den begrænsede entusiasme er størstedelen af spillerne enige med FIFA og UEFA i, at fodbold skal bibeholde sit ’menneskelige ansigt’. På den baggrund er næsten alle de adspurgte spillere således imod at benytte videobilleder til at vurdere kampsituationer såsom frispark, hånd på bolden og offsides. Baggrunden for dette er, at de pauser, hvor billederne gennemgås, ikke ønskes, at fejl er en del af fodbold, og at man stadig er afhængig af en menneskelig vurdering ved gennemgangen af billederne – med alle de diskussioner som dette medfører.
 
Der gøres dog en klar undtagelse over for mållinjeteknologi. Ifølge spillerne fjerner introduktionen af en sådan teknologi ikke fodboldens ’menneskelige ansigt’. Forskellen er, at der er tale om enten/eller afgørelser (en bold er enten over linjen eller ej), hvilket ikke indebærer uønskede stop. Herudover har dette at gøre med det mest essentielle i fodbold: At score mål.
 
De internationale fodboldforbunds råd (IFAB), der kan gennemføre ændringer i fodboldreglerne, mødes den 6. marts ved dets årlige møde. Eksperimentet med ekstra dommere såvel som mållinjeteknologi vil her være på dagsordenen.
 
Tijs Tummers, direktør for FIFPros tekniske komité, knytter følgende kommentarer til resultaterne:
 
Der kan drages tre klare konklusioner fra undersøgelsen. 5.- og 6.-dommerne har næsten ikke haft nogen effekt på afgørelserne. Det modsatte var ellers forventet, og derfor opstod der ofte irritationer, hvis en forseelse ikke blev straffet på trods af tilstedeværelsen af ekstra dommere.
 
Disse irritationer forekom ikke med mållinjeteknologien, der holder, hvad den lover: Konstaterer om en bold har krydset stregen – Ja eller nej.
 
Vi havde ikke forventet en så stor modstand imod brugen af video-klip. Men af denne grund er det også godt, at det er blevet undersøgt nærmere, og set i bakspejlet er det ganske forståeligt. Hvor ofte forekommer det ikke, at kommentatorer ikke kan blive enige om, hvorvidt der var offside eller ej selv efter at have frosset tv-billederne?
 
Men det står klart, at tiden er inde til mållinjeteknologi. Dette tiltag vil godt nok kun løse nogle af de omdiskuterede situationer, men det vil uden tvivl resultere i mere retfærdighed. Og måske vil frygten for øget brug af teknologi som en følge heraf også aftage.
 
 
For yderligere oplysninger kontakt direktør i FIFPros tekniske komité, Tijs Tummers, på telefon +31 654 643 460.Foto © Per Kjærbye
 
Anførerne var desuden næsten enstemmigt enige i at introducere mållinjeteknologi.
 
FIFPros (den internationale spillerforening) tekniske komité har gennemført en undersøgelse blandt alle anførere i de klubber, der har deltaget i gruppefasen i Europa League. Under kampene eksperimenterede UEFA med en 5.- og 6.-dommer bag mållinjen.
 
Der kan drages tre klare konklusioner ud fra undersøgelsen:
• Størstedelen af spillerne har ikke oplevet en forbedring i forhold til før
• Spillerne er meget forbeholdne over for at lade en kampsituation blive afgjort på baggrund af en video-gennemgang
• Spillerne har dog en undtagelse: De var næsten enstemmigt enige i at introducere mållinjeteknologi
 
FCK’s anfører, Hjalte Nørregaard, deltog også i undersøgelsen, hvor han gav sin mening til kende:
 
Jeg synes overhovedet ikke, at 5.- og 6.-dommeren spillede nogen forskel. Der var ikke en eneste gang i løbet af kampen, hvor de markerede sig eller bidrog til noget ekstraordinært, så jeg mærkede på ingen måde deres tilstedeværelse. Til gengæld mener jeg, at tiden er inde til at benytte et mållinjekamera.
 
Ikke mindre end 70 % af spillerne gjorde det klart, at under UEFA’s eksperiment med ekstra dommere, var der ingen forskel i forhold til det eksisterende system. En lignende procentdel kunne ikke pege på en eneste situation i de seks gruppekampe, hvor de ekstra dommere havde en positiv indflydelse på kendelserne.
 
Til gengæld svarede 30 % af anførerne, at de var positivt stemt omkring eksperimentet. Under gruppekampene havde disse spillere lagt mærke til mellem en og fem situationer, hvor de ekstra dommere bidrog positivt.
 
På trods af den begrænsede entusiasme er størstedelen af spillerne enige med FIFA og UEFA i, at fodbold skal bibeholde sit ’menneskelige ansigt’. På den baggrund er næsten alle de adspurgte spillere således imod at benytte videobilleder til at vurdere kampsituationer såsom frispark, hånd på bolden og offsides. Baggrunden for dette er, at de pauser, hvor billederne gennemgås, ikke ønskes, at fejl er en del af fodbold, og at man stadig er afhængig af en menneskelig vurdering ved gennemgangen af billederne – med alle de diskussioner som dette medfører.
 
Der gøres dog en klar undtagelse over for mållinjeteknologi. Ifølge spillerne fjerner introduktionen af en sådan teknologi ikke fodboldens ’menneskelige ansigt’. Forskellen er, at der er tale om enten/eller afgørelser (en bold er enten over linjen eller ej), hvilket ikke indebærer uønskede stop. Herudover har dette at gøre med det mest essentielle i fodbold: At score mål.
 
De internationale fodboldforbunds råd (IFAB), der kan gennemføre ændringer i fodboldreglerne, mødes den 6. marts ved dets årlige møde. Eksperimentet med ekstra dommere såvel som mållinjeteknologi vil her være på dagsordenen.
 
Tijs Tummers, direktør for FIFPros tekniske komité, knytter følgende kommentarer til resultaterne:
 
Der kan drages tre klare konklusioner fra undersøgelsen. 5.- og 6.-dommerne har næsten ikke haft nogen effekt på afgørelserne. Det modsatte var ellers forventet, og derfor opstod der ofte irritationer, hvis en forseelse ikke blev straffet på trods af tilstedeværelsen af ekstra dommere.
 
Disse irritationer forekom ikke med mållinjeteknologien, der holder, hvad den lover: Konstaterer om en bold har krydset stregen – Ja eller nej.
 
Vi havde ikke forventet en så stor modstand imod brugen af video-klip. Men af denne grund er det også godt, at det er blevet undersøgt nærmere, og set i bakspejlet er det ganske forståeligt. Hvor ofte forekommer det ikke, at kommentatorer ikke kan blive enige om, hvorvidt der var offside eller ej selv efter at have frosset tv-billederne?
 
Men det står klart, at tiden er inde til mållinjeteknologi. Dette tiltag vil godt nok kun løse nogle af de omdiskuterede situationer, men det vil uden tvivl resultere i mere retfærdighed. Og måske vil frygten for øget brug af teknologi som en følge heraf også aftage.
 
 
For yderligere oplysninger kontakt direktør i FIFPros tekniske komité, Tijs Tummers, på telefon +31 654 643 460.

Back