11. 12. 2012

Danmarks Bedste Bane: Blue Water Arena topper tabellen

Anførerne i superligaklubberne vurderer banerne efter hver udekamp, og Spillerforeningen kan nu afsløre den foreløbige stilling efter 20 runder i konkurrencen om Danmarks Bedste Bane.

Nu, hvor spillerne i Superligaen er gået på juleferie, er det på tide at gøre status. Således også på stillingen i Danmarks Bedste Bane. Med 13 spillerunder tilbage er det Esbjerg fB’s bane på Blue Water Arena, der har lagt sig i spidsen med et gennemsnit på hele 4,00.
 
Stillingen i toppen er tæt, idet forskellen på den bedste og den fjerdebedste banes gennemsnit blot er 0,22. AaB’s bane på Nordjyske Arena er med et gennemsnit på 3,89 ikke langt efter på andenpladsen efterfulgt af FC Midtjyllands på MCH Arena og banen på Brøndby Stadion med henholdsvis 3,80 og 3,78 i gennemsnit.
 
I den tunge ende af tabellen ligger FC Nordsjællands kunstgræsbane. Efter de første 10 hjemmekampe ligger banen på Farum Park klart sidst med et gennemsnit på 1,00. Samtlige anførere, der har været på besøg i Farum, har altså givet det kunstige underlag bundkarakter.
 
Danmarks Bedste Bane – Samlet stilling efter 20 runder
    
     1. Esbjerg 4,00 (efter 9 hjemmekampe)
     2. AaB 3,89 (efter 9 hjemmekampe)
     3. FC Midtjylland 3,80 (efter 10 hjemmekampe)
     4. Brøndby IF 3,78 (efter 9 hjemmekampe)
     5. Randers FC 3,60 (efter 10 hjemmekampe)
     6. FC København 3,55 (efter 11 hjemmekampe)
     6. SønderjyskE 3,55 (efter 11 hjemmekampe)
     8. Silkeborg IF 3,44 (efter 9 hjemmekampe)
     9. OB 3,22 (efter 9 hjemmekampe)
    10. AC Horsens 3,00 (efter 11 hjemmekampe)
    10. AGF 3,00 (efter 11 hjemmekampe)
    12. FC Nordsjælland 1,00 (efter 10 hjemmekampe)
 
Den endelige vinder vil få overrakt prisen som Danmarks Bedste Bane af Spillerforeningen ved Superligaens afslutning i maj, hvor den endelige stilling offentliggøres.
 
Bemærkninger

  • Det samlede gennemsnit for de 12 klubbers baner er efter 20 runder 3,30.
  • Tallene viser hvordan baneforholdene forringes jo senere på året, der spilles. Således var gennemsnittet for alle banerne de første 10 runder 3,62 og i de sidste 10 runder var gennemsnittet faldet til 2,98 for alle de 12 klubbers baner.
  • Kampen imellem AaB og OB på Nordjyske Arena er blevet udsat til foråret på grund af den snestorm, der ramte det nordjyske i weekenden. Derfor mangler AaB en hjemmekamp, og dermed en karakter for spillerunde nummer 20.
  • Det er værd at bemærke, at sidste sæsons vinder af Danmarks Bedste Bane, FC Københavns bane i Parken, fik nyt græstæppe i starten af november måned og er siden gået fra et gennemsnit på 3,86, hvilket ville have givet banen på Østerbro en foreløbig 3. plads, til et snit på 3,55.

Om Danmarks Bedste Bane
Spillerforeningen kårer sammen med Superligaens 12 anførere hvert år Danmarks Bedste Bane. Jagten på den bedste bane blev skudt i gang fra efterårssæsonens start i 2012, og det er udeholdenes anførere, der bedømmer banerne efter hver runde. Der bedømmes efter en helhedsvurdering af banen, og anførerne kan give banen karakterer fra 1-5; fra elendig til fantastisk.
 
Ved sæsonens afslutning vil Danmarks Bedste Bane herefter blive fundet baseret på det bedste gennemsnit. Målet er at skabe bedre arbejdsforhold for spillerne på banen og dermed et bedre fodboldspil.
 
Kontakt Thomas Lindrup på 22 99 33 73 for yderligere kommentarer.

Back