14

Artikel14.9.2012

Meddelelse fra Brøndby-truppen

Den store bevågenhed omkring spillerne i Brøndby-truppen i forbindelse med kendelsen i den afsluttede sag om feriepenge, pension mv. får truppen til at komme med følgende meddelelse:

Af Spillerforeningen

Den store bevågenhed omkring spillerne i Brøndby-truppen i forbindelse med kendelsen i den afsluttede sag om feriepenge, pension mv. får truppen til at komme med følgende meddelelse:Vi er glade for kendelsen i Fodboldens Voldgiftsret i sagen om bl.a. manglende feriepenge og pension. For os er afgørelsen den eneste rigtige, fordi en overenskomst er til for at blive fulgt. Overenskomsten sikrer ordnede forhold, således at alle spillere uden undtagelse får grundlæggende ting som forsikring, pension og feriepenge.

Vi beder alle bemærke, at de tre prøvesager er blevet ført af Spillerforeningen ikke bare på vores vegne, men på vegne af omkring 1.500 kontraktansatte spillere på alle niveauer. Mange andre klubber end vores er altså også involverede.

Vi er bevidste om, at sagen er et meget følsomt emne for bl.a. klubbens fans. Men vi ved, at Spillerforeningen har indledt forhandlinger med Brøndby IF om at komme frem til en holdbar løsning for alle parter. Vi er trygge ved, at der hurtigt kommer en aftale om, hvordan efterbetalingen fra klubben skal foretages i overensstemmelse med kendelsen.

Vi har fuldt fokus på vores arbejde på banen, og allerede på søndag har vi en vigtig kamp mod
AC Horsens på Brøndby Stadion. Derfor opfordrer vi alle fans til at fortsætte den flotte opbakning til hele holdet, som de har vist os indtil videre. Vi vil arbejde knaldhårdt på at få en sejr hjem til klubben og fansene.

Mvh. Brøndby-truppenVi er glade for kendelsen i Fodboldens Voldgiftsret i sagen om bl.a. manglende feriepenge og pension. For os er afgørelsen den eneste rigtige, fordi en overenskomst er til for at blive fulgt. Overenskomsten sikrer ordnede forhold, således at alle spillere uden undtagelse får grundlæggende ting som forsikring, pension og feriepenge.

Vi beder alle bemærke, at de tre prøvesager er blevet ført af Spillerforeningen ikke bare på vores vegne, men på vegne af omkring 1.500 kontraktansatte spillere på alle niveauer. Mange andre klubber end vores er altså også involverede.

Vi er bevidste om, at sagen er et meget følsomt emne for bl.a. klubbens fans. Men vi ved, at Spillerforeningen har indledt forhandlinger med Brøndby IF om at komme frem til en holdbar løsning for alle parter. Vi er trygge ved, at der hurtigt kommer en aftale om, hvordan efterbetalingen fra klubben skal foretages i overensstemmelse med kendelsen.

Vi har fuldt fokus på vores arbejde på banen, og allerede på søndag har vi en vigtig kamp mod
AC Horsens på Brøndby Stadion. Derfor opfordrer vi alle fans til at fortsætte den flotte opbakning til hele holdet, som de har vist os indtil videre. Vi vil arbejde knaldhårdt på at få en sejr hjem til klubben og fansene.

Mvh. Brøndby-truppen

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.