19. 09. 2013

Fodboldstjerner dyster om Made in Denmark golf-trofæ

Hvem er bedst? Øst eller vest. Det skal nu afgøres på Himmerland Golf & Spa Resort, hvor flere europamestre, tidligere landsholdsspillere og nuværende superligaprofiler tørner sammen i en direkte duel.

Hvem er bedst? Øst eller vest. Det skal nu afgøres på Himmerland Golf & Spa Resort, hvor flere europamestre, tidligere landsholdsspillere og nuværende superligaprofiler tørner sammen i en direkte duel.Peter Schmeichel, John Faxe Jensen, Flemming Povlsen og John Sivebæk løftede for over 20 år siden EM-trofæet sammen. Men de tætte bånd bliver for en stund pakket væk, når de fire europamestre sammen med en stribe andre fodboldstjerner tester den golfbane, der næste år skal huse European Tour i golf.
 
Fodboldstjernerne skal i bedste Ryder Cup-stil dyste om Made in Denmark Golf Trophy på Himmerland Golf & Spa Resort mandag den 23. september. Her gælder det øst mod vest, og nu skal det én gang for alle afgøres, hvem der er bedst her i landet. Det bliver Jylland mod øerne.
 
Peter Schmeichel og John Faxe Jensen repræsenterer øerne, mens Flemming Povlsen og John Sivebæk stiller op for Jylland. Golfduellen mellem fodboldstjernerne begynder om morgenen og slutter først om aftenen efter en heldags golfforestilling, som Made in Denmark, Spillerforeningen og Himmerland Golf & Spa Resort står bag.
 
På østholdet får Schmeichel og Faxe hjælp fra bl.a. tidligere landsholdsanfører, René Henriksen, tvillingerne Michael og Martin Johansen, tidligere venstreback Brian Jensen, U-21-landstræner Jess Thorup, EM-guldvinder Henrik Store Larsen, tidligere OB-anfører Michael Hemmingsen, tidligere Werder Bremen-spiller Daniel Jensen samt formand for Spillerforeningen, Thomas Lindrup.
 
Vestholdet udgøres ud over Flemming Povlsen og John Sivebæk bl.a. af tidligere landsholdsmålmand Peter Kjær, de tidligere landsholdsspillere Marc Rieper, Jes Høgh, Frank Pingel, Thomas Gaardsøe og Martin Laursen. AaBs sportsdirektør Allan Gaarde og den tidligere Ikast-bomber Klaus Granlund er også at finde på holdet. Og så får det pensionerede fodboldstjerner på vestholdet god hjælp af de to superligaprofiler, AGFs Casper Sloth og Randers-bomberen Ronnie Schwartz.
 
- Vi kan ikke undgå at vinde. Trofæet hører hjemme hos os, siger John Faxe Jensen, der bliver østholdets holdkaptajn.
 
Den udlægning er Peter Kjær, der er jydernes holdkaptajn, langt fra enig i.
 
- Lad nu bare Faxe snakke. Hvordan skulle ham og Schmeichel kunne løfte det trofæ? Vi er på hjemmebane, og det har vi tænkt os at vise dem. Jyder tager sjældent godt imod østdanskere, når det gælder sport, siger Peter Kjær.
 
Spillerforeningen, der til dagligt varetager interesserne for et hav af fodboldspillere i både ind – og udland, vil med sit engagement i denne golfduel også gerne gøre noget for de spillere, der ikke længere er aktive.
 
- Selv om de har lagt støvlerne på hylden, ser vi dem stadig som en del af familien, siger Mads Øland, direktør for Spillerforeningen.

 
Yderligere oplysninger hos:
Dan Hirsch Sørensen, Spillerforeningen, tlf.: 41 56 96 64
Flemming Astrup, Made in Denmark, tlf.: 40 90 16 60  Peter Schmeichel, John Faxe Jensen, Flemming Povlsen og John Sivebæk løftede for over 20 år siden EM-trofæet sammen. Men de tætte bånd bliver for en stund pakket væk, når de fire europamestre sammen med en stribe andre fodboldstjerner tester den golfbane, der næste år skal huse European Tour i golf.
 
Fodboldstjernerne skal i bedste Ryder Cup-stil dyste om Made in Denmark Golf Trophy på Himmerland Golf & Spa Resort mandag den 23. september. Her gælder det øst mod vest, og nu skal det én gang for alle afgøres, hvem der er bedst her i landet. Det bliver Jylland mod øerne.
 
Peter Schmeichel og John Faxe Jensen repræsenterer øerne, mens Flemming Povlsen og John Sivebæk stiller op for Jylland. Golfduellen mellem fodboldstjernerne begynder om morgenen og slutter først om aftenen efter en heldags golfforestilling, som Made in Denmark, Spillerforeningen og Himmerland Golf & Spa Resort står bag.
 
På østholdet får Schmeichel og Faxe hjælp fra bl.a. tidligere landsholdsanfører, René Henriksen, tvillingerne Michael og Martin Johansen, tidligere venstreback Brian Jensen, U-21-landstræner Jess Thorup, EM-guldvinder Henrik Store Larsen, tidligere OB-anfører Michael Hemmingsen, tidligere Werder Bremen-spiller Daniel Jensen samt formand for Spillerforeningen, Thomas Lindrup.
 
Vestholdet udgøres ud over Flemming Povlsen og John Sivebæk bl.a. af tidligere landsholdsmålmand Peter Kjær, de tidligere landsholdsspillere Marc Rieper, Jes Høgh, Frank Pingel, Thomas Gaardsøe og Martin Laursen. AaBs sportsdirektør Allan Gaarde og den tidligere Ikast-bomber Klaus Granlund er også at finde på holdet. Og så får det pensionerede fodboldstjerner på vestholdet god hjælp af de to superligaprofiler, AGFs Casper Sloth og Randers-bomberen Ronnie Schwartz.
 
- Vi kan ikke undgå at vinde. Trofæet hører hjemme hos os, siger John Faxe Jensen, der bliver østholdets holdkaptajn.
 
Den udlægning er Peter Kjær, der er jydernes holdkaptajn, langt fra enig i.
 
- Lad nu bare Faxe snakke. Hvordan skulle ham og Schmeichel kunne løfte det trofæ? Vi er på hjemmebane, og det har vi tænkt os at vise dem. Jyder tager sjældent godt imod østdanskere, når det gælder sport, siger Peter Kjær.
 
Spillerforeningen, der til dagligt varetager interesserne for et hav af fodboldspillere i både ind – og udland, vil med sit engagement i denne golfduel også gerne gøre noget for de spillere, der ikke længere er aktive.
 
- Selv om de har lagt støvlerne på hylden, ser vi dem stadig som en del af familien, siger Mads Øland, direktør for Spillerforeningen.

 
Yderligere oplysninger hos:
Dan Hirsch Sørensen, Spillerforeningen, tlf.: 41 56 96 64
Flemming Astrup, Made in Denmark, tlf.: 40 90 16 60  

Back