14. 02. 2017

Spillerne forliger med DBU

Spillerforeningen forliger sag med DBU om udeståender i forbindelse med sponsoraftaler i perioden 2004-2011.

I dag tirsdag den 14. februar har vi fra Spillerforeningen meddelt DBU, at vi accepterer deres nye opgørelse om manglende betalinger i forbindelse med sponsoraftaler i perioden 2004-2011.

I spillerrådet er der tilfredshed med, at der nu er blevet rettet op på de fejl, der er sket.

- Vi er tilfredse med, at vi har fået en afklaring på den her sag. Det holder ikke, at der er aftaler, der ikke bliver overholdt, og det er der så blevet rettet op på nu. Det er beklageligt for alle parter, at der skulle gå næsten to år, fra vi gjorde opmærksom på mulige fejl, til vi fik styr på de fejl, der er lavet, siger William Kvist, medlem af spillerrådet, og fortsætter:

- Der er ikke nogen, der ønsker at have de her sager hængende over hovedet. Jeg er sikker på, at vi alle synes, det er irriterende, og derfor er det også vigtigt, at vi sammen får tingene løst.

DBU skylder 667.500 kr. til spillerne for sponsoraftaler i perioden 2004-2011. De penge har landsholdets spillerråd besluttet at benytte til en spillerdrevet kampagne imod homofobi i dansk fodbold.

DBU har yderligere fundet fejl i sin oprindelige afregning af sponsorater for en anden periode, 2012-2014. I denne periode har DBU betalt 393.250 kr. for meget, hvilket vi i denne konkrete sag har accepteret, at DBU modregner. Dette beløb har ikke betydning for de 667.500 kr., som spillerne har øremærket til kampagnen.

Back

SENESTE NYT

30.11.2021

Papirbjerg og tre brud kræver sin mand

LÆS MERE
25.11.2021

60: Mikkel Rygaards vej ud af polsk kaos

LÆS MERE
24.11.2021

Angribere og forsvarsspiller kæmper om titlen som Årets Kvindelige Fodboldspiller

LÆS MERE
23.11.2021

Kjær, Mæhle eller Højbjerg: Hvem har været årets bedste?

LÆS MERE
05.11.2021

Vest var bedst – igen

LÆS MERE
27.10.2021

Spillerforeningen og DBU går sammen om spillernes hæderspriser

LÆS MERE