2
Det er forbundet med stor prestige at blive stemt ind på Årets Mandlige Hold. Det er Spillerforeningen, der står bag kåringen, hvor det er spillerne selv, der har stemt på, hvem der har leveret så godt og stabilt gennem et helt år, at de har fortjent en plads på Årets Mandlige Hold.
I forhold til Årets Hold fra 2016 er der en enkelt udskiftning i hver kæde. I forsvaret erstatter Henrik Dalsgaard Peter Ankersen, mens Daniel Wass er ny mand på midtbanen i stedet for Pierre-Emil Højbjerg, der har været på holdet de seneste to år.
I angrebet er der comeback til Nicklas Bendtner, der senest var med i 2015. Han erstatter Yussef Poulsen. Modsat sidste år er der i år ikke blevet plads til spillere fra Superligaen. Topscorerne i de respektive kæder blev henholdsvis Andreas Christensen, Christian Eriksen og Nicolai Jørgensen.
I morgen offentliggøres Årets Kvindelige Hold 2017 som optakt til DR's store sportsgallashow Sport 2017, der finder sted i Boxen i Herning på lørdag den 6. januar, hvor Årets Mandlige Fodboldspiller 2017 og Årets Kvindelige Fodbold 2017 afsløres.
Målmand: Kasper Schmeichel
Forsvar: Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Christensen, Riza Durmisi
Midtbane: Thomas Delaney, Christian Eriksen, Daniel Wass
Angreb: Nicklas Bendtner, Nicolai Jørgensen, Pione Sisto
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.