16. 05. 2019

Målfarlig midtbane er Årets Profil i 2. division

Mikkel Jespersen er Årets Profil i 2. division. Det var kollegerne ikke i tvivl om, da de skulle til stemmeurnerne.

Skive IK har sat kursen mod 1. division. Og en af de bærende kræfter på 2. divisions tophold er Mikkel Jespersen. Derfor var det måske heller ikke så overraskende, at kollegerne i ligaen har peget på midtbanespilleren som Årets Profil.

Og Årets Profil glæder sig over anerkendelsen fra kollegerne i 2. division.

- Når det er dem, der synes, man har gjort størst indtryk i løbet af sæsonen, så må det være fordi, der er noget i det, så på den måde betyder det måske endnu mere, at det er konkurrenterne, der har stemt på én, siger Mikkel Jespersen, der ikke er sen til at sende noget af hæderen videre til sine holdkammerater.

- Det er noget, man ikke kan gøre selv. Jeg har fået den, fordi vi har præsteret godt som hold, så på den måde er det en cadeau til mine holdkammerat for, at vi har spillet en god sæson.

Mulighed for højere niveau, men elsker Skive

27-årige Mikkel Jespersen, der har superligaerfaring fra AC Horsens og spillet 1. division i Viborg FF, skiftede inden den igangværende sæson til Skive IK, som han også tidligere har tørnet ud for.

- Det var et tilvalg, jeg lavede i sommer. Jeg havde andre muligheder for at spille højere oppe, men hvor det ikke passede ind i mit liv lige nu, så derfor valgte jeg Skive. Samtidig synes jeg, at de har gang i noget spændende her med et projekt om at rykke op og etablere sig i 1. division, og det vil jeg gerne være med til at hjælpe til.

- Jeg har tidligere spillet i Skive, og jeg elsker bare at være her i klubben med en masse fantastiske mennesker, siger midtbaneprofilen, der nyder sin rolle i klubben.

Lærer fra sig til de unge

- Jeg har fået den rolle, at jeg skal tage masse af ansvar via mit spil. Som en af de ældste, skal jeg også hjælpe de unge, så på den måde har jeg fået en vigtig rolle på holdet, hvor jeg skal tage ansvar og vise vejen for nogle af de unge, som er skide dygtige, men som nogle gange skal have et råd, siger Mikkelsen.

På trods af, at Jesper Mikkelsen huserer på midtbanen, har han leveret 11 mål i sæsonen og har sin store andel i Skives øjeblikkelige førsteplads.

- Spillet har generelt været fint, og så har jeg lagt nogle mål på, og det er måske også det, der har været udslagsgivende i forhold til, at de har peget på mig - at jeg har scoret relativt mange mål i forhold til, jeg er midtbanespiller, siger Mikkel Jespersen.

Om prisen

Sammen med spillerne hylder Spillerforeningen hvert år Årets Profil i 2. division. Det er altså kollegerne, der stemmer og vælger Årets Profil. Spillerforeningen har uddelt priser til profilerne i divisionerne siden 1989.

Back

SENESTE NYT

05.12.2019

Marcondes: »Stærkt at kende sine svage sider«

LÆS MERE
03.12.2019

4player lancerer nyt initiativ inden for mental sundhed

LÆS MERE
02.12.2019

Fodbolden får ny 5½-årig overenskomst

LÆS MERE
22.11.2019

»Træningen var den perfekte forberedelse til min sæsonoptakt«

LÆS MERE
21.11.2019

Landsholdsspillere giver millioner til børnefodbold

LÆS MERE
20.11.2019

Sidste års trio i ny duel om Årets Mandlige Fodboldspiller

LÆS MERE