25. 10. 2017

Bagom backstage: Vi har ikke noget, I ikke må se

Vi har været ramt på stoltheden og sårbarheden, og vi har manglet overskud og selvtillid. Det var ikke vores plan, at I skulle se en klub i krise. Men vi fortryder intet.

AF MADS AGESEN

I spillertruppen bakker vi op om backstage-formatet. Det gør hele den sportslige sektor. Det gør vi nu, og det har vi hele tiden gjort. Også selvom vi taber fodboldkampe, og Olafur (Kristjánsson, red.) ikke længere er træner. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at starten af forløbet ikke var forbundet med en smule uvished. For der er en række spørgsmål, der trænger sig på, når sådan et projekt sættes i søen.

Hvad er præmissen? Hvordan vil de skære den? Hvad er det, de vil fange? Bliver vi udstillet, når det bliver klippet sammen?

Det var anderledes at have en mikrofon på sig og et kamera i nakken det meste af tiden – også ved de personlige samtaler. Selv for en flok eksponerede Superligaspillere var det nyt

Det var nogle af de overvejelser, jeg gjorde mig, før Kian (Fonoudi, red.), Kasper (Marker, red.) og de andre første gang kom til Randers med deres kameraer og mikrofoner. Men selvom jeg på et tidspunkt i en eller anden udstrækning er blevet udstillet som en usympatisk anfører, og der har været flere kontroverser og konfrontationer, så synes jeg, at den uvished er blevet gjort til skamme.

Kunne ikke have skrevet det bedre

Der var allerede snak om ’backstage’ et halvt år tidligere. Der blev det af en eller anden årsag ikke til noget. Jeg husker ikke hvorfor. Spørg Gravgaard. Det var vist noget teknisk. I truppen og den sportslige sektor sagde vi i hvert fald ja. Det gjorde vi også, da det så kom op igen i sommer. Hannes (Halldórsson, red.) og Ólafur havde prøvet noget lignende på Island, og med deres råd in mente sagde vi ja. Vi har ikke noget, I ikke må se.

Det betyder dog ikke, at det ikke var en omvæltning. For i starten var det meget intenst. Det hele var nyt, og de var her rigtig meget. Der var mere eller mindre en kameramand og en journalist her hver dag. Det var anderledes at have en mikrofon på sig og et kamera i nakken det meste af tiden – også ved de personlige samtaler. Selv for en flok eksponerede Superligaspillere var det nyt.

Læs også: Mit liv blev sat fuldstændig på standby

Derfor vejede jeg til tider også mine ord. Det er svært at undgå, når det er nyt, og man er opmærksom på, at der er et kamera i rummet. Det blev det ikke mindre ægte af – der var bare en indkøringsfase. Men kameraet, mikrofonerne og journalisterne blev ret hurtigt en del af hverdagen. Vi har nogle ting, vi skal nå. Og det skal vi uanset, om der er et kamera eller ej. Og når det er der, kan offentligheden så se, hvordan det er at være fodboldspiller i Randers FC.

Velkommen i omklædningsrummet

Hvis folkene fra Canal 9 tænker, at de ikke kunne have skrevet det meget bedre, kan man ikke fortænke dem i det. De har fået fuld adgang til en klub i krise, hvor bølgerne går højt i omklædningsrummet, træneren sagde op og en ny er kommet ind. Det er vist det, man kalder ”godt TV”.

Men vi fortryder som sagt intet. Der har selvfølgelig været dage, hvor det var mindre sjovt at have kamera på. Men backstage skildrer – på godt og på ondt – livet i fodboldverden, hvor det hele går meget hurtigt. Før vi begyndte optagelserne, havde jeg det sådan, at omklædningsrummet ikke er så farligt at vise frem, og det har ikke ændret sig.

Det rammer én på stoltheden og sårbarheden, at man ikke har det overskud og den selvtillid, man burde have, og så kan omklædningsrummet være et hårdt miljø

Det betyder ikke, at jeg ikke er klar over, at det kan virke voldsomt. Et omklædningsrum består af 24 gutter, der vil vinde for enhver pris. Og som alle vil spille. Når man vinder, er humøret rigtigt højt, og det kan være svært at se, hvor der bliver begået fejl. Omvendt, når man taber og er i hårde perioder, som vi er nu, så leder man efter fejlene og kan godt komme til at pege fingre. Og vi har været i en periode, hvor vi ser alle fejlene fremfor de gode ting. Netop fordi resultaterne ikke er der.

Det rammer én på stoltheden og sårbarheden, at man ikke har det overskud og den selvtillid, man burde have, og så kan omklædningsrummet være et hårdt miljø. Så opstår episoder, hvor der er konfrontationer. Sådan er det i alle klubber. Sådan fungerer omklædningsrummet – også i Randers FC.

Hvis man ikke har stiftet bekendtskab med et omklædningsrum, kan det sikkert godt virke barskt. Men hvis man har haft bare en lille berøring med fodbold, så ved man nok godt, at det er sådan, dynamikken kan være, når bølgerne går højt og adrenalinen pumper.

Fremstillet usympatisk

Adrenalinen pumpede hos mig i Helsingør. Niko (Nikola Djurdjic, red.) overskred min grænse, og jeg reagerede. Kraftigt. Og det var i den situation, jeg kom til at fremstå som den usympatiske anfører. Ikke fordi tonen var hård, eller jeg svarede Nikola igen, men derimod fordi seerne – i modsætningen til mig – vidste, at Nikola havde tilbudt at ophæve sin kontrakt kvit og frit. Han følte skyld, og den fik han afløb for.

Den information havde jeg ikke i situationen. Det havde seerne til gengæld, og de havde fået den to minutter inden, at de så episoden fra omklædningsrummet i Helsingør. Det fik mig til at fremstå usympatisk og ubetænksom. Det tænkte jeg i hvert fald selv, da jeg så afsnittet. Nogle vil sige, at det er klippet stramt. Jeg mener, at det er klippet helt rigtigt.

Læs også: ”Fodboldspillere bliver ofte tegnet endimensionelt”

For det viser, hvor hurtigt det går i fodbold. Det viser også, at jeg, selvom jeg er anfører, ikke ved alt, hvad der foregår i spillertruppen. Det har jeg ikke krav på at vide. Havde det været rart at vide i den situation? Isoleret set, ja. Havde jeg ageret anderledes? Måske.

Faktum er, at jeg ikke vidste det, og at det måske fremstillede mig som usympatisk. Det kan jeg sagtens leve med. Niko og jeg har et godt forhold til hinanden. Og uden at det er min fortjeneste, så har Niko efter episoden på kontoret været en bedre udgave af sig selv lige siden.

Mange mandagstrænere

Da de optog til det første afsnit, havde de 50 timers optagelser, der skulle klippes ned til 16 minutter. Der var jeg spændt på at se resultatet. Men mine bekymringer blev som skrevet gjort til skamme. De er dygtige og troværdige. Det, de viser, er 100 procent autentisk. Der er selvfølgelig en vinkel, for de kan jo ikke vise alt. Men der er ikke noget, der er påtaget, skuespil eller klippet sammen for at gøre det til godt TV.

Og jeg ved godt, at det her kommer til at lyde hult, når vi ligger, hvor vi gør. Men det har faktisk bragt os tættere sammen i omklædningsrummet. Det har givet grobund for nogle gode snakke, og der er ikke nogen, der har fået mindre social omgang med hinanden, efter det her forløb er startet. Snarere tværtimod.

Der er jo en masse mandagstrænere, der kender til både taktik og træning, så det må vi tage med. Vi kan bare ikke bruge ret meget tid på det

Og så er der dem, der mener, at det har påvirket os sportsligt. Jeg har forståelse for præmissen, og det er svært for os at modbevise, når vi ligger, hvor vi gør og har vundet én ud af tretten. Omvendt er fodbold også mere komplekst. Det består af mange elementer, så man kan spørge sig selv, om den er gal med os spillere, holdet, taktikken, træneren, tv-programmet eller noget helt sjette.

Hvis det var kameraet, så havde vi smidt dem ud for længst, og derfor synes jeg ikke, at den præmis er holdbar. Men der er jo en masse mandagstrænere, der kender til både taktik og træning, så det må vi tage med. Vi kan bare ikke bruge ret meget tid på det.

Ryger en finke af panden

Derfor vil jeg også anbefale det til andre klubber. Hvis man tør at åbne op. Hvis man tør at vise, hvordan det ser ud, når det gør rigtig ondt i omklædningsrummet, så vil jeg klart anbefale andre at gøre det. Det er dygtige journalister, som man kan stole på, og de viser et reelt billede af, hvad der foregår.

I Randers FC tør vi godt at give ud, vise sårbarhed og vise aggressioner. Når enden er omme, er vi alle sammen holdkammerater, og vi kan se hinanden i øjnene. Det er klart, at der ryger en finke af panden engang i mellem. Det gør der i en fodboldklub. Det gør der også, når der ikke er kamera på. Der er sikkert nogen, der har en holdning om, at det skal man ikke vise. Det skal man i stedet holde internt. Vi mener bare noget andet. Så farligt eller helligt er omklædningsrummet heller ikke.

Læs også: Min fyring i min barndomsklub er det bedste, der er sket

Vi taber med andre ord ikke noget på det. Til gengæld bidrager vi måske til dansk fodbold, og vi er forhåbentlig med til at styrke interessen for Superligaen. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi kun har kunnet vise, hvordan det ser ud, når en fodboldklub er krise, men det har ikke desto mindre været vores hverdag.

Det gode skal nok komme. Og så bliver det sjovt at se, hvordan det så er at have fodbolddanmark med til et kig bag kulisserne.

Få Spillernes Stemmes direkte i din indbakke

Mads Agesen

  • Født den 17. marts 1983
  • Anfører i Randers FC
  • Har tidligere spillet i bl.a. Aarhus Fremad, FC Fredericia og AC Horsens

Tilbage

30.10.2017

Hvis du vil nå langt, er halvanden times holdtræning ikke nok

LÆS MERE
25.10.2017

Bagom backstage: Vi har ikke noget, I ikke må se

LÆS MERE
06.10.2017

Hver dag skal ikke være en badekåbedag

LÆS MERE
03.10.2017

Min fyring i min barndomsklub er det bedste, der er sket

LÆS MERE
05.09.2017

Spansk kaos har rustet mig til fremtiden

LÆS MERE
21.08.2017

Mødet med soccer: Fantastiske faciliteter og store udfordringer

LÆS MERE
08.08.2017

Få fokus på fodbolden

LÆS MERE
25.07.2017

Opgøret med den stereotype fodboldspiller

LÆS MERE
19.07.2017

Det er svært at vænne sig til at tabe

LÆS MERE
29.06.2017

Drømmen om professionel fodbold gik i opfyldelse

LÆS MERE
26.06.2017

Der er altid sprækker i døren

LÆS MERE
22.05.2017

Jeg tror, de andre spillere troede, jeg var en praktikant

LÆS MERE
29.03.2017

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

LÆS MERE
13.03.2017

Guide: Sådan slår du ikke igennem i FCK

LÆS MERE
15.02.2017

SPIS ELLER BLIV SPIST: JEG BLEV DET DYR, DE EFTERLYSTE

LÆS MERE
13.02.2017

Ikke nok at være lige så god, når man er fra Danmark

LÆS MERE
08.02.2017

Ville væk fra folkeskolelærernes socialistiske fodbolddanmark

LÆS MERE
03.02.2017

Da fodboldspilleren blev pædagog

LÆS MERE
12.01.2017

Stenkast og bål og brand i Beograd

LÆS MERE
20.12.2016

Mit liv blev sat fuldstændig på standby

LÆS MERE
17.11.2016

Så stod Auri der kraftedeme igen

LÆS MERE
08.11.2016

Mistede lysten til fodbold i Viborg

LÆS MERE
24.10.2016

Når der ikke er mere fodbold tilbage i knæet

LÆS MERE
11.10.2016

»The Dane is fucking crazy«

LÆS MERE
10.10.2016

Ligegyldigt hvem jeg står over for, tror jeg på, jeg er bedre

LÆS MERE
10.10.2016

Mit (foreløbige) farvel til fodbold

LÆS MERE
10.10.2016

Spillerforeningen lancerer Spillernes Stemme

LÆS MERE