29. 06. 2017

Drømmen om professionel fodbold gik i opfyldelse

Jeg har altid drømt om professionel fodbold. Den drøm blev lige pludselig meget realistisk. Faktisk så realistisk, at jeg troede, min kontakt tog pis på mig.

AF MIE LETH JANS

Blot en lille måneds tid efter, jeg i et interview med Spillerforeningen fortalte om min store drøm om at prøve det professionelle fodboldliv, åbnede sig en mulighed for at afprøve drømmen, da en storklub kontaktede mig.

Dette er min fortælling om, hvordan muligheden åbnede sig for at en livslang drøm kunne gå i opfyldelse, hvilke tanker jeg gjorde mig og hvordan det kom i stand.

Sigtede efter ”mellemhold”

Drømmen om professionel fodbold blev sået allerede dengang, hvor jeg var lille og løb rundt på Dragør Boldklubs baner med drengene. For det har altid været min drøm. Men vi skal faktisk kun 3 år tilbage, før de mere seriøse tanker og forberedelser på en udenlandskarriere startede.

Læs også: Landsholdsspillere tvunget til at nedprioritere fodbold

Dengang spillede jeg i BSF og fik lov til at træne med i FC Rosengaard en gang om ugen. Her fik jeg virkelig blod på tanden. Derfra begyndte jeg allerede at forberede mig på et udenlandsophold – særligt mentalt. Jeg begyndte mentalt at forberede mig på tanken om at skulle bo i et andet land og turde tage springet. For mig har det hele tiden været et spørgsmål om timing og et godt fundament i håb om, at et eventuelt udenlandsophold ville ende som en succes og noget, jeg senere i livet kan kigge tilbage på med glæde.

Meningen var, at den skulle sendes videre til nogle ”mellemhold” i ligaen, da jeg slet ikke sigtede efter så stor en klub som City. Det var kun en mulighed i mine drømme, og jeg tænkte ikke, at en klub som Manchester City ville kigge min vej

Og pludselig kunne drømmen blive en realitet. Bare en måneds tid efter et interview med Spillerforeningen, der omhandlede kvindelige fodboldspilleres forhold og udfordringerne med at kombinere en fodboldkarriere med et fuldtidsstudie, modtog jeg et opkald, som jeg ikke kunne tro på. En repræsentant fra Manchester City var i den anden ende, og de ville have mig på besøg.

Det hele kom i stand lidt tilfældigt, efter jeg havde lavet en lille film med klip fra kampe med mine spidskompetencer. Filmen sendte jeg til England gennem en kontakt i Manchester City, og meningen var, at den skulle sendes videre til nogle ”mellemhold” i ligaen, da jeg slet ikke sigtede efter så stor en klub som City. Det var kun en mulighed i mine drømme, og jeg tænkte ikke, at en klub som Manchester City ville kigge min vej.

”Stop med at lave sjov”

Efter en måneds tid spurgte jeg, om de var blevet sendt videre. I første omgang fik jeg intet svar. Men så en dag på vej hjem fra træning ringede telefonen. Det var min kontakt, som ringede og fortalte, at klippene ikke var blevet sendt videre, fordi City ville have mig. Derfra hørte jeg ikke efter i et kort øjeblik, hvorefter jeg blev irriteret og bad ham stoppe med at lave sjov med mig.

Læs også: Ros af kvindefodbolden kan virke provokerende

Men det var ikke for sjov. Og inden jeg fik set mig om, skulle jeg på klubbesøg.

Anlægget og lidt af området havde jeg set, da jeg med Brøndby spillede Champions League, og allerede dengang var jeg dybt imponeret over forholdene. De er ganske enkelt klasser bedre end i Danmark

Jeg sov ikke den nat, og i et par dage rendte jeg rundt i min egen verden og kunne ikke rigtigt forstå, hvordan det kunne lade sig gøre, at de ville have mig, da jeg sjældent har været en spiller som har tiltrukket opmærksomhed. Det troede jeg i hvert fald ikke selv.

Fascinerende faciliteter

Nå... Så kom dagen, hvor jeg skulle på besøg hos City. De havde sørget for alt, og der var tjek på det hele. Anlægget og lidt af området havde jeg set, da jeg med Brøndby spillede Champions League, og allerede dengang var jeg dybt imponeret over forholdene. De er ganske enkelt klasser bedre end i Danmark.

På mit besøg var jeg rundt og se hele anlægget og kunne hurtigt sande, at vi bestemt ikke havde set ret meget med Brøndby, og jeg var meget fascineret over alle faciliteterne. Det var træneren og assistenttræneren, som viste mig rundt, og jeg var sammen med dem det meste af dagen. Det var super fedt, og det gav mig en fornemmelse af et jordbundent sted.

Læs også: Da fodboldspilleren blev pædagog

Efter min samtale med træneren var jeg slet ikke i tvivl. City var noget for mig, og heldigvis var jeg også noget for dem. Jeg kom hjem, og der var hurtigt enighed om formaliteterne. Nu skulle jeg bare derover én gang mere til lægetjek.

Det var jeg små tre uger senere, og denne gang havde jeg vænnet mig mere til tanken, og jeg var mere afklaret med at skifte til et andet land. Nu følte jeg mig klar.

Kæmpe forskel

I mellemtiden havde jeg forberedt skolen på mit skifte, og de var lynhurtige til at komme med forslag til, hvordan jeg kunne afslutte mit sidste år på fysioterapeutstudiet via en forlængelse på minimum 1 år. De ville give mig yderligere ro til at fokusere på fodbold og få det bedst mulige ud af mig selv og mit ophold. Egentlig behøver jeg ikke studere eller arbejde, men jeg vil gerne færdiggøre mit studie nu, hvor jeg er så tæt på.

Efter lægetjek havde de forberedt den helt store mediesession, hvilket jeg slet ikke var forberedt på – jeg havde regnet med et lille interview og et billede, der kunne tages med en telefon og så ikke mere. Men nej, igen en kæmpe forskel fra herhjemme

Til dagen for lægetjekket skulle jeg igennem diverse lægelige tjek, gamle skader, fysiske test og helt vildt mange hjertetests, fordi FA har lavet særlige restriktioner. Disse ting var bestemt ikke noget, jeg har prøvet herhjemme.

Efter lægetjek havde de forberedt den helt store mediesession, hvilket jeg slet ikke var forberedt på – jeg havde regnet med et lille interview og et billede, der kunne tages med en telefon og så ikke mere. Men nej, igen en kæmpe forskel fra herhjemme. Det blev til halvanden times medie i form af fotos i det super lækre nye kamptøj, underskrifts-billeder med træneren og et langt interview på engelsk, hvilket var ganske uvant for mig, og jeg var drøn nervøs til interviewet.

Så det var en hårdere dag end forventet – særligt fordi, jeg slet ikke er vant til alt den opmærksomhed.

Jeg bestod lægetjekket, og så var der kun tilbage at skrive under på alle dokumenter, før min mangeårig drøm kunne blive en realitet.

Mie Leth Jans

  • Født den 6. februar 1994
  • Spiller i Manchester City
  • Har tidligere spillet i BSF og Brøndby IF 

Tilmeld dig Spillernes Stemmes nyhedsbrev

Tilbage

30.10.2017

Hvis du vil nå langt, er halvanden times holdtræning ikke nok

LÆS MERE
25.10.2017

Bagom backstage: Vi har ikke noget, I ikke må se

LÆS MERE
06.10.2017

Hver dag skal ikke være en badekåbedag

LÆS MERE
03.10.2017

Min fyring i min barndomsklub er det bedste, der er sket

LÆS MERE
05.09.2017

Spansk kaos har rustet mig til fremtiden

LÆS MERE
21.08.2017

Mødet med soccer: Fantastiske faciliteter og store udfordringer

LÆS MERE
08.08.2017

Få fokus på fodbolden

LÆS MERE
25.07.2017

Opgøret med den stereotype fodboldspiller

LÆS MERE
19.07.2017

Det er svært at vænne sig til at tabe

LÆS MERE
29.06.2017

Drømmen om professionel fodbold gik i opfyldelse

LÆS MERE
26.06.2017

Der er altid sprækker i døren

LÆS MERE
22.05.2017

Jeg tror, de andre spillere troede, jeg var en praktikant

LÆS MERE
29.03.2017

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

LÆS MERE
13.03.2017

Guide: Sådan slår du ikke igennem i FCK

LÆS MERE
15.02.2017

SPIS ELLER BLIV SPIST: JEG BLEV DET DYR, DE EFTERLYSTE

LÆS MERE
13.02.2017

Ikke nok at være lige så god, når man er fra Danmark

LÆS MERE
08.02.2017

Ville væk fra folkeskolelærernes socialistiske fodbolddanmark

LÆS MERE
03.02.2017

Da fodboldspilleren blev pædagog

LÆS MERE
12.01.2017

Stenkast og bål og brand i Beograd

LÆS MERE
20.12.2016

Mit liv blev sat fuldstændig på standby

LÆS MERE
17.11.2016

Så stod Auri der kraftedeme igen

LÆS MERE
08.11.2016

Mistede lysten til fodbold i Viborg

LÆS MERE
24.10.2016

Når der ikke er mere fodbold tilbage i knæet

LÆS MERE
11.10.2016

»The Dane is fucking crazy«

LÆS MERE
10.10.2016

Ligegyldigt hvem jeg står over for, tror jeg på, jeg er bedre

LÆS MERE
10.10.2016

Mit (foreløbige) farvel til fodbold

LÆS MERE
10.10.2016

Spillerforeningen lancerer Spillernes Stemme

LÆS MERE