29. 03. 2017

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

Det startede med Kim Christensens brugte handsker. Nu vogter jeg målet i FC Utrecht. Læs om min rejse fra Hillerød til Holland, hvordan det er at være målmand og min straffesparksduel med Lasse Schöne.

AF DAVID JENSEN

Det hele startede, da jeg var 5 år. Jeg spillede i Hillerød, hvor jeg er født og opvokset. ”David, du er størst, så du tager målet”, lød beskeden fra min daværende træner. Så det gjorde jeg. Og jeg har stået på mål lige siden.

Selvom jeg har mødt ham et par gange – både på og uden for banen – har vi aldrig snakket om, at han var mit idol. Jeg er dog ret sikker på, at han ved, at det var mig, der spillede i hans handsker

Allerede i min Hillerød-tid var Kim Christensen mit idol. Selvfølgelig var jeg fascineret af Peter Schmeichel og Oliver Kahn, men Kim var mit forbillede. Så jeg tiggede min storebror, Daniel, der på det tidspunkt spillede i FCN, om at få brugte handsker. Flere gange måtte han spørge; ”har du ikke et par handsker til lille Jensen derhjemme?” Det havde Kim gudskelov. Så jeg spillede udelukkende med hans slidte handsker til både kamp og træning. Jeg var helt vild med det, fordi jeg vidste, at det var hans.

Kim var Mr. Nordsjælland dengang. Han var også i klubben, da jeg som 13-årig kom til Farum. Det var stort. Men selvom jeg har mødt ham et par gange – både på og uden for banen – har vi aldrig snakket om, at han var mit idol. Jeg er dog ret sikker på, at han ved, at det var mig, der spillede i hans handsker. Det er sjovt at tænke tilbage på.

Selvtillid er altafgørende

Jeg så blandt andet op til Kim, fordi han var god med fødderne. Og fra første dag i FC Nordsjælland blev jeg klar over, at det var jeg også nødt til at blive. Det kunne den moderne målmand, blev jeg fortalt. Med tiden er det blevet et af mine specialer.

Det skyldes nok, at jeg altid har elsket legen med bolden, og at jeg altid har været en målmand, der gerne vil spille bolden ud. Jeg spiller ikke med hovedet under armen, men jeg kan godt lide at spille med en smule risiko.

Jeg spiller også med stor selvtillid. Der er flere ting, der er vigtige for en målmand, men selvtillid og mentalt overskud er altafgørende. Det er så små tekniske ting, der er forskellen mellem helt og skurk. Hvordan du drejer hænderne, hvordan du lander med bolden, hvordan du timer dit spring, når du skal ud og hente bolden i feltet.

Du skal være vågen hele tiden. Også selvom nogle markspillere måske tror, at vi ikke laver en skid dernede. Det kan sagtens være, at du ikke har noget at lave i 70 minutter, men du skal være på hele tiden. For du ved ikke, hvornår du skal levere den næste (måske kampafgørende) redning. En angriber kan brænde ni chancer, men sparker han den tiende ind, er han helten. For en målmand er det noget helt andet. Det er et helt andet pres, og det er et pres, som man skal trives under.

Rollen som andenmålmand er hård. Det er svært for alvor at have fornemmelsen af, at man har vundet, når man står der i omklædningsrummet efter en sejr. Det er svært for alvor at brøle igennem på sejrssangen. At tage del i sejren

Kunsten som målmand er også at kunne komme hurtigt videre. Ikke at hænge sig i det ene nederlag, for tager du en fejl med ind i en ny kamp, så er du færdig. Det sætter sig mentalt. Jeg tager kun de positive elementer med.

Fået mange lussinger

Jeg har altid arbejdet med både kort- og langsigtede mål. Da jeg var reserve i FC Nordsjælland, var et af mine mål at blive førstemålmand. Der er ikke nogen, der gider at være reserve. Jeg gider i hvert fald ikke. Jeg ville aldrig kunne acceptere at være andet valg permanent. Jeg vil altid kæmpe benhårdt for at spille. Og det kræver, at jeg slår min konkurrent af. Det er selvfølgelig specielt, men det er mit job.

Det er et hårdt spil, og særlig rollen som andenmålmand er hård. Du er selvfølgelig stadigvæk en (vigtig) del af holdet, men det er svært for alvor at have fornemmelsen af, at man har vundet, når man står der i omklædningsrummet efter en sejr. Det er svært for alvor at brøle igennem på sejrssangen. At tage del i sejren, når du ikke har spillet.

Derfor skal man huske, hvad en andenmålmand går igennem. Jeg har selv været det i FC Nordsjælland, hvor jeg troede, jeg skulle stå efter Jesper Hansen eller Thomas Villadsen. Men så blev jeg sat tilbage, fordi klubben bare hentede en ny. På den måde har jeg fået mange lussinger i min karriere.

Der er et større pres. Flere fans. Mere omtale i medierne. Skuddene er hårdere og mere præcise. Angriberne er klogere. Tempoet er højere. Der er mindre tid. Belastningen er større. Der forventes mere. Og mig? Jeg elsker det

Det var ikke sjovt, da jeg stod i det, men jeg har lært af de lussinger. Det er en kliché, men hvis man gør tingene rigtigt og holder snuden i sporet, så skal det nok komme. Det er det, jeg har fået at vide og ikke mindst fortalt mig selv. Det er også noget, som jeg altid har troet på. Det har været en stor hjælp, for delmålene betyder, at jeg har noget at stå op til hver dag – uanset om jeg har været første- eller andenmålmand.

Et helt andet niveau

Med tiden lykkedes det. Jeg blev først førstemålmand i FCN, og siden opfyldte jeg endnu et delmål: Jeg kom til udlandet. I sommeren 2016 faldt skiftet til FC Utrecht på plads, og det er ikke kun kunstgræsset, der er skiftet ud med flere knivskarpe græsbaner, som er anderledes. Alt er bare på et helt andet niveau.

Der er et større pres. Flere fans. Mere omtale i medierne. Skuddene er hårdere og mere præcise. Angriberne er klogere. Tempoet er højere. Der er mindre tid. Belastningen er større. Der forventes mere. Og mig? Jeg elsker det.

Jeg trives virkelig under det. Linjen er hårdere, men også det vænner man sig hurtigt til. Faktisk synes jeg, at det er sådan, det skal være. At træneren skal være helt oppe. Og at der skal være disciplin.

Hvis du har et spørgsmål til vores træner, så skal det være vigtigt. Han er så højt i hierarkiet, og der er så meget respekt omkring ham. Det skal der også være, synes jeg, for der er så meget på spil. Derfor trives jeg bedst, hvis træneren på ingen måde viser svaghed. Når vores træner siger noget, så er der stille. Det er ikke en debat.

Større fokus på individet

En anden ting, der er anderledes, er det fokus, der er på den enkelte spiller. Efter hver kamp gennemgår jeg samtlige af mine berøringer med min målmandstræner, Stefan Postma. Alle sekvenser bliver analyseret. Hvilken retning tæmmede jeg bolden i? Hvordan placerede jeg mig på de respektive indlæg? Hvordan kan jeg skabe større rum for mig selv i forbindelse med opspillet? Hvordan var mine udspark?

Det er professionelt. Og det er også sådan, det skal være

Det er professionelt. Og det er også sådan, det skal være. I den forbindelse er det værd at nævne, at Stefan spiller en central rolle i min udvikling. Det er ham, som jeg skal læne mig op i ugerne op til kamp, og det er ham, jeg skal kunne stole på. Og det gør jeg. Han fylder rigtig, rigtig meget i min hverdag. Han har selv spillet i Premier League, så han ved, hvad det handler om. Han ved, hvad der foregår i mit hoved.

Når vi har analyseret mine aktioner i kampen, så sørger han for, at jeg får en god fornemmelse med de sekvenser, som jeg har kikset eller som kunne være bedre. Det gør vi typisk mandag eller tirsdag. Fra onsdag og frem tilpasser vi fokus på den kommende modstander.

Hvis vi møder Heracles, der gerne vil over kanterne, eller Ajax, som gerne vil ind i banen, så sammensætter han et træningsprogram, som forbereder mig på den specifikke modstander. Så hvis vi eksempelvis skal møde Heracles, så pumper han bolde ind i et tætpakket felt. Og hvis det er Ajax, så træner vi mange afslutninger.

Vi træner hårdt, men vi kan også tage pis på hinanden. Og den kombination er super vigtig, og det fungerer super godt. Stefan er både sjov og benhård. Hans betydning kan ikke overvurderes.

”Det øjeblik, det glemmer jeg ikke lige foreløbigt”

Fredag og lørdag skærper jeg fokus på de individuelle modstandere, der venter. Jeg ser typisk video af de fire forreste på hvert hold. Hvordan er deres touch? Hvilket ben sparker de med? Hvordan placerer de sig i feltet? Alle sådan nogle ting. Det er skide godt.

Bolden var på vej op i venstre hjørne. På en eller anden måde sprang jeg højt nok til at få vippet bolden op på overlæggeren. Atmosfæren var fantastisk. Fansene råbte og skreg

Det gør, at jeg er forberedt. At jeg kan få overtaget i duellerne. Det er det, det handler om. Det er derfor, det er så fedt at være målmand. Fordi man kan være afgørende. Jeg håber selvfølgelig ikke, at det bliver nødvendigt, at jeg skal pille et straffespark eller tage en friløber. Men det er enormt tilfredsstillende.

Jeg husker særligt en episode. Vi spillede med Heracles på hjemmebane. Vi var foran 1-0. Pludselig kom et skud uden for feltet. Bolden var på vej op i venstre hjørne. På en eller anden måde sprang jeg højt nok til at få vippet bolden op på overlæggeren. Atmosfæren var fantastisk. Fansene råbte og skreg. Det var også en god redning. Ti minutter senere gik vi ned og lukkede den med scoringen til slutresultatet 2-0. Det øjeblik, det glemmer jeg ikke lige foreløbigt.

Det var en af mine første kampe på hjemmebanen, og det var ikke bare en god redning – det var en enorm vigtig redning for mig. Det var vigtigt for mig at bevise mit værd. For der var pres på. Husk på, at jeg ikke blev hentet som førstemålmand. Men fordi Robin Ruiter blev skadet – og har været det indtil nu – var der pres på. Jeg skulle vise mit værd og vise, at både spillere og fans kunne stole på mig. At det var mig, der skulle have den plads.

Clean sheets er det fedeste

Den redning, den tænker jeg tit tilbage på. Både på grund af redningen, men også på grund af resultatet og mit clean sheet. Det er fedt, når du holder nullet. Jeg har holdt seks clean sheets i 14 kampe, og det er en stor milepæl for mig. Det betyder vanvittigt meget. Du får den der fornemmelse: ”De scorer ikke på dig i dag. Heller ikke i dag.”

En af deres angribere kom bragende ned mod mig. Han havde god tid. Det var næsten lige før, at vi fik øjenkontakt. Og så har vi det spil. Mig mod angriberen. Hvem laver hvilket udfald og hvornår? Det spil, det elsker jeg

Den fornemmelse fik jeg også, da vi spillede mod Go Ahead Eagles. Der havde jeg også en af de redninger, der bare bliver hos én.

En af deres angribere kom bragende ned mod mig. Han havde god tid. Det var næsten lige før, at vi fik øjenkontakt. Og så har vi det spil. Mig mod angriberen. Hvem laver hvilket udfald og hvornår? Det spil, det elsker jeg. Jeg aflæste kropssproget, og hvordan hans vinkel var. Han gjorde som om, han sparkede i det lange hjørne. Men var det bluff?

Jeg endte med at gøre mig bred og gå ned. Bolden ramte anklen og gik forbi. Det gav et kæmpe rush. Selvom det var til min fordel, at der var lang tid, så var den duel vigtig at vinde.

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

Jeg elsker det psykologiske spil. Og det er mest udtalt ved straffespark. Det starter allerede, når der bliver fløjtet. Jeg går typisk op med bolden og smider en hurtig kommentar. ”Jeg ved, du sparker i venstre side. Du har set shaky ud hele kampen. Er du sikker på, at du kan sparke med det venstreben?”

Det lyder særligt åndssvagt, når man siger det ude af kontekst. Som her. Men på banen kan det give mening, og derfor prøver jeg altid at sige et eller andet pis. Det er plat, og det er barnligt. Men hvis der bare er en lille chance for, at sparkeren bliver usikker, så tager jeg den.

Efter kampen kom han hen til mig i tunnelen. Han havde ikke brændt et straffespark i meget lang tid, så han var pisse irriteret. ”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig. Jeg brænder aldrig. Du har set mine klip, gamle, har du ikke det? Du har set mine klip?”

Jeg havde en duel med Lasse Schöne fra ellevemeterpletten i starten af 2017. Jeg gav ham bolden, men jeg sagde ikke noget til ham. Han smilede til gengæld bare og udviste kæmpe overskud. Sådan et ”jeg er ligeglad med dig – jeg sparker den her ind”-smil. Det mentale spil var i gang.

Jeg vidste, at han næsten altid sparker i målmandens venstre side. Min taktik var at blive stående længe, så han skulle komme i tvivl. Han skulle vide, at jeg vidste, at han ville sparke i venstre side. Så jeg ventede. Og ventede. Lige inden han sparkede, gik jeg til min venstre. Han kom i tvivl og sparkede den et par meter over mål.

Efter kampen kom han hen til mig i tunnelen. Han havde ikke brændt et straffespark i meget lang tid, så han var pisse irriteret. ”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig. Jeg brænder aldrig. Du har set mine klip, gamle, har du ikke det? Du har set mine klip?” ”Selvfølgelig har jeg det”, svarede jeg. Det var den fedeste fornemmelse. Selvom jeg ikke reddede bolden, så vandt jeg det mentale spil.

Den holder hver gang

Nogle gange lykkes det, andre gange gør det ikke. Gudskelov for mig, har jeg alt at vinde. Sparkeren skal score. I det lys har jeg fordel, vi snakker straffespark. Det har jeg på sin vis også, når der er hjørnespark. Der har man nogle ekstra beføjelser som målmand. Det er godt, for der sker så meget i feltet ved et hjørnespark, som man som tilskuer sikkert ikke lige ser.

Der bliver revet, der bliver trådt, der bliver spyttet og der bliver sagt så mange dumme ting. Der kommer altid en angriber hen for at genere mig, og jeg har konsekvent min albue ude. Og når bolden så kommer, så fjerner jeg ham. Den holder hver gang. Det er en del af det.

David Jensen

  • Født den 25. marts 1992
  • Nuværende klub: FC Utrecht
  • Tidligere klubber: FC Nordsjælland, FC Fredericia og AB

Tilmeld dig Spillernes Stemmes nyhedsbrev

Tilbage

22.05.2017

Jeg tror, de andre spillere troede, jeg var en praktikant

LÆS MERE
29.03.2017

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

LÆS MERE
13.03.2017

Guide: Sådan slår du ikke igennem i FCK

LÆS MERE
15.02.2017

SPIS ELLER BLIV SPIST: JEG BLEV DET DYR, DE EFTERLYSTE

LÆS MERE
13.02.2017

Ikke nok at være lige så god, når man er fra Danmark

LÆS MERE
08.02.2017

Ville væk fra folkeskolelærernes socialistiske fodbolddanmark

LÆS MERE
03.02.2017

Da fodboldspilleren blev pædagog

LÆS MERE
12.01.2017

Stenkast og bål og brand i Beograd

LÆS MERE
20.12.2016

Mit liv blev sat fuldstændig på standby

LÆS MERE
17.11.2016

Så stod Auri der kraftedeme igen

LÆS MERE
08.11.2016

Mistede lysten til fodbold i Viborg

LÆS MERE
24.10.2016

Når der ikke er mere fodbold tilbage i knæet

LÆS MERE
11.10.2016

»The Dane is fucking crazy«

LÆS MERE
10.10.2016

Ligegyldigt hvem jeg står over for, tror jeg på, jeg er bedre

LÆS MERE
10.10.2016

Mit (foreløbige) farvel til fodbold

LÆS MERE
10.10.2016

Spillerforeningen lancerer Spillernes Stemme

LÆS MERE