30. 10. 2017

Hvis du vil nå langt, er halvanden times holdtræning ikke nok

Jeg er ikke kun professionel fodboldspiller, når jeg træner med holdet. Jeg er det hele tiden. 24 timer i døgnet. Jeg vil have mest muligt ud af min karriere, og hvis jeg skal indfri mine mål, så er halvanden times holdtræning langt fra nok.

© Foto: KRC Genk

AF MARCUS INGVARTSEN

Det her kan lyde hårdt, men sådan er det ikke ment. Det undrer mig bare, at det overhovedet er en historie. Personligt ser jeg sådan på det, at jeg er professionel fodboldspiller, og at jeg derfor griber min fodboldkarriere professionelt an.

Det er ret simpelt. Jeg har nogle mål, og dem kan jeg ikke indfri ved halvanden times holdtræning. En fodboldkarriere er kort, og jeg vil have mest muligt ud af min

Jeg står op, spiser morgenmad, kører hen til klubben, spiser lidt mere, laver stabiliserende øvelser, deltager i holdtræningen, laver individuel træning, spiser med holdet, laver styrketræning, strækker ud, klæder om, kører hjem, spiser aftensmad, slapper af og går så i seng. Og dagen efter starter jeg forfra.

Det er ret simpelt. Jeg har nogle mål, og dem kan jeg ikke indfri ved halvanden times holdtræning. En fodboldkarriere er kort, og jeg vil have mest muligt ud af min. Det er den korte fortælling. Den lange, som du har klikket dig ind for at læse om, har sin begyndelse for år tilbage, hvor jeg var ungdomsspiller i FC Nordsjælland.

Skaderne var positive for min udvikling

Da jeg var yngre, var jeg ikke det store talent. Jeg var god, men det lå ikke i kortene, at jeg skulle blive den spiller, jeg er blevet. Og udsigterne blev umiddelbart ikke lysere af, at jeg af to omgange var skadet i samlet halvandet år.

Skader er et helvede. Særligt som ungdomsspiller, hvor det kræver stor disciplin at holde sig til sit program. Det var ikke anderledes for mig. Jeg mistede halvandet år på træningsbanen, men jeg fik noget, som, tror jeg, har givet mig mere, end tiden på træningsbanen kunne have givet mig. Det kan lyde mærkeligt, men mine skadesforløb har paradoksalt nok vist sig at være positive for min udvikling.

Det er så få år, du som fodboldspiller har til at tjene dine penge og få dine oplevelser. Det er en periode, som jeg vil have mest muligt ud af, og det kræver hårdt arbejde

Jeg indså nogle ting, da jeg var skadet. Først og fremmest blev jeg klar over, at jeg ikke ville spilde mere tid på at være skadet. Jeg havde brugt rigeligt med tid på sidelinjen, og jeg blev klar over, at en stærkere fysik (7-9-13) ville beskytte mig mod nye skader. På den måde er min fysik blevet min forsikring.

Jeg blev også klar over, at fodboldkarrieren er kort. Det er så få år, du som fodboldspiller har til at tjene dine penge og få dine oplevelser. Det er en periode, som jeg vil have mest muligt ud af, og det kræver hårdt arbejde. Jeg stillede mig selv et simpelt spørgsmål: ”Hvad er det, jeg gerne vil opnå med min fodboldkarriere?” Svaret fortalte mig, at halvanden times holdtræning hverken var eller er nok.

Spilder ikke tiden på bordtennis

Det startede ikke med dags- og ugeplaner. I starten var det nogle løse tanker om min udvikling. Men jeg brugte skadesperioderne til at lære mere om min krop, min mentale tilstand og var generelt meget nysgerrig. Jeg søgte hele tiden hjælp og viden hos fysioterapeuterne og de fysiske trænere for at blive klogere.

Med tiden har jeg – sammen med dygtige folk – bygget på. For selv om jeg selv har brugt meget tid på at sætte mig ind i tingene, så ved jeg ikke alt. Jeg trækker store veksler på de folk i klubben, som ved mere end mig. Det er klart den måde, du får mest ud af det på. For ellers er der fare for, at du overtræner, løber ind i overbelastningsskader og lignende, og så får din arbejdsindsats pludselig den modsatte effekt. Det skal gøres på den rigtige måde.

Derfor er min dag skemalagt, fra jeg står op, til jeg går i seng. Den starter 7:50 og slutter kl. 22. Og tiden mellem dagene – altså søvnen – værner jeg også ekstremt meget om

Resultatet er faste skemaer med en stram struktur. Jeg forsøger at få mest muligt ud af hver eneste dag, for jeg gider ikke at spilde tiden. Hvis jeg skal træne alle de timer, jeg gerne vil, så har jeg ikke tid til at spilde en halv eller hel time på at spille bordtennis eller stirre ud i luften. Så ville jeg først være hjemme ved 19-tiden hver dag.

Derfor er min dag skemalagt, fra jeg står op, til jeg går i seng. Den starter 7:50 og slutter kl. 22. Og tiden mellem dagene – altså søvnen – værner jeg også ekstremt meget om. Den er lige så vigtig som den tekniske, mentale eller den fysiske træning.

Læs også: Ikke nok at være lige så god, når man er fra Danmark

Det har den altid været, men her i Genk er der blevet sat yderligere fokus på søvn. Vi bruger et redskab, der hedder Whoop, som giver en indikation på, hvor meget søvn man har brug for på baggrund af ens fysiske aktivitet.

Whoop registrerer også, hvor mange timer der er dyb søvn, hvor længe man tager om at falde i søvn og meget andet, og på den måde kan jeg også optimere på det parameter. Det kan være, at jeg skal lave nogle øvelser, inden jeg går i seng, hvis jeg har svært ved at falde søvn. Det er dog stadig nyt for mig, så der er jeg fortsat i en læringsproces.

”Vil være topscorer i Superligaen”

Jeg arbejder med kort- og langsigtede mål, og jeg har tænkt over, hvordan jeg opnår de mål. Det er ikke nok bare at vide, at du eksempelvis vil være topscorer i Superligaen. Du skal også gøre dig tanker om, hvordan du kommer til at opnå det mål.

Jeg har mål for, hvordan jeg skal udvikle mig teknisk, taktisk, fysisk og mentalt. På baggrund af de mål lægger jeg træningsplaner med fysioterapeuter og trænere for at sikre, at jeg også kan opnå mine (del)mål. Det er både kvalitative og kvantitative mål.

Læs også: Det er svært at vænne sig til at tabe

Før sidste sæson, som var min sidste i FC Nordsjælland, havde jeg følgende mål: Jeg skulle lave et tocifret antal mål, udvikle mig til at blive en profil i Superligaen, blive en leder på holdet, blive bedre med mit højre ben og blive mere aggressiv i feltet. 

Som sæsonen udviklede sig – og i takt med min egen udvikling – satte jeg nye mål. Til sidst var det så at blive Superligaens topscorer. Et mål, jeg som bekendt også fik indfriet.

Selvfølgelig bliver det surt

Jeg er glad for min udvikling, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke kan være surt at træne så meget. For selvfølgelig kan det dét. Og der er lortedage, hvor det er kedeligt, eller træneren har råbt efter mig hele træningen. Sådan er det for mig, og sådan er det sikkert også for alle andre. Hjernen er jo designet til at beskytte os, når det bliver hårdt eller besværligt, og i de situationer kan jeg også høre sofaen kalde. 

Jeg har set mange dokumentarer og læst artikler, der har gjort mig klar over de mekanismer, der aktiveres. Det gør, at jeg ved, hvorfor jeg tænker sådan, når jeg står i de situationer. Men selvfølgelig synes jeg også, det er surt nogle dage. Belønningen er til gengæld også det hele værd. Det har den i hvert fald været indtil videre. 

Jeg har flere gange snakket med Hjulmand om, hvordan hans daværende trup i Mainz arbejdede uden for banen. Hvor vi var tre i FC Nordsjælland, så havde han 15 spillere i Mainz, der gjorde det samme

Jeg er overbevist om, at jeg ikke ville være, hvor jeg er i dag, hvis jeg havde taget til takke med holdtræningen. Eller ikke havde arbejdet med visualisering, kost og søvn. Jeg har flere gange snakket med Hjulmand om, hvordan hans daværende trup i Mainz arbejdede uden for banen. Hvor vi var tre i FC Nordsjælland, så havde han 15 spillere i Mainz, der gjorde det samme. 

Det vidner om, at det kræver noget af én, hvis man vil noget i den her branche. For ellers er der andre, der arbejder hårdere for det. Og så kan du glemme det. Det er også derfor, jeg indledte med at sige, at det undrer mig, at det her overhovedet er en historie. For det kræver hårdt arbejde at være professionel fodboldspiller.

Find ud af, hvad du vil opnå

Når jeg så alligevel deler min historie, så er det fordi, jeg håber, at jeg kan påvirke noget. Påvirke nogle yngre spillere og give et indblik i, hvad det vil sige at være professionel. Hvis man ikke kender til det, eller der ikke er nogen i klubben, der viser vejen, så tilpasser man sig jo bare resten. Der er brug for rollemodeller, og den opgave tager jeg gerne på mig.

Det er OK at være seriøs. Det er OK at arbejde med mentaltræning, visualisering og hvad det ellers kan være. Det var mærkeligt i starten, og jeg har også lagt øre til mange jokes eller smarte kommentarer som ”sover du heroppe”, eller ”skal du ikke hjem til kæresten?” Men i dag er jeg ret tilfreds med mine valg.

Det er ikke sikkert, at min vej også er din vej. Men én ting er sikkert: Du skal selv tage ansvar for din karriere – der er ikke andre, der gør det for dig

I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at jeg ikke kunne have gjort det selv. Jeg har allieret mig med de rigtige trænere og eksperter, der har guidet mig i den rigtige retning og har sørget for, at de forskellige typer af træning, som de har introduceret mig for, også er blevet doseret korrekt. 

Samtidig spiller min agent, venner og ikke mindst min kæreste en afgørende rolle. De har alle været der for mig i de svære perioder, jeg har gennemgået, og har stor forståelse for mine valg og bakker op om dem, selvom det hele bliver meget kontrolleret.

Læs også: Jeg tror, de andre spillere troede, jeg var en praktikant

Jeg ville ikke være blevet Superligatopscorer eller skiftet til Genk, hvis jeg ikke havde været professionel eller havde haft rammerne og opbakningen til at være det. Det er jeg fuldstændig overbevist om. Derfor er min opfordring til andre spillere klar: Find ud af, hvad du gerne vil opnå, og hvad det er, der motiverer dig. Og omgiv dig med de rette mennesker.

Det er ikke sikkert, at min vej også er din vej. Men én ting er sikkert: Du skal selv tage ansvar for din karriere – der er ikke andre, der gør det for dig.

Få Spillernes Stemmes direkte i din indbakke

Marcus Ingvartsen

  • Født den 4. januar 1996
  • Spiller i KRC Genk
  • Har tidligere spillet i FC Nordsjælland

Tilbage

30.10.2017

Hvis du vil nå langt, er halvanden times holdtræning ikke nok

LÆS MERE
25.10.2017

Bagom backstage: Vi har ikke noget, I ikke må se

LÆS MERE
06.10.2017

Hver dag skal ikke være en badekåbedag

LÆS MERE
03.10.2017

Min fyring i min barndomsklub er det bedste, der er sket

LÆS MERE
05.09.2017

Spansk kaos har rustet mig til fremtiden

LÆS MERE
21.08.2017

Mødet med soccer: Fantastiske faciliteter og store udfordringer

LÆS MERE
08.08.2017

Få fokus på fodbolden

LÆS MERE
25.07.2017

Opgøret med den stereotype fodboldspiller

LÆS MERE
19.07.2017

Det er svært at vænne sig til at tabe

LÆS MERE
29.06.2017

Drømmen om professionel fodbold gik i opfyldelse

LÆS MERE
26.06.2017

Der er altid sprækker i døren

LÆS MERE
22.05.2017

Jeg tror, de andre spillere troede, jeg var en praktikant

LÆS MERE
29.03.2017

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

LÆS MERE
13.03.2017

Guide: Sådan slår du ikke igennem i FCK

LÆS MERE
15.02.2017

SPIS ELLER BLIV SPIST: JEG BLEV DET DYR, DE EFTERLYSTE

LÆS MERE
13.02.2017

Ikke nok at være lige så god, når man er fra Danmark

LÆS MERE
08.02.2017

Ville væk fra folkeskolelærernes socialistiske fodbolddanmark

LÆS MERE
03.02.2017

Da fodboldspilleren blev pædagog

LÆS MERE
12.01.2017

Stenkast og bål og brand i Beograd

LÆS MERE
20.12.2016

Mit liv blev sat fuldstændig på standby

LÆS MERE
17.11.2016

Så stod Auri der kraftedeme igen

LÆS MERE
08.11.2016

Mistede lysten til fodbold i Viborg

LÆS MERE
24.10.2016

Når der ikke er mere fodbold tilbage i knæet

LÆS MERE
11.10.2016

»The Dane is fucking crazy«

LÆS MERE
10.10.2016

Ligegyldigt hvem jeg står over for, tror jeg på, jeg er bedre

LÆS MERE
10.10.2016

Mit (foreløbige) farvel til fodbold

LÆS MERE
10.10.2016

Spillerforeningen lancerer Spillernes Stemme

LÆS MERE