03. 10. 2017

Min fyring i min barndomsklub er det bedste, der er sket

Jeg landede søndag og blev fyret mandag. Jeg blev behandlet som en ting. En brik i et spil. Men det er det bedste, der er sket. For jeg har fundet ud af, hvad det er, jeg vil med min fodbold. Nu giver det hele mening.

AF MORTEN LEVINSEN

Har du nogensinde stillet dig selv spørgsmålet, hvad det vil sige at få forløst sit potentiale? Hvornår giver det mening for dig at være fodboldspiller? Hvad er det, du vil have ud af din karriere?

Som fodboldspiller giver du afkald på en masse. Sociale sammenkomster, rejser og generel spontanitet. Du giver afkald på din frihed. Det er en pris, der kan synes ret høj, når man bare – som jeg selv – spiller 2. divisionsfodbold i Danmark.

Jeg følte mig i hvert fald uforløst som fodboldspiller. Som så mange andre drømte jeg om landsholdet, men, som det er tilfældet for stort set lige så mange, fulgtes talent og ambitioner ikke ad. Faktisk krævede det en fyreseddel og en billet om på den anden side af Jorden, før jeg forstod, hvorfor jeg spillede fodbold. Før jeg følte mig forløst. Og ja, det er muligt, selvom du ikke får indfriet dine sportslige drømme.

Landede søndag – blev fyret mandag

Historien starter i B.93. Jeg er opvokset på Nørrebro i København, og B.93 har altid været min klub. Det var dér, jeg startede med at spille fodbold, og det var dér, jeg på samtlige ungdomshold stolt bar anførerbindet. Og så var det dér, jeg for første – og forhåbentlig sidste – gang har oplevet at blive fyret. Fyringen kom fuldstændig bag på mig og ramte mig hårdt. Det var min drøm, der blev knust. På det tidspunkt var det altoverskyggende for mig.

Jeg vidste det ikke dengang, men fyringen skulle siden vise sig at blive det bedste, der er sket for mig i min fodboldkarriere.

Det var mit sted. Og det ser jeg det fortsat som. Men den dag tabte jeg alt for klubben. Dermed ikke sagt, at jeg er uskyldig, for jeg lavede også fejl. Men jeg synes, det var en overreaktion. Og jeg synes også, det vidner om manglende forståelse for en ung knægt, der stod i en svær situation

Kort fortalt stod jeg i den tragiske situation, at min daværende kærestes mor netop var død. Efter en turbulent periode blev jeg tilbudt at rejse med min kæreste og resten af hendes familie til New York. For at komme lidt væk fra det hele. Turen var planlagt hen mod slutningen af sæsonen, og uden at tænke over noget sagde jeg selvfølgelig ja. Vi havde alle behov for den tur, så det gav sig selv. Det var en no-brainer.

Jeg lavede den fejl, at jeg ikke med det samme spurgte klubben, om det var okay. Det gjorde jeg først efter nogle uger – men dog i rimelig tid, så de kunne spille en ny mand ind på holdet, hvilket de i øvrigt også gjorde. Jeg ringede til min sportschef og sagde; ”Frank, jeg står i den her situation, og jeg har sagt ja til at tage af sted. Er det ok, at jeg tager afsted, og hvis ja, hvad er konsekvenserne så?” Frank sagde, at det var ok, men at det kunne være, at det ville få nogle økonomiske konsekvenser.

Læs også: Guide: Sådan slår du ikke igennem i F.C. København

Det var vigtigt for mig, at jeg havde et fodboldhold, når jeg kom hjem. At være fodboldspiller er en stor del af min identitet, og jeg havde altid været i klubben. Frank fortalte mig, at det havde jeg selvfølgelig. Så jeg tog afsted og missede én kamp uden at tænke nærmere over det. Da jeg kom hjem, blev jeg kaldt til samtale. Jeg landede søndag og blev fyret om mandagen.

En ensporet verden

Det var mit sted. Og det ser jeg det fortsat som. Men den dag tabte jeg alt for klubben. Dermed ikke sagt, at jeg er uskyldig, for jeg lavede også fejl. Men jeg synes, det var en overreaktion. Og jeg synes også, det vidner om manglende forståelse for en ung knægt, der stod i en svær situation. Jeg mener, mine menneskelige behov blev fuldstændig tilsidesat med det ene, simple formål at statuere et eksempel.

Frank fik statueret et eksempel. Ufrivilligt fik han også langsomt åbnet mine øjne for, hvordan fodboldverden kan være en boble. Når man spiller 2. division, gør man det måske for et par tusinde kroner. Måske gør man det endda gratis. Fælles for de fleste er det, at det ikke er en økonomisk guldgrube. Tværtimod.

Nogle trænere og ledere har helt forskruede opfattelser af – og forventninger til – hvad det vil sige at spille fodbold. Og det virkede, for jeg har selv været den spiller, der har været til samtlige træninger, selvtrænet og sat fodbold over alt. Også selvom der bare var sat kryds i ”bibeskæftiget” i standardkontrakten

Indsatsen og dedikationen fra den enkelte spiller er til gengæld stor. For det er vi blevet opdraget med, at det skal den være. Jeg kan huske, at jeg som miniput ikke blev skiftet ind flere kampe i træk, fordi jeg ikke var god nok. Vi snakker miniput i B.93. Ikke i Real Madrid eller Bayern München. Men i B.93.

Det er et billede på, at nogle trænere og ledere har helt forskruede opfattelser af – og forventninger til – hvad det vil sige at spille fodbold. Og det virkede, for jeg har selv været den spiller, der har været til samtlige træninger, selvtrænet og sat fodbold over alt. Også selvom der bare var sat kryds i ”bibeskæftiget” i standardkontrakten.

Læs også: Mistede lysten til fodbold i Viborg

Jeg kunne ikke selv se det, da jeg stod i det. Men fodbold kan godt blive en drøm, som man har jagtet lidt for længe uden sådan rigtig at komme nogen steder. Alle drømmer om at komme på landsholdet, men det er måske en eller to spillere, det lykkes for pr. årgang. Tænk på, hvor mange knuste drømme, der er i fodboldverden.

Det hele faldt på plads i Australien

Som fodboldspiller giver man afkald på rigtig meget gennem hele sin ungdom. Også selvom du spiller i 2. division. Fester, rejser, tid til venner og kærester for at nævne nogle få ting.

Men i Australien, hvor jeg søgte hen, da jeg blev fyret, faldt det hele på plads. Det var en kæmpe forløsning. Det kom efter en måneds tid, hvor jeg fik den der følelse af, at nu var det det hele værd. Nu gav de hårde vintertræninger i sne og kulde pludselig mening.

Da jeg stod dér, i Australien på mit eget fodboldeventyr, gav det mening. Det gav mening, at jeg har stået til rådighed seks-syv gange i ugen, siden jeg var 13 år. Det gav mening, at jeg har givet afkald på så meget. Det hele faldt på plads

Inden var det hele så uforløst. ”Hvorfor fanden har jeg brugt alle de timer på fodbolden for det her?” Der er selvfølgelig en masse socialt i at spille fodbold, men sportsligt er det bare ikke drømmen at spille 2. division. Der er langt fra 2. division til landsholdet.

Da jeg stod dér, i Australien på mit eget fodboldeventyr, gav det mening. Det gav mening, at jeg har stået til rådighed seks-syv gange i ugen, siden jeg var 13 år. Det gav mening, at jeg har givet afkald på så meget. Det gav mening, at jeg er kommet op til de hårde morgentræninger i vinterperioden. Det hele faldt på plads. For nu oplevede jeg verden på grund af min fodboldkarriere. Jeg blev klar over, at jeg kan bruge fodbolden til at komme ud.

Det var hamrende (u)ambitiøst

Jeg gjorde det samme, da jeg i august og september spillede to måneder på Island. Jeg oplevede noget med min fodbold, og selvom mit beskedne talent ikke kan indfri mine sportslige ambitioner, så kan mine evner på fodboldbanen give mig en masse oplevelser uden for fodboldbanen. Og hvad endnu vigtigere er, så kan jeg nu se ud over fodboldbranchens fastlåste mekanismer.

Det er ikke mit sigte at pege fingre ad folk med min fortælling. Eller se ned på nogen. Det er derimod mit sigte at oplyse andre om, hvad jeg har oplevet, og hvordan de kan få lignende oplevelser. Jeg har talt med flere spillere – ingen nævnt, ingen glemt – der også har oplevet den her uforløste fornemmelse, når man møder de samme hold i divisionerne år efter år.

Der er simpelthen nogle mennesker, der skal huske, at de har med andre mennesker at gøre, selvom de arbejder med fodbold. Det er jo ikke brikker i et spil, der skal flytte én et andet sted hen

Og mange har en idé om, at de skal vente på at blive opdaget eller få chancen på et højere niveau. Sådan havde jeg det også selv, indtil jeg på grund af fyringen søgte helt nye græsgange. Det er præcis den tankegang, der skal ændres, hvis man som fodboldspiller vil have oplevelser.

Jeg blev mødt med kommentarer om, at det var uambitiøst at skifte til Island. Da det skete, var jeg lidt nedslået. Men det var kun lige indtil, jeg mindede mig selv om, hvorfor jeg skiftede til Island. Det handlede ikke om at udvikle mig som fodboldspiller. Og så kan det godt være, at det fodboldmæssigt var uambitiøst. Men for mig som menneske – for min personlige udvikling – var det skide ambitiøst.

Blev behandlet som en ting

Hvis jeg havde tøffet rundt i divisionerne resten af min karriere uden at have oplevet andet end at møde de samme hold igen og igen, så tror jeg, jeg ville føle, at min investering i mig selv og min fodboldkarriere havde været spildt. Spildt er måske et stærkt ord, for fodbolden giver som sagt en masse socialt, som jeg ikke ville være foruden. Fodbold har også formet mig som menneske, og igennem den har jeg skabt en identitet.

Men det ændrer ikke på, at jeg ville have følt mig uforløst – et ord, du efterhånden er stødt på nogle gange – uden mine udenlandseventyr.

Læs også: Opgøret med den stereotype fodboldspiller

Derfor er jeg Frank og B.93 taknemmelig for min fyring, for havde jeg ikke haft den her følelse og oplevelse af at være blevet behandlet mere som en ting end som et menneske, så ville jeg nok ikke kunne se, hvordan tankegangen i forhold til forpligtelser generelt kan være forskruet.

Der er simpelthen nogle mennesker, der skal huske, at de har med andre mennesker at gøre, selvom de arbejder med fodbold. Det er jo ikke brikker i et spil, der skal flytte én et andet sted hen. Særligt, når vi taler om spillere, der er bibeskæftiget.

Gudskelov er fodbold et globalt erhverv, og der er mange spændende destinationer på vores internationale arbejdsmarked. Jeg har allerede fået to oplevelser for livet, og jeg er sikker på, at der venter flere på mig derude et sted.

Få Spillernes Stemmes direkte i din indbakke

Morten Levinsen

  • Født den 23. august 1994
  • Har tidligere spillet i B.93, Ipswich Knights Fjardabyggd og Brønshøj Boldklub

Tilbage

06.10.2017

Hver dag skal ikke være en badekåbedag

LÆS MERE
03.10.2017

Min fyring i min barndomsklub er det bedste, der er sket

LÆS MERE
05.09.2017

Spansk kaos har rustet mig til fremtiden

LÆS MERE
21.08.2017

Mødet med soccer: Fantastiske faciliteter og store udfordringer

LÆS MERE
08.08.2017

Få fokus på fodbolden

LÆS MERE
25.07.2017

Opgøret med den stereotype fodboldspiller

LÆS MERE
19.07.2017

Det er svært at vænne sig til at tabe

LÆS MERE
29.06.2017

Drømmen om professionel fodbold gik i opfyldelse

LÆS MERE
26.06.2017

Der er altid sprækker i døren

LÆS MERE
22.05.2017

Jeg tror, de andre spillere troede, jeg var en praktikant

LÆS MERE
29.03.2017

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

LÆS MERE
13.03.2017

Guide: Sådan slår du ikke igennem i FCK

LÆS MERE
15.02.2017

SPIS ELLER BLIV SPIST: JEG BLEV DET DYR, DE EFTERLYSTE

LÆS MERE
13.02.2017

Ikke nok at være lige så god, når man er fra Danmark

LÆS MERE
08.02.2017

Ville væk fra folkeskolelærernes socialistiske fodbolddanmark

LÆS MERE
03.02.2017

Da fodboldspilleren blev pædagog

LÆS MERE
12.01.2017

Stenkast og bål og brand i Beograd

LÆS MERE
20.12.2016

Mit liv blev sat fuldstændig på standby

LÆS MERE
17.11.2016

Så stod Auri der kraftedeme igen

LÆS MERE
08.11.2016

Mistede lysten til fodbold i Viborg

LÆS MERE
24.10.2016

Når der ikke er mere fodbold tilbage i knæet

LÆS MERE
11.10.2016

»The Dane is fucking crazy«

LÆS MERE
10.10.2016

Ligegyldigt hvem jeg står over for, tror jeg på, jeg er bedre

LÆS MERE
10.10.2016

Mit (foreløbige) farvel til fodbold

LÆS MERE
10.10.2016

Spillerforeningen lancerer Spillernes Stemme

LÆS MERE