25. 07. 2017

Opgøret med den stereotype fodboldspiller

Du behøver ikke at have hurtigt hår og sleeve for at være fodboldspiller. Og fodbold er ikke alt. Det er helt okay – ja faktisk givende – at forlade fodboldens hamsterhjul en gang i mellem.

AF RASMUS FESTERSEN

Poul Pogba kaster håndtegn med diamantøreringe og hurtigt hår. Cristiano Ronaldo spænder mavemuskler i en undertøjsreklame. De sociale medier går amok, hver gang Zlatan siger noget. Fodboldspillere kalder hinanden bøsserøve som skældsord i flæng, og der bliver kun talt om biler, damer og odds i et omklædningsrum.

Er det sådan, den stereotype fodboldspiller er? Hurtigt hår, hurtige biler og en dedikation, hvor der aldrig hersker tvivl om, hvad livet skal bringe? Lever vi i en osteklokke uden blik for hverken omgivelser, fremtid eller refleksion?

Det indtryk kan man få, når man ser, hvordan professionelle fodboldspillere bliver karikeret, men det er efter min mening meget langt fra sandheden. Og det er meget langt fra, hvordan det egentlig er at være fodboldspiller i Danmark.

Træd ud af fodboldens hamsterhjul

Fodboldbranchen er en underlig størrelse. Når man er en del af den, kommer man hurtigt til at leve i en boble. Vi har en god løn, lever i mediernes søgelys og tusindvis af mennesker betaler for at se os arbejde. Vi lever en anderledes tilværelse, men vi er også bare mennesker, og fodbold er bare fodbold.

Jeg har ikke været dygtig, dedikeret eller heldig nok til hverken at blive landsholdsspiller eller tjene penge til resten af mit liv, og derfor er jeg også glad for have fået noget andet, der efter min mening har været mindst ligeså vigtigt. For fodbold er ikke alt

Nogle spillere lever og ånder for fodbold. Andre – inklusive mig selv – er nødt til at have noget ved siden af fodbolden. Jeg er i hvert fald nødt til at kunne træde ud af fodboldens hamsterhjul og betragte det hele ude fra. Jeg tror på, at det er sundt at få set, at der også er noget andet end den her lidt suspekte fodboldverden.

Det er nok også derfor, at jeg selv har haft et meget atypisk og et meget lidt strømlinet karriereforløb, der har budt på lidt af hvert. Det, at blive professionel fodboldspiller, har efter drengeårene ikke været et mål for mig, men derimod noget, der måtte komme, hvis det passede ind. Der var – og er i øvrigt fortsat – andre ting, som jeg har vægtet tungere end den direkte og efter nogens mening mest rigtige vej til Superligaen.

Jeg har ikke været dygtig, dedikeret eller heldig nok til hverken at blive landsholdsspiller eller tjene penge til resten af mit liv, og derfor er jeg også glad for have fået noget andet, der efter min mening har været mindst ligeså vigtigt. For fodbold er ikke alt.

“Er det her virkelig det, jeg vil?”

Da jeg var 25 år, indstillede jeg min fodboldkarriere. Fodbolden gav mig ikke, hvad jeg søgte – hverken professionelt eller personligt. I midten af tyverne løb jeg rundt i bunden af 1. division og tænkte: “Er det her virkelig det, jeg vil?”.

Gu er det ej. Jeg vil ikke sidde tilbage og have brugt mine tyvere på at spille mod Hjørring, Næstved og Blokhus hver weekend. Jeg ville have luft under vingerne. Der ligger en hårfin balance i, hvor meget tid og liv du vil bruge, når du “kun” befinder dig på et bestemt niveau. Og min grænse var nået.

Læs også: Ahlmann: En befrielse at stoppe professionel fodboldkarriere

Jeg havde kontraktudløb i Vestsjælland, og en mulighed for at komme til Australien opstod. Jeg havde ingen intention om at vende tilbage til professionel fodbold, da jeg drog afsted. Jeg stoppede karrieren.

Australien gav mig perspektiv. Jeg lærte en masse om min hustru, verden, livet og ikke mindst mig selv på en utrolig rejse både fysisk og mentalt. Noget, der står højere for mig end alle de mål og fodboldkampe, som jeg nogensinde har spillet.

Økonomisk og mental indtægtskilde

Som vi ved, endte jeg alligevel med at vende tilbage til fodboldkarrieren og FCV. Men denne gang med en helt anden bagage. Jeg havde fået et halvt år med det, som jeg havde ledt efter, og et attraktivt tilbud fra Slagelse gav mig fornyet lyst til det professionelle fodboldliv.

For der kommer en dag, hvor karrieren slutter. Hvor fodbolden ikke længere er en både økonomisk og ikke mindst mental indtægtskilde. Når en fodboldspiller går på pension, er der mange leveår tilbage, for en fodboldkarriere er kort. Den varer ikke evigt, og den tanke er oplysende, nyttig og angstprovokerende

Gjorde min afstikker mig til en bedre fodboldspiller? Måske ikke. Sportschefer, trænere og spillere har sikkert set det som det rene karriereselvmord. Men jeg fik nogle af de input i livet og store oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. Samtidig er jeg ikke sekund i tvivl om, at min gøren og laden uden for fodboldbanen har gjort mig til et stærkere menneske og forhåbentlig også gør overgangen blødere, når fodbold ikke længere er livsstilen.

For der kommer en dag, hvor karrieren slutter. Hvor fodbolden ikke længere er en både økonomisk og ikke mindst mental indtægtskilde. Når en fodboldspiller går på pension, er der mange leveår tilbage, for en fodboldkarriere er kort. Den varer ikke evigt, og den tanke er oplysende, nyttig og angstprovokerende.

Refleksionen over livet, økonomien og fysikken efter karrieren er mest af alt det sidste – nemlig angstprovokerende. Går det som, man håber? Man har brugt 20 år af sit liv på at dygtiggøre sig til noget, som man i bund og grund skyller ud med badevandet den dag, man stopper. Man kan selvfølgelig gøre som nogle og forblive i fodboldverdenen, men jeg har ikke tænkt mig at blive. Og det skræmmer mig.

Har karrieretoget forladt perronen?

Hvad har alt det her så at gøre med den stereotype fodboldspiller, tænker du måske. Faktisk en hel del, synes jeg. Som fodboldspiller er man feteret. Vi lever en feteret tilværelse. Men lige så meget opmærksomhed, som vi får, når vi spiller, lige så hurtigt bliver vi glemt, når vi stopper. Der er bare en ny spiller, der overtager dit nummer, mens du mister store dele af din identitet.

Jeg er af den overbevisning, at flere og flere spillere er opmærksomme på den proces. At flere og flere spillere er reflekterede og tænker længere end den næste kamp. Også selvom vi bliver karikeret eller opfattet anderledes. Og det sætter gang i tankerne.

At man skal være dårlig til noget i midten af sine trediver er efter min mening også en stor forklaring på, hvorfor så mange pensionerede fodboldspillere tumler med selvtilliden og psyken efter karrierestoppet

Der er ingen tvivl om, at de fleste af os fodboldspillere aldrig kommer i nærheden af at tjene de samme penge, som vi gør som Superliga-spillere. Især ikke set i lyset af, at mange bruger 15 år på noget, der har tidsbegrænset karrieregavn, mens andre sætter i banken og dygtiggør sig til resten af livet. Vi har et fantastisk privilegeret job, men det har en stakket frist.

Det at se, hvordan mine venner allerede er kørt med karrieretoget, mens jeg står på perronen og håber, at der kommer et tog til mig, skræmmer mig også. Det kan godt være, at vennerne misunder mit fodboldliv, men jeg skal love for, at jeg kommer til at misunde dem inden for den nærmeste fremtid. Jeg kommer til at skulle lære det, som nogen kalder det rigtige liv.

Læs også: Byg bro til din næste karriere – tilmeld dig Fodboldens Inspirationsdag 

At man skal være dårlig til noget i midten af sine trediver er efter min mening også en stor forklaring på, hvorfor så mange pensionerede fodboldspillere tumler med selvtilliden og psyken efter karrierestoppet.

Jeg gruer selv for den dag, hvor fodbold ikke længere er der, men jeg bliver ved med at sige til mig selv, at man også må være bevidst om, at fodboldkarrieren også giver nogle værktøjer, som man skal bruge i sin civile karriere. Det, at sætte nogle mål og arbejde hårdt efter dem, håndtere pres og være i præstationsorienteret miljø, er også en gevinst ved den professionelle fodboldverden. Det håber jeg i hvert fald.

En anden slags stereotyp

Gør jeg, hvad jeg vil, eller gør jeg, hvad min træner, sportschef eller holdkammerater forventer? Der kommer en dag, hvor det ikke er dem, jeg skal stå til regnskab for.

Den erkendelse har taget mig mange timer, søvnløse nætter og meget tankegods at komme frem til. Jeg har selv haft utrolig svært ved at have skuffet nogen, der havde forventninger til mig, men jeg har efterfølgende også hver gang lært, at det på den lange bane har været rigtigt.

Så bare fordi, at jeg ikke er skinger på Twitter, har sleeves over begge arme eller en diamantørering og hurtigt hår, er jeg stadig fodboldspiller. Jeg kan godt gøre – og har gjort mig – tanker, der er langt væk fra fodboldens hamsterhjul uden, at det gør mig mindre fodboldspiller

Nogle ville sikkert sige, at jeg er forkælet, uambitiøs og ikke vægter fodbolden over alt andet, men man kan godt være en dygtig og ambitiøs fodboldspiller og samtidig reflektere over, hvad livet skal og bør bringe. Det er ikke et paradoks, og der er efterhånden også mange i branchen, der opfordrer til denne refleksion. Ligesom mange fodboldspillere også allerede forbereder sig til pension nummer 1, og forståelsen og accepten af dette er til stede i miljøet.

Så hvad er pointen så fra en middelaldrende og middelmådig Superligaspiller?

Den er, at der ikke findes en stereotyp fodboldspiller. Vi er ikke ens. Snarere tværtimod. De fleste fodboldspillere er altså ganske almindelige og lever ikke livet ”the Carpe Diem”-way, men tænker som jeg over tilværelsen – både generelt og efter fodboldkarrieren.

Så bare fordi, at jeg ikke er skinger på Twitter, har sleeves på begge arme eller en diamantørering og hurtigt hår, er jeg stadig fodboldspiller. Jeg kan godt gøre – og har gjort mig – tanker, der er langt væk fra fodboldens hamsterhjul uden, at det gør mig mindre fodboldspiller.

Og der er mange som mig derude. Det gør nærmere den danske fodboldspiller reflekterende og nysgerrig, og det adskiller os fra den karikerede stereotyp, som alt for mange opfatter som definitionen på en fodboldspiller.

Rasmus Festersen

  • Født den 26. august 1986
  • Spiller i Odense Boldklub
  • Har tidligere spillet i bl.a. Kjellerup IF, Oakleigh Cannons FC og FC Vestsjælland
  • Bachelor i virksomhedsstudier og Geografi ved RUC

Tilmeld dig Spillernes Stemmes nyhedsbrev

Tilbage

08.08.2017

Få fokus på fodbolden

LÆS MERE
25.07.2017

Opgøret med den stereotype fodboldspiller

LÆS MERE
19.07.2017

Det er svært at vænne sig til at tabe

LÆS MERE
29.06.2017

Drømmen om professionel fodbold gik i opfyldelse

LÆS MERE
26.06.2017

Der er altid sprækker i døren

LÆS MERE
22.05.2017

Jeg tror, de andre spillere troede, jeg var en praktikant

LÆS MERE
29.03.2017

”For fanden, Jensen, jeg brænder aldrig”

LÆS MERE
13.03.2017

Guide: Sådan slår du ikke igennem i FCK

LÆS MERE
15.02.2017

SPIS ELLER BLIV SPIST: JEG BLEV DET DYR, DE EFTERLYSTE

LÆS MERE
13.02.2017

Ikke nok at være lige så god, når man er fra Danmark

LÆS MERE
08.02.2017

Ville væk fra folkeskolelærernes socialistiske fodbolddanmark

LÆS MERE
03.02.2017

Da fodboldspilleren blev pædagog

LÆS MERE
12.01.2017

Stenkast og bål og brand i Beograd

LÆS MERE
20.12.2016

Mit liv blev sat fuldstændig på standby

LÆS MERE
17.11.2016

Så stod Auri der kraftedeme igen

LÆS MERE
08.11.2016

Mistede lysten til fodbold i Viborg

LÆS MERE
24.10.2016

Når der ikke er mere fodbold tilbage i knæet

LÆS MERE
11.10.2016

»The Dane is fucking crazy«

LÆS MERE
10.10.2016

Ligegyldigt hvem jeg står over for, tror jeg på, jeg er bedre

LÆS MERE
10.10.2016

Mit (foreløbige) farvel til fodbold

LÆS MERE
10.10.2016

Spillerforeningen lancerer Spillernes Stemme

LÆS MERE