Det er landets mest lovende fodboldspiller under 22 år. Spilleren, hvis præstationer allerede er gode, men som samtidig giver lovning på endnu mere.
Den prestigefyldte titel som Årets Kvindelige Talent uddeles én gang om året til den mest lovende, danske spiller i den danske liga eller udlandet. Det er spillerne, der nominerer og kårer. Siden 2021 har vi uddelt prisen sammen med DBU.
For anden gang i karrieren kan Kathrine Kühl kalde sig Årets Kvindelige Talent. En pris, vi i Spillerforeningen uddeler sammen med DBU.
»Det er kæmpestort. Det er overhovedet ikke noget, jeg havde forventet,« sagde Kathrine, da vores direktør, Michael Sahl Hansen, overraskede hende med prisen som Årets Kvindelige Talent 2023.
Den danske landsholdsspiller, der er på kontrakt i Arsenal, vandt også prisen i 2021.
»Jeg er megaglad og beæret over, at mine kollegaer har stemt på mig. Fordi det hele går så stærkt, skal man nogle gange lige stoppe huske på, at ja, jeg er faktisk kun 20 år, og jeg kan stadig vinde den her pris, så det er virkelig stort, og jeg er meget glad.«
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.