Siden 1999 har vi kåret Årets Mandlige Talent. Den prestigefyldte titel uddeles én gang om året til den mest lovende, danske spiller i den danske liga eller udlandet, som er under 22 år på afstemningstidspunktet.
Valget foretages af fodboldspillere i den hjemlige Danmarksturnering og de danske udenlandsprofessionelle. Det er ikke muligt at stemme på en spiller fra sin egen klub.
Siden 2021 har vi uddelt prisen sammen med DBU.
Den 23. marts i år skød Rasmus Højlund sig direkte ind i hjertekulen hos de danske fans.
Med vilje, kraft og passion lavede han ikke bare sit første mål for Herrelandsholdet i 3-1 sejren over Finland i Parken i den første EM-kvalifikationskamp, han lavede hattrick foran en euforisk Parken og kickstartede et vildt 2023.
Den 20-årige unge mand fra Hørsholm brød igennem på den internationale fodboldscene med bunker af mål i Serie A, syv mål i otte EM-kvalifikationskampe, et skifte til mægtige Manchester United og fem mål i Champions League.
På den baggrund er det meget naturligt, at Rasmus Højlund nu er kåret som Årets Mandlige Talent 2023.
»Det betyder rigtig meget for mig, og jeg er utrolig stolt. Det er et ekstremt dygtigt felt af spillere, men jeg synes også, at jeg har gjort det godt i år, og jeg er rigtig glad og stolt over at vinde den pris,« siger Rasmus Højlund.
2017: Andreas Christensen
2016: Andreas Christensen
2015: Andreas Christensen
2014:Pierre-Emile Højbjerg
2013: Pierre-Emile Højbjerg
2012: Jores Okore
2011: Christian Eriksen
2010: Christian Eriksen
2009: Simon Kjær
2008: Mathias Zanka Jørgensen
2007: Nicklas Bendtner
2006: Mikkel Thygesen
2005: Daniel Agger
2004: Daniel Agger
2003: Thomas Kahlenberg
2002: Thomas Kahlenberg
2001: Christian Poulsen
2000: Peter Løvenkrands
1999: Peter Madsen
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.