Sæsonens bedste spiller i 1. division. Det er ham, kollegaerne hylder med kåringen af Årets Profil.
Det har vi gjort siden 1989. Og siden 2007 har kåringen været sæsonbaseret.
Det er spillerne, der nominerer og kårer Årets Profil i 1. division.
17 mål og syv oplæg.
Det var Peter Christiansens store bidrag til Sønderjyskes succes, inden han i marts som suveræn topscorer i NordicBet Liga blev solgt med øjebliklig virkning til norske Viking FK.
Men selvom han siden har været fraværende i ligaen, var han i den grad til stede i kollegaernes bevidsthed, da de skulle pege på Årets Profil i NordicBet Liga. Den 24-årige målkonge løb nemlig med 27 procent af stemmerne.
»Det er et kæmpe skulderklap, at konkurrenterne mener, jeg fortjener prisen, og at jeg har haft så stor indflydelse på hele sæsonen, selvom jeg ikke har været med i de sidste ti kampe,« siger Peter Christiansen.
Målmageren er stolt over at modtage prisen. Men vigtigst for ham var det, at bardomsklubben Sønderjyske sikrede oprykningen til 3F Superliga.
»Jeg er utrolig stolt, og det er samtidig rigtig vigtigt for mig, at det endte med en oprykning til Sønderjyske, selvom jeg tog afsted. Det betyder meget for mig som Sønderjyske-mand, at de er tilbage, hvor de hører til,« siger Peter Christiansen, der siden sit skifte til Viking FK har fulgt Sønderjyske tæt.
2017/18: Anders Dreyer
2016: Mikkel Rygaard
2015: David Boysen
2014: David Boysen
2013: Kasper Fisker
2012: Thomas Dalgaard
2011: Søren Rieks
2010: Peter Graulund
2009: Henrik Madsen
2008: Rajko Lekic
2007: Pablo Piñones Arce
2006: Peter Bechmann
2005: Henrik Toft
2004: Jacob Olesen
2003: Rajko Lekic
2022: Mirko Selak
2001: Anders Clausen, Næstved IF
2000: Michael Steffensen, Kolding IF
1999: Søren Borup, Skive IK
1998: Nicolai Stokholm, Holbæk
1997: Bo Nielsen (Vest) og Casper Larsen (Øst)
1996: Søren Hermansen (Vest) og Søren Folkmann (Øst)
1995: Michael Pedersen
1994: Danny Jung
1993: Lars Gasberg
1992: Søren Nielsen
1991: Mads Iversen (Vest) og Johnny Vilstrup (Øst)
1990: Lars Møller (Vest) og Peter Lassen (Øst)
1989: Peter Eriksen (Vest) og Jan Nielsen (Øst)
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.