7
2022 har været karrierens bedste år for Stine Ballisager. Hun har fået sit store gennembrud i rødt og hvidt, mens hun som anfører for VålerengaFotball har været en af de bedste spillere i Toppserien i Norge. Det er på baggrund af de præstationer, kollegaerne har kåret hende som Årets Kvindelige Fodboldspiller.
Men som forsvarsspiller er det ikke givet, at den slags præstationer tiltrækker opmærksomhed, mener hun.
»Som forsvarsspiller har du ikke en statistik, der viser, at du laver assist og mål. Det er det arbejde, du gør foran mål og for andre.Så man skal se mig for at følge med i, hvad jeg egentlig gør, så jeg synes virkelig, det er stort,« siger Ballisager.
Hun forsvarer som kaptajn målet i VålerengaFotball, hvor hun har spillet siden 2018. Anførerrollen bekommer hende godt, selvom hun, ifølge hende selv, er en atypisk leder.
»Jeg er ikke en person, der fylder særligt meget. Jeg er ikke den, der råber højest, og jeg kan egentlig ikke lide at få opmærksomhed. Men jeg er ret kritisk over for mig selv. Og jeg stiller høje krav til mig selv.«
»Og det er nok også det eksempel, jeg gerne vil vise andre. At man altid skal vise sig fra sin bedste side – både til træning og kamp. Jeg tror også, det er det, der har været med til at give mig anførerbindet, fordi jeg altid viser mig som et godt eksempel,« siger Stine Ballisager, der mener, anførerrollen har været positiv for hendes udvikling.
»At jeg blev udnævnt som anfører har nok også givet mig det skub, som jeg skulle have, for at jeg stolede mere på mig selv og tog mere ansvar, og det har jeg taget med ind på landsholdet og den måde, jeg spiller på.«
Stine Ballisager er lige nu på toppen af sin karriere, hvilket prisen som Årets Kvindelige Fodboldspiller vidner om. Men mens hun har udviklet sig på fodboldbanen, har hun også forberedt sig på livet efter fodboldkarrieren.
»Vi kan ikke leve af fodbolden resten af livet, så man skal finde ud af noget, man skal lave bagefter. Derfor er det vigtigt at have en uddannelse – eller at man i hvert fald sætter sig ind i, hvad man ellers interesserer sig for.«
Og det kan man sagtens, mener Årets Kvindelige Fodboldspiller.
»Det har jeg i hvert fald selv gjort. Jeg har taget en kandidatuddannelse sideløbende med, at jeg har spillet fodbold. Og det er fordi, vi i Danmark er så gode til at hjælpe sportsudøvere og få det tilpasset, så man ikke skal have et fuldt studie, men at man kan tage lidt ad gangen. Det er ekstremt vigtigt og givende,« fastslår hun.
Stine Ballisager vinder prisen foran Pernille Harder og Sofie Bredgaard. Det er spillerne, dem der ved, hvad det kræver at nå toppen, som afgør, hvem der løber med hæderen. Det er dét, der gør prisen til den mest prestigefyldte, individuelle hæder i dansk fodbold. Prisen uddeles i et samarbejde mellem DBU og Spillerforeningen.
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.