Forebyggende træning betaler sig: Min krop samarbejder

- Vi kvinder er desværre ikke bygget til at kunne træne så meget fodbold, som herrerne er. Genetisk er vi langt bagefter. Det er jo derfor, vi skal forberede vores krop på den fysiske belastning, der venter, når vi går på banen. At spille fodbold er jo ikke bare at løbe med en bold.

Hun er hverken fysisk træner, ortopædkirurg eller forsker. Men landsholdsspilleren Sanne Troelsgaard er udmærket klar over, at hun som kvindelige fodboldspiller er i større risiko for at pådrage sig en korsbåndsskade, end hendes mandlige kollegaer er. En risiko, hun kun kan kompensere for gennem skadesforebyggende træning. Og som hun er nødt til at kompensere for.

Derfor laver Sanne Troelsgaard funktionel styrketræning hver eneste gang, hun går på banen. Sådan har det været i årevis. Ifølge FC Rosengård-spilleren trækker hendes kropsbevidsthed tråde tilbage til de spæde år, hvor gymnastik fyldte meget i hendes hverdag.

- Da jeg var fem år og begyndte til fodbold, gik jeg også til gymnastik. Jeg tror, det har haft positiv indvirkning på den kropsbevidsthed, jeg har. Alle de bevægelser, jeg har gjort i gymnastik, har jeg kunnet overføre i det funktionelle til fodbolden, forklarer Sanne Troelsgaard.

I starten af teenageårene begyndte hun for alvor at styrketræne. Ikke for styrketræningens skyld, fordi hun fik besked på det, eller fordi hun ville være stor og stærk. Hver eneste øvelse har derimod ét mål for øje: At gøre hende bedre på fodboldbanen.

- Fra en tidlig alder fik jeg et indblik i, at det ikke bare gælder om at træne med flest mulige kilo på vægtene, men at det derimod gælder om at være smart i forhold til at træne den funktionelle styrke. I dag ser jeg desværre en tendens til det modsatte – at folk tror, det gælder om at træne med så mange kilo som muligt for at blive stærkere.

- Med den funktionelle styrketræning, jeg laver, har jeg en krop, der samarbejder. Jeg er meget kropsbevidst, og jeg er også meget bevidst om, hvad formålet med hver eneste øvelse er. Jeg går ikke bare ind i styrken, fordi jeg vil være stor og stærk. Jeg går derind, fordi der er baggrund og belæg for, at jeg kan bruge hver enkelt øvelse, når jeg kommer ud på fodboldbanen, siger Troelsgaard, der i mere end fem år har haft Jacob Strøm tilknyttet som personlig træner.

Det hårde arbejde har båret frugt. Det kan 30-årige Sanne Troelsgaard med egne ord mærke. Hun kan også se det på sin skadeshistorisk. For hun har – 7-9-13 – aldrig været alvorligt skadet. En enkelt gang sad hun ude i syv dage, før hun var tilbage på fodboldbanen, men det er også dét. Det hårde arbejde uden for banen sikrer, at hun kan udvikle sig på banen.

Men det har ikke været uden omkostninger for Sanne Troelsgaard. Hun er bogstaveligt talt ikke kommet sovende til det. Faktisk har hendes store fokus på funktionel styrketræning medført, at hun var ekstremt presset, da hun spillede i Danmark. Dengang betalte fodbolden ikke alle regningerne, og derfor krævede det store ofre af landsholdsspilleren at passe job, styrketræning og fodboldkarriere.

- Da jeg spillede i Kolding, havde jeg fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen. Så jeg stod op 5:30 og gik i fitness for at lave styrketræning. Så tog jeg på arbejde fra 8-16 og kørte så direkte til fodboldtræning om eftermiddagen, der var fra 17-19. Så handlede jeg ind, lavede aftensmad og forberedte næste dag.

- Nogle gange kørte jeg også i fitness efter fodboldtræning for at lave mine øvelser. Det er nok de færreste, der gør det. Jeg gjorde det tre år i streg, og når jeg tænker tilbage, tænker jeg; ”hold kæft en hverdag, jeg havde, inden jeg kom til Sverige.”

Værst var det, da hun sideløbende med fodboldkarrieren og jobbet også uddannede sig.

- I store perioder sov jeg fra 2-6. Der kan jeg huske, at jeg fik fornyet energi af at være med landsholdet. For dér fik jeg sovet, fortæller Troelsgaard.

Sanne Troelsgaard kender altså til arbejdsbetingelserne i den hjemlige liga. Hun ved, hvad det vil sige at leve professionelt uden at være fuldtidsprofessionel, som så mange af 3F Ligaens spillere gør det. Derfor har hun fuld forståelse for, at man som kvindelig fodboldspiller i landets bedste fodboldrække ikke har tid eller overskud til at lave den nødvendige skadesforebyggende træning.

Det kræver noget helt ekstraordinært at have den tilværelse, som Sanne Troelsgaard havde, da hun ikke var fuldtidsprofessionel. Det ved Troelsgaard om nogen. Men hun har også set konsekvenserne af at lade være. I Kolding var hun vidne til tre holdkammerater, der sprang korsbåndet, og i alt har hun overværet den skæbne overgå otte enten med- eller modspillere i løbet af karrieren.

Alligevel overrasker det hende, at der lige nu er så mange korsbåndsskader i 3F Ligaen, som Spillerforeningens rundspørge viser. Hun beskriver de 16 aktuelle korsbåndsskader som ”et uhørt højt tal” og konstaterer det åbenlyse; ”det er alt, alt, alt for mange.” Hun kender selvfølgelig ikke årsagen til de mange skader, men det er hendes vurdering, at rammerne er altafgørende.

- Der bliver trænet hårdere i klubberne, og vi træner hårdere med landsholdet. Hvis den fysiske del ikke følger med hos den enkelte spiller, så kan man blive overbelastet og korsbåndsskadet som konsekvens af det. I og med at man lever en travl hverdag, så registrerer man ikke nødvendigvis, at man har været belastet, og så er det, at skaderne kommer. Det er i hvert fald det billede, jeg ser.

Hun peger på, at manglende økonomi – og dermed manglende kompetencer – også har en del at skulle have sagt.

- I Kolding havde vi ingen fysisk træner. Det har Brøndby og Fortuna måske, men det tvivler jeg på, at de andre klubber har. Det vil sige, at nogle trænere skal varetage et område, de ikke har forstand på. Dermed kan de ikke byde ind med den rette stabilitets- eller funktionelle styrketræning. Det kan de ikke gøre med samme kvalitet, som en uddannet fysisk træner, der har fuldstændig tjek på alle øvelserne, kan. Og det kan man ikke forvente.

- Så manglende økonomi gør, at klubberne er tilbøjelige til at ansætte trænere, der har fokus på den ’almindelige’ fodboldtræning – ikke den fysiske og forebyggende træning, som en veluddannet fysisk træner ved meget mere om.

Tilværelsen som 3F Liga-spiller hører som bekendt fortiden til for Sanne Troelsgaard. Det hårde arbejde – både på og uden for banen – har bragt hende til Malmø og FC Rosengård, hvor hun har etableret sig som en af holdets profiler. Her nyder hun tilværelsen som fuldtidsprofessionel, hvor der er tid til udelukkende at fokusere på fodbold.

- Nu har jeg en rolig hverdag, hvor al fokus er på min fodboldkarriere. Jeg har på ingen måde stress. Jeg har både tid til at lave funktionel træning før og efter træning.

Og den laver hun så, den funktionelle styrketræning. Før hver eneste træning. Også selvom det ikke er det mest sindsoprivende aspekt af at være professionel fodboldspiller.

- Det kan godt være, at man ikke synes, det er særlig sjovt at stå at hoppe på et ben ude på banen, fordi man tænker, at man aldrig kommer til at bruge det i en kamp. Men det er vigtigt.

- Du kommer i nærkæmpe, du kommer i alle mulige yderstillinger, som din krop egentlig ikke er parat til, hvis du ikke er ordentlig trænet. Som din krop ikke er klar til, hvis du ikke har lavet din stabilitets- og skadesforebyggende træning, understreger hun.