God græsbane er kun et spørgsmål om penge

»Kan man i England, kan man også her. Det er bare et spørgsmål om penge.«

Sådan kommer det fra formanden for Groundsman Association Denmark på en kølig februardag, mens han går rundt og ser til de 28 græsbaner og to kunstgræsbaner på anlægget i Vildbjerg, hvor han har sin daglige gang.

Efteråret og vinteren har ikke givet banerne på de danske fodboldstadioner de bedste betingelser, og derfor vil debatten om banernes kvalitet måske dukke op igen nu, hvor Superligaen står for døren.

»Der har været alt for lidt sol og alt for meget vand. Det giver svære betingelser,« siger Karsten Paaske.

Han lever og ånder for græs og drømmer om græs. Og det gør altid ondt i hans grønne hjerte, når han ser og hører om fodboldbaner, der ikke er i den stand, som alle forventer og drømmer om. Men det er ikke kun hans og hans kollegers opgave at sørge for, at banerne lever op til alles ønsker, mener han. Også fodboldspillerne har et ansvar.

»Det gør lidt ondt på mig at se, når de efter en scoring her først på året glider på knæene hen ad græsset. Jeg ville ønske, at de kunne finde på nye jubelscener. Måske lidt mere med armene, for det er først omkring april, at skaderne på græsset kan rettes op igen,« siger Karsten Paaske.

Groundsman-formanden har også et ønske til klubberne. Og det er en bøn om flere penge, hvis man vil have græs- og hybridbaner, der kan spilles på – også udenfor vækstsæsonen. Karsten Paaske kommer med en reference til den bane, man har lavet i Tottenham. Her kan man køre banen ind under bagtribunen, og der kan man styre ilt, gødning og vand og alt muligt andet.

»Jeg ved godt, at vi nok aldrig kommer i nærheden af de summer herhjemme. Men i England bruger de de penge, der skal til, for at få den perfekte bane. Og så er de nok også ti mand, der passer og plejer den, mens vi i Danmark tit må nøjes med at have én mand til at passe banen på et stadion. De første, der kommer til mig med en stor sæk penge, skal jeg nok lave en fantastisk fodboldbane til,« fortæller Karsten Paaske.

Han er fan af græsbaner, selv om han godt kan se fordelene ved kunstgræsbaner.

»Der er mange flere, der kan bruge en kunstgræsbane. Den er altid ens uanset årstid. Men at tro, at den ikke koster penge at vedligeholde, er en myte. Det var noget, man sagde for ti år siden. En kunstgræsbane er også dyr at passe.«

»Det er cirka fire gange så dyrt at passe og pleje en kunstgræsbane sammenlignet med en almindelig naturgræsbane. Det er ikke nok, at en gammel mand tager sin havetraktor og spænder et slæbenet efter. En kunstgræsbane kræver mange, mange timers vedligeholdelse,« understreger Karsten Paaske.

Der er tre ting, der er vigtige for fodboldspillere. Bolden, fodboldstøvler og græsset. Og derfor forstår formanden for Groundsman Association Denmark ikke, at der ikke er meget større fokus på græstæppet på de danske stadioner.

Men hvad er så den ideelle fodboldbane i Danmark, når man også skal tage en presset kampkalender i betragtning?

»Hybrid er nok nummer et, men den skal passes helt efter forskrifterne, og man kan heller ikke bare bruge den hovedløst. Den skal også skånes. Der skal lys på banen, og det er ikke nok med nogle enkelte lamper. Der skal lys på hele banen, og så skal der varme på, og måske skal man også have nogle vindtunneller til at blæse luft ind.«

»De tre faktorer skal være der, ellers fungerer græsbaner ikke. Men november, december, januar og februar vil altid være svært herhjemme, medmindre der kommer mange store og drastiske klimaændringer. Det vil altid være svært, men det kan lade sig gøre. Det er kun et spørgsmål om, hvor mange penge man vil kaste efter en bane,« siger Karsten Paaske.

Vi har netop offentliggjort halvvejsstillingerne i Danmarks Bedste Bane for både Superligaen og Kvindeligaen. Find stillingerne og få flere perspektiver her.