78: Hadbeskeder lærte Falk at blive midt på vejen

»Det er det der med, at fodbold ikke skal betyde alt.«

Det er Rasmus Falks egen tolkning af det mantra, han selv lever efter. Og som han gerne vil give videre til andre fodboldspillere. Det går i al sin enkelthed ud på at »blive midt på vejen«, som han flere gange gentager.

»Det kan både være, når det går fantastisk, og det kan være, når det går ad helvede til,« forklarer den 30-årige fynbo, der har oplevet begge dele.

Rasmus lever af fodbold. Og det er han taknemlig for, at han kan. At han har bragt sig selv i en situation, hvor det spil, han elsker at spille, også sikrer ham sin løn. At tusindvis af mennesker støtter ham.

Han lever også med fodbold. Et arbejde, der er styret af nogle normer, som rækker ud over sin egen branche og ind i den personlige sfære. Noget, han egentlig gerne var fri for, hvis han kunne blive det.

»Der er noget, der er rigtigt og forkert. Og der er mere, der er rigtigt og forkert for mig, end der er for dig,« som han beskriver det i vores podcast.

Men det kan han altså ikke blive. Altså fri for det. For sådan er spillereglerne, når man er professionel fodboldspiller i landets vel største fodboldklub. Det ved han bedre end de fleste.

»Man tager det hele med, og jeg vil ikke bytte det for noget, fordi det er et fantastisk job.«

De sidste seks år har Rasmus spillet og levet i København. Her har han vundet mesterskaber, leveret store europæiske præstationer og etableret sig som en af Superligaens absolutte profiler. Bedrifter, der bekræfter, at skiftet til F.C. København var et naturligt skridt for Rasmus Falk.

For tilbage i 2016, dengang fynboen repræsenterede OB, følte han sig klar til at tage et skridt op ad karrierestigen.

OB-fansene var dog ikke klar til at give slip på deres profil. Med ét gik Rasmus fra at være elsket til at være hadet blandt dele af OB’s fans. Opbakning og sange blev vekslet til hadbeskeder og trusler, der i overflod blev sendt i retningen af den kommende F.C. København-spiller. Fra det ene øjeblik blev kærlighed og støtte forvandlet til had og foragt.

Først blev han ramt. Men han var gudskelov omgivet af gode mennesker, der hjalp ham med at sortere i det, der pludselig ramte ham. Og det var med til at lære ham at blive midt på vejen.

»Noget af det første, du skal lære, er, at der er en masse mennesker, som ikke kender dig, der ikke vil kunne lide dig, og som vil være trætte af, at du spiller for dårligt, spiller for godt, taber fodboldkampe, vinder fodboldkampe,« siger han.

At vores samtale med Rasmus handler om livet som fodboldspiller, og de erfaringer han har gjort sig, er ikke tilfældigt. Dels fokuserer vi i vores podcast på fodboldspilleren fremfor spillet, dels var det de perspektiver, han gav videre til en række håbefulde talenter ved vores Entranceseminar.

»Det er først lige begyndt for dem. Og jeg kunne godt give meget godt videre til dem, der skulle starte på det, som jeg har været i de sidste 12-13 år og komme med nogle gode råd; nogle af dem vil de tænke over, nogle af dem er de ligeglade med, og nogle af dem vil de tage til sig og kunne bruge.«

Den røde tråd gennem oplægget var at blive midt på vejen. Ikke at lade sig rive mig, når det går forrygende, og ikke lade sig slå ud, når det går dårligt. Det har i hvert fald været Rasmus’ nøgle til at have sig selv med i sin karriere.

»Når jeg siger det der med, at fodbold ikke må fylde det hele, er det på grund af, at jeg som ung har haft nogle oplevelser, hvor jeg har tænkt, at fodbold fyldte alt for meget. Og det gjorde det ikke bedre.«

»Jeg skal ikke være en dårlig ven, fordi vi tabte i weekenden. Jeg skal ikke være en ugidelig kæreste, fordi vi tabte i weekenden.«

Han fortæller om det hele i den her udgave af ’Spiller til Spiller’, hvor du kan høre:

• Hvordan Rasmus oplevede at blive rykket tidligt op som eneste ung i OB’s førsteholdstrup
• Hvordan han bruger sociale medier og hvorfor
• Hvorfor vi afholder Entranceseminar
• Hvad Rasmus’ bedste råd er til dig, der er på vej ind i professionel fodbold

Lyddesign: Magnus Mattsson
Vært og tilrettelægger: Michael Hehr