Hague hylder Sydsiden: Fansene har andel i hæderen

Vi skriver 2017, det er en onsdag, og jeg befinder mig i Vilfort Lounge på Brøndby Stadion. Der er dampende kaffe i kruset, og overfor mig sidder en jovial 46-årig mand. Han hedder Chris Hague.

Fra vores pladser i loungen kan vi se det, vi er mødtes for at snakke om. For en gangs skyld er det nemlig ikke spillet eller fansene, der er i fokus på vestegnen. Det er derimod banen. Selvom det, da vi mødes, endnu ikke er officielt, så ved vi begge, at hybridbanen på Brøndby Stadion er kåret som Danmarks Bedste Bane 2016/17 af spillerne. Og Chris Hague er manden bag.

Klokken er lidt over elleve, så Chris Hague har overstået sin vanlige gåtur på Brøndby Stadions græstæppe. Det er hans faste morgenrutine. Det er vigtigt at få en fornemmelse af banen, fortæller han.

- Find en kop kaffe og gå en tur på banen. Det siger jeg til mine folk herude. Før du gør noget andet, bør du gå på banen. Få en følelse af banen.

På den måde ved man, hvad der venter, lader han mig forstå. Han forklarer yderligere, at han efter så mange år i faget kan mærke, hvad der foregår under overfladen bare ved at betræde den.

Men morgenritualet er altså overstået. Nu sidder han her med mig. Både for at fortælle om Danmarks Bedste Bane, hybridgræs og livet som groundsman, men også for at give svar på, hvem Chris Hague egentlig er.

Rødderne bliver hurtigt afsløret. Allerede før diktafonen bliver tændt, har han med den største selvfølgelighed klemt udtrykket ”mate” ind i en lille håndfuld sætninger. For Chris Hague er brite. Han er født og opvokset i Preston i det nordvestlige England og har af samme årsag altid holdt – og holder i øvrigt fortsat – med Preston North End. ”By birth, not by choice”, som han siger.

Som så mange andre drømte han om at gøre karriere som professionel fodboldspiller. Faktisk droppede han ud af skolen som 15-årig for at forfølge den drøm, men selvom han nød tilværelsen som deltidsprofessionel, så besluttede han i starten af tyverne at tage et kursus i ’Greenkeeping & Groundsmanship’. Det blev starten på en ny karriere, som har beskæftiget ham lige siden.

- Jeg elskede kurset. Derfor skrev jeg mig efterfølgende op til en treårig diplomuddannelse inden for ’turf science’. En del af den uddannelse bestod af et praktikophold, og for mit vedkommende var praktikopholdet på Wembley. Det er var der, det hele startede, genkalder han.

- Jeg kan huske, at jeg på min første dag stod nede på banen og ikke havde nogen anelse om, hvad jeg lavede. Min første event var en Bon Jovi-koncert, og det forvirrede mig endnu mere. Jeg troede, det hele handlede om FA Cup-finalen. Så der stod jeg på dybt vand og uden at vide, hvad jeg lavede.

Et eller andet må han dog have gjort rigtigt. Efter praktikopholdet blev han nemlig tilbudt en fastansættelse, som han takkede ja til. Og så var Chris Hague officielt groundsman. Herfra gik turen efter nogle år til København og Parken, hvor briten ikke alene var ansat i mere end årti, men også blev den første vinder af ’Den Gyldne Greb’ i år 2012, da Spillerforeningen etablerede kåringen af Danmarks Bedste Bane.

Og i 2017 – fem år senere – kan han så igen lade sig hylde som manden bag Danmarks Bedste Bane. For Brøndby IF var ikke i tvivl om, hvem der skulle anlægge deres hybridbane. Chris Hague, der siden bruddet med F.C. København har startet nyt firma, blev hevet ind. Det har vist sig at være en god beslutning.

- Vi fik banen på plads på bare fire uger. Det var tight. Efterfølgende sagde jeg til Troels; ”Giv mig seks uger næste gang”, fortæller han med et smil på læben.

Selvom tidsplanen var presset, så var det en god oplevelse. For Chris Hague og de øvrige groundsmen fik hjælp fra en uventet kant.

Officielt er der – foruden Chris Hague – ansat to groundsmen til at tage sig af banen på Brøndby Stadion plus nogle af de omkringliggende træningsbaner. Men der er, som Chris Hague beskriver det, ”good support from within the club”. Faktisk arbejder to fans fra Sydsiden på træningsbanerne, mens vi sidder dér i loungen.

Og det er langt fra første gang, at fansene fra Sydsiden hjælper til med banerne i Brøndby. For hvad gør man, når man har en presset tidsplan? Chris Hague og co. kontaktede fankoordinatoren i Brøndby, og før de vidste af det, var arbejdskraften mere end tidoblet.

- Det var hårdt arbejde i sommer, men det var også fantastisk. Drengene fra Sydsiden kom for at hjælpe, og jeg vil tro, at vi var op mod 40 mand, der arbejdede på banen den ene dag. Det var fantastisk. De kom og hjalp og udviste den passion og klubfølelse, de har, fortæller Chris Hague.

Det var naturligvis Brøndbys groundsmen, der ledte processen, men opbakningen fra fansene var uvurderlig. For Chris Hague er det en af grundene til, at han nyder at arbejde på Brøndby Stadion.

- Drengene (fra Sydsiden, red.) har stor passion for klubben. Og de sætter en stor stolthed i banen. Det er fantastisk at være en del af.

Mens vi sidder der i loungen, nævner han i flæng groundsmen og arenaer fra nogle af fodboldeuropas mest prominente adresser. Manchester Uniteds Old Trafford, Tottenhams White Hart Lane, Manchester Citys Etihad Stadium og ikke mindst Real Madrids Santiago Bernabéu.

Chris Hague kender dem alle. Både græstæpperne og deres groundsmen. Men han bringer det ikke op for at imponere. Fælles for banerne er det nemlig, at de alle – præcis som Brøndbys – er hybridbaner. Nok bruger de ikke alle præcis det samme system, men et sted mellem tre og tolv procent af de respektive underlag består af plastikfibre. Det er plastikstrå, der både er færre og kortere end græsstråene, men som alligevel spiller en essentiel rolle.

- Det, vi som groundsmen skal levere, er en bane, der først og fremmest er sikker. Den skal være sikker at spille på. Det lyder banalt, men det er første kriterie. Når det er sikret, så skal vi levere en bane, der er ensartet uge efter uge. Spillerne skal ikke tænke over banen – de skal bare møde op og have fokus på, hvad de skal lave den pågældende dag, fastslår Chris Hague, der altså peger på, at hybridbaner qua deres stabilitet er vejen frem:

- Der er forskellige hybrid-systemer. I det system, vi bruger, består mellem otte og tolv pct. af banen af plastikfibre. Det er de plastikfibre, der holder banen sammen, når en almindelig græsbane vil miste sin stabilitet. Systemet giver altså banen styrke og stabilitet.

Det er åbenlyst, at banerne i Europas rigeste klubber, som nogle af dem, Brøndbys groundsman nævner i flæng, er bedre end banerne i Superligaen. Det er et ressourcespørgsmål. Chris Hague eksemplificerer det ved, at de allerede ”back in the day” var fire ansat til udelukkende at pleje græstæppet på Wembley, mens de altså til sammenligning nu er tre ansatte til at pleje Brøndby Stadion plus et par træningsbaner.

Mens antallet af groundsmen er vokset på Wembley, så skal Hague og co. ifølge ham selv ikke gøre sig forhåbninger om at udvide besætningen. Men det betyder ikke, at man ikke kan have visioner.

- Det er selvfølgelig et spørgsmål om økonomi. Men det betyder ikke, at du ikke kan sigte efter de forhold. Brøndby og andre topklubber i Superligaen har muligheden for at spille i Champions League, og det skal banerne i min optik afspejle. De skal have Champions League-niveau, mener Chris Hague, der i den forbindelse pointerer, at UEFA har været tilfredse med banen i Brøndby de gange, de har inspiceret den.

Den høje standard skal dog ikke kun gøre sig gældende på kampbanen.

- Den nye bane har haft en positiv effekt. Vi har hævet standarden, og det vil vi fortsætte med at gøre – ikke bare på stadion, men også på de omkringliggende træningsbaner. Det er spillernes kontor i hverdagene, hvor de skal træne deres egenskaber. Derfor vil vi nu overføre de standarder, vi har fået på stadion, til træningsbanerne, så spillerne har så gode forhold som muligt. For det er afgørende, fastslår han.

Sådan er standarden også i udlandet. Der matcher træningsbanerne stadionbanen og omvendt. Sådan bør det også være i Superligaen. Og det behøver jo ikke, som Hague forklarer, at være 20 tilsvarende baner, som det ifølge ham er tilfældet i Manchester City. Men kamp- og træningsbane bør matche hinanden, som han gentagende gange understreger. For spillernes skyld.

Og Chris Hague er meget optaget af spillerne. Det er dem, det handler om.

- Når alt kommer til alt, handler det om spillerne. Vores opgave er at levere en bane, som de kan præstere på. Jeg måler og vurderer selv banen på forskellige punkter, men det vigtigste parameter er spillerne. Derfor taler jeg løbende med spillere og trænerstaben og får deres feedback.

Og den feedback har altså været positiv. Både fra Brøndby-spillerne såvel som konkurrenterne. Det er jo derfor, vi er mødtes. Og det glæder ikke overraskende manden bag Danmarks Bedste Bane. At han er netop det. Men han understreger, at det ikke er hans kåring. Den tilfalder mange andre end bare Chris Hague.

- Det er fantastisk for alle. Det er en anerkendelse af det arbejde, vi groundsmen laver. Det er en anerkendelse af den indsats, fansene fra Sydsiden har ydet, og det er en anerkendelse af den investering, klubben har lavet. Det er skønt, og det er særligt skønt, at det kommer fra spillerne. At det ikke er én som mig, der har bedømt banen. Det er spillerne.

- Det er den bedste test. At få nogle spillere ud på banen med en bold, tilføjer han.

Inden jeg igen forlader Brøndby Stadion og Chris Hague, bevæger vi os ned på græstæppet på Brøndby Stadion. Det er ikke blevet vandet tre timer forinden, som det er tilfældet på en kampdag. Det er sikkert også lidt længere end de 25 millimeter, det bliver beskåret til, når der skal spilles kamp.

Alligevel fornemmer jeg en tilfredshed hos manden bag banen. Det betyder dog ikke, at den 46-årige brite har nogen intentioner om at hvile på laurbærrene. Tværtimod. Der er plads til forbedringer. Både i Brøndby og i branchen generelt.

- Selv på det allerhøjeste niveau er der problemer. Den kontinuitet og stabilitet, som banerne bør have, er vi ikke i stand til at levere. Det kan vi se ved EM- og VM-slutrunder. Og det er et problem, fordi det åbner døren for kunstgræsbaner. Det mest frustrerende er, at det ikke behøver at være sådan. ’The proof of concept’ og ressourcerne er der allerede – vi skal bare have de rigtige mennesker til at sørge for banerne.

Ifølge Chris Hague er det koncept hybridbaner, som den vi står på. Det er et perfekt kompromis. For selvom en lille del af en hybridbane består af plastik, så bemærker man det ikke, fordi stråene som nævnt er færre og kortere.

Banen i Brøndby bliver også plejet som et naturligt system. Den eneste forskel er, at den bliver vandet oftere, fordi den indeholder mere sand. That’s it. Og man skal ikke tage fejl. Chris Hague er en græsmand. Derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at han afslutningsvis får rettet en kritik af kunstgræs. For kunstgræs har en plads, mener han. Bare ikke i professionel fodbold.

- Det er et godt værktøj, fordi der er steder, hvor det er meget vanskeligt at have græs. Der er også et breddeaspekt i det, fordi det eksempelvis giver børn muligheden for at spille i vintermånederne og lignende. Kunstgræs har altså en berettigelse på et vist niveau. Men vi er en professionel fodboldklub, og vi lytter til spillerne. Og spillerne vil spille på græs.

- Som industri bliver vi nødt til at steppe op. Vi bliver nødt til at sørge for, at spillerne har gode græsbaner at spille på. Der bør slet ikke være et behov for kunstgræs i professionel fodbold.

På den note slutter interviewet. Jeg skal tilbage på kontoret i København, mens Chris Hague skal tilbage til arbejdet med at sikre endnu bedre baner til spillerne. For det er det, det handler om. Både Chris Hagues indsats i Brøndby og kåringen af Danmarks Bedste Bane. At sikre bedre baner til – og dermed bedre forhold for – spillerne. ”It’s all about the players.”