Hjertet er Jespers hjertesag: »Det er taknemmelige tårer«

»Når man ligger dér og er helt ude på kanten og så oplever at blive taget i hånden og hjulpet…«

Jesper Thygesen når ikke længere, før stemmen knækker. Øjnene er allerede både røde og våde.

»Sorry«, siger han undskyldende efter en kort pause, selvom han intet har at undskylde for.

»Jeg tænker, at det altid vil sidde i mig. Og det er taknemmelige tårer, når jeg har det sådan her, fordi det var tough, men de får det bare til at føles sådan, at det nok skal gå,« forklarer han fattet umiddelbart bagefter.

De, der tog sig af Jesper Thygesen, var personalet på hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Her blev den tidligere professionel fodboldspiller fragtet til med blå blink tidligt om morgenen.

Allerede nogle dage i forvejen havde han fået de første tegn på, at noget var galt. Først da han spillede padel, siden på golfbanen. I begge tilfælde blev han mere end normalt træt, nærmest udmattet, af at spille.

Aftenen inden, hans daværende kæreste måtte ringe 112, stak det også en smule i brystet. Det føltes som en femkrone, der trykkede ind på brystet.

»Jeg tænkte; vi må se, om det også er der i morgen tidlig,« genkalder Jesper Thygesen.

Og det var det i den grad.

»Jeg vågner kl. 05 om morgenen. Det stikker en smule mere. Jeg tænkte; det var godt nok mærkeligt. Det var ikke en voldsom smerte, men det var en irriterende smerte. En smerte, jeg aldrig havde oplevet før.«

»Og så havde jeg jo lært, at man skulle mærke efter, om det snurrede i venstre arm. Jeg satte mig op på kanten af sengen og begyndte at mærke efter. Snurrer det i min venstre arm? Og så syntes jeg sgu, det begyndte at snurre i min venstre arm. Jeg tænkte, at det måtte være noget, jeg bildte mig selv ind.«

Jesper får vækket sin daværende kæreste. Mens han var lidt tøvende, agerede hun på hans vegne og ringede 112.

»Og så gik det altså stærkt. De holdt mig i røret hele tiden, og der gik fem minutter, så stod de der.«

Jesper Thygesen blev opereret to gange. Først fjernede de blodproppen, og fem dage senere fik han foretaget en firedobbelt bypassoperation. I dagene mellem de to operationer var han efterladt med meget tid til at tænke. Og det tærede på ham. For det fysiske aspekt kunne han forholde sig til, men det mentale var »tough«.

»Det var en følelsesmæssig rutsjebanetur, fordi man ligger og tænker, »er det nu, vi slukker lyset for altid?« Der er god tid til at gøre sig tanker om det.«

»Man finder ud af, hvor højt man elsker dem omkring sig, men også hvor højt man er elsket. Det, syntes jeg, blev tydeligt. Jeg har voksne børn, og jeg synes, de var dygtige til at vise deres følelser, så det blev kærlighed på et nyt plan.«

Det bringer os tilbage til starten. Til de taknemmelige tårer. For da Jesper lå der i hospitalssengen, og »døden«, med hans egne ord, »krøb tæt på«, oplevede han, hvordan personalet var lige dele professionelle og empatiske.

»Det er fuldstændig vanvittigt, så professionelle de var. På en kærlig måde. Når professionalisme og kærlighed går op i en højere enhed, så har du hjerteafdelingen på Skejby. Jeg bliver dybt rørt af bare at tænke på det, fordi sygeplejerskerne og lægerne… det var klasse. Tak til dem.«

Takket være dem, og den udvikling, der er sket – og fortsat sker – inden for hjerteområdet, er Jesper Thygesen tilbage i fuld vigør. Det nødtestamente, han skrev, mens han var indlagt og frygtede det værste, har han pakket væk. I stedet har han lagt sin livsstil en smule om – uden dog at være »blevet fuldstændig asketisk«.

Smøgerne er kvittet, blodtrykket bliver tjekket med jævne mellemrum, og livsstilen er generelt blevet sundere.

»Man siger, at døden er livets største læremester, og det finder man ud af, når man er ude på kanten. Jeg kunne godt lide en smøg før i tiden – det har jeg cuttet. Jeg har opmærksomhed på, hvad jeg indtager, jeg får tjekket mit blodtryk og forsøger at dyrke lidt motion.«

En del af den motion foregår på golfbanen, der fortsat en del af Jespers livsstil. Den 54-årige fodboldekspert deltog igen i år ved vores årlige golfturnering, EY SPFO Masters, der i to årtier har været en årlig tilbagevendende begivenhed.

»For mig er golf en god motionsform. Du får gået otte-ti kilometer, du har det sociale med, og du har legen med bolden og konkurrencen. Så golf er på alle måder en del af en sund livsform for mig.«

»Det er samtidig også en terapiform. I de fire-fem timer, det tager at gå en golfrunde, er jeg i en lille osteklokke,« siger Jesper Thygesen, der beskriver golf som »et frirum«.

Men i år, hvor fodboldlegenderne samlede ind til Hjerteforeningen, var det åbenlyst en særlig begivenhed for ham.

»Hjerteforeningen er oplagt en hjertesag for mig, fordi jeg har haft de udfordringer, jeg har haft. At samle ind til en organisation, som kan bidrage til forskningen og kommunikationen om hjerteproblemer, betyder meget for mig.«

Sammen med fodboldlegenderne og vores partnere samlede vi i år 50.778 kroner ind til Hjerteforeningens vigtige arbejde. Du kan se vores videointerview med Jesper Thygesen her.