4
Morten Hjulmand har taget os med storm. For det er mindre end halvandet år siden, at den 25-årige midtbanespiller fik debut på det danske A-landshold. Nu har kollegaerne kåret Sporting Lissabon-anføreren som Årets Fodboldspiller 2024.
Det er ikke uden grund. Morten Hjulmand har haft et ekstraordinært år, hvor hans præstationer som central midtbanespiller har været kendetegnet ved taktisk overblik, imponerende arbejdsindsats og en unik evne til at binde spillet sammen.
Med sin store betydning for både klubholdet Sporting Lissabon og det danske landshold har Hjulmand været en nøglespiller gennem hele sæsonen.
Morten foreløbige højdepunkt på det danske A-landshold kom ved sommerens EM-slutrunde, hvor han scorede i 1-1 opgøret mod England i Frankfurt.
Kåringen trækker tråde tilbage til 1961, hvor Harald Nielsen blev den første vinder. Siden har spillere som Michael Laudrup, Preben Elkjær, Peter Schmeichel, Christian Eriksen og Simon Kjær blandt andre kunnet lade sig hylde som Årets Fodboldspiller. Et selskab, Morten Hjulmand nu skriver sig ind. Du kan se alle tidligere vindere her.
Han vinder prisen foran landsholdskollegerne Joachim Andersen fra Fulham FC og Pierre-Emile Højbjerg fra Marseille, der også var nomineret til prisen. Prisen uddeles i samarbejde mellem DBU, Spillerforeningen og Hessel HiRE.
2023: Andreas Christensen (FC Barcelona)
2022: Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham Hotspur F.C.)
2021: Simon Kjær (AC Milan)
2020: Kasper Schmeichel (Leicester City F.C.)
2019: Kasper Schmeichel (Leicester City F.C.)
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.