7

Spiller til Spiller7.7.2022

72: Signe ved, hvor langt der fra Hjørring til Paris

Play button

Livet. Fodbolden. Rammerne. Der er på mange måder langt fra Hjørring til Paris. Det ved Signe Bruun, der som 19-årig skiftede Fortuna Hjørring ud med Paris Saint-Germain.

Lyt og abonnér: Spotify, Apple Podcast, Soundcloud

Play button
00:00
Sound

Hun var bare 19 år. Med sin mor ved sin side bevægede hun sig fra flysædet ud i ankomsthallen i Charles de Gaulle, en af Paris’ lufthavne. Her skulle hun møde sin agent.

I en stor bil, klubben havde arrangeret, blev Signe Bruun sammen med sit følge fragtet til Paris Saint-Germains hovedkontor. Signe skulle møde træneren, gennemføre lægetjek og underskrive kontrakten.

Og da det var gjort, var det officielt. Den 19-årige randrusianer var PSG-spiller.

- Jeg havde lige skrevet under på en ny, to-årig kontrakt med Fortuna Hjørring og havde ligesom besluttet, at det var dér, jeg skulle være. Og der var jeg glad for at være, og jeg udviklede mig. Og så gik der en måned eller to, fra jeg havde underskrevet den nye kontrakt, så fik jeg en sms fra min agent, hvor der stod, at Paris var interesseret i at købe mig ud af min kontrakt, fortæller familiemennesket Signe.

- Man kan jo drømme meget. En ting er at kunne drømme det. Jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne dengang, for at stå der. Men derfor var det ikke en selvfølge, jeg ville komme til det. Det er jeg stolt over – at jeg har sat mig de mål og indtil videre lykkedes med det, fortæller hun i vores podcast, ’Spiller til Spiller’.

»Der sker noget med én, når man tager til udlandet. Det er svært lige at sætte ord på, hvad det er«

Signe fortæller om at tage skridtet fra Fortuna Hjørring til Paris Saint-Germain afsnit 72 af vores podcast

En anden verden

Skiftet var en omvæltning. I Fortuna Hjørring var Signe nok professionel i sin tilgang, men hun var ikke fuldtidsprofessionel fodboldspiller. Det blev hun i PSG.

Niveauet. Forventningerne. Faciliteterne. Alt var anderledes. Og for en ung kvinde, der end ikke havde set Eiffeltårnet, før Paris blev hendes nye hjem, var det en omvæltning.

- I starten var det svært. Der var mange nye ting, husker Signe.

Hun skulle lære sproget, lære skattesystemet og brugte i starten timevis i supermarkedet i jagten på de rigtige varer.

- Der er så mange ting uden for fodboldbanen, som man ikke lige umiddelbart tænker over og kan forestille sig bliver ting, man skal forholde sig til.

- Der sker noget med én, når man tager til udlandet. Det er svært lige at sætte ord på, hvad det er. Det har jeg også snakket med nogle af de andre piger om. Man bliver bare lidt mere moden. Man ser måske fodbold lidt anderledes, og den tilgang, man har til sin egen træning og sig selv, ændrer sig.

Signe beskriver det som svært. Men også som en positiv udvikling. Noget, der har gjort, hun er vokset. En udvikling, der er fortsat med de to transfers til henholdsvis Olympique Lyon og Manchester United.

Hun kommer rundt om det hele i vores podcast, hvor du blandt andet kan høre:

  • Da hun følte sig som et spøgelse under karrierens største nedtur
  • Mødet med den ekstreme vindermentalitet i Lyon
  • Hvorfor hun begyndte at arbejde med det mentale, og hvordan hun i praksis arbejder med det
  • Og tankerne om det forestående EM

Få opdateringer fra os

Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.