5
Simon Kjær har haft en nærmest kometagtig sæson og er trådt igennem på den internationale scene, hvor han efterhånden er eftertragtet af alle Europas store klubber. Men prisen som Årets Talent og hæderen fra Spillerforeningens medlemmer er stadig vigtig for landsholdets stopper:
»Det er en kæmpe cadeau. Jeg er glad og stolt over, at mine kolleger har stemt, som de har gjort. Det her er et endnu større skulderklap end at blive Årets Talent ved Award-showet i Cirkusbygningen. Den her kåring betyder meget mere for mig, for det er mine kolleger, der har stemt på mig, og de har forstand på det.«
Simon Kjær peger på, at hans mentale styrke har været en vigtig brik i hans udvikling i løbet af de sidste par år.
»Det vigtigste for mig, da jeg skrev kontrakten under med Palermo, var dengang, at jeg ikke bare ville blive tilfreds med at have skrevet en god kontrakt, der er mange penge værd. Jeg har altid taget til træning for at blive bedre. Jeg har aldrig taget til træning bare for at tage til træning, og sådan har det også været fra dag et i Palermo. Det har været et vigtigt skifte for min karriere, for jeg har fået en stor erfaring på et meget højt niveau i en tidlig alder. Det handler om at have hovedet med hele tiden. Selv om det går stærkt lige nu, er det vigtigste, at jeg kan bevare koncentrationen og sulten hele tiden,« siger Simon Kjær.
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.