9
Spillerne har talt: Thomas Kahlenberg er Årets Talent. U-21-landstræner Flemming Serritslev, der præsenterede vinderen, var ude med de store roser om sin midtbanestrateg på U-21 landsholdet.
- Han er teknisk meget dygtig, løbevillig, målfarlig og på mange områder minder han om sin træner i Brøndby i den alder, sagde Flemming Serritslev med henvisning til Michael Laudrup, inden Thomas Kahlenberg modtog prisen og publikums klapsalver.
- Jeg er selvfølgelig stolt. Jeg ved ikke hvor længe man kan være talent, det har vel noget med alderen at gøre, og det gælder om at kunne gå fra talent til til etableret spiller. Forklaringen på det seneste 1 ½ års succes,skal nok findes i, at jeg fra starten har følt en utrolig tillid fra træner og klub. Jeg spiller på et rigtig godt hold, der spiller som jeg gerne vil. Vi spiller rigtig god teknisk fodbold. Tidligere har jeg været kritiseret meget for ikke at score nok mål, og det har været berettiget, men jeg har i den her sæson været mere træfsikker, udtalte Thomas Kahlenberg bl.a. efterfølgende til DR Sporten.
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.