5
Lyt og abonnér: Spotify, Apple Podcast, Soundcloud
- Jeg troede, jeg skulle dø.
Ordene er Frederik Møllers. Men de har svært ved at forlade hans læber. Særligt ordet »dø«. I stedet taler han om »den yderste konsekvens« eller bruger lignende, mindre dramatiske vendinger, når han skal beskrive den frygt og de tanker, han tog livtag med for godt et år siden.
Det er et billede på, hvordan Frederik Møller konstant vejer sin ord. At han er opmærksom på, hvordan hans historie bliver fortalt.
En historie, han ikke har delt med flere end højst nødvendigt – og slet ikke den brede offentlighed. Før nu.
I sommeren 2020 blev Frederik Møller ramt af to hjerteanfald. Første gang var den på det tidspunkt professionelle fodboldspiller undervejs hjem fra stranden.
- På vej hjem får jeg lige pludselig hjertebanken. Og det bliver ved, og det bliver ved. Jeg får kæmpet mig ind i bilen og får lige trukket vejret, men det bliver bare ved. Jeg kæmper med at holde mig vågen med en puls på 230. Og så kan jeg jo godt regne ud, at det ikke er supergodt, så vi får ringet 112, fortæller Frederik Møller, der havde sin kæreste ved sin side.
Ambulancen ankom 35 minutter senere. Og skæbnen ville, at Frederik Møllers galoperende puls normaliserede sig kort før, redderne nåede frem. Men en af de blodprøver, redderne tog, viste posthjertestop værdier, så den daværende Silkeborg IF-spiller skulle en tur på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
»Jeg troede, jeg skulle dø. Det var en kæmpe frygt og et kapitel i en bog, som jeg aldrig nogensinde har brugt ét sekund på at tænke på«
Efter en række tests konkluderede lægerne, at Frederik Møller havde hjertehindebetændelse. Noget, der oftest forsvinder uden behandling og som ikke giver mén. »Hold ti dages pause, og så kan du godt træne videre«, lød beskeden.
Men to uger senere lå han der igen.
- Min første tanke var »fuck«. De havde jo sagt, at det skulle være væk. Så alt det, som jeg havde brugt 14 dage på at bearbejde, kunne jeg bare putte i skraldespanden.
Anden gang kom ambulancen væsentligt hurtigere. Og på hjerteafdelingen i Skejby mødte Frederik Møller mange af de samme sygeplejersker. Men denne gang fik han ikke lov til at tage hjem, før specialisterne havde undersøgt ham grundigt. Og der gik det fra at være relativt ufarligt til potentielt at kunne få store konsekvenser.
- Jeg skal op og ligge på en operationsbriks og får at vide; »nu tager du lige den skjorte af, fordi vi skal lige have sådan en plade på dig, som er 40x40 centimeter, hvis nu vi er nødt til at vække dig igen.«
- Det var første gang, hvor jeg tænkte: »Okay, der er også den yderste konsekvens«, tilføjer Frederik Møller.
Men det skulle ikke være den sidste. For konklusionen på overlæge Henrik Kjærulf Jensens undersøgelse af Frederik Møller var, at han skulle opereres. Og det skulle gå stærkt, så de fik flyttet rundt på nogle andre operationer, så Frederik Møller kunne komme for allerede to dage senere.
Under de to anfald skænkede Frederik Møller ikke døden en tanke. Men forud for operationen kom frygten skyldende ind over ham.
- Jeg troede, jeg skulle dø. Det var en kæmpe frygt og et kapitel i en bog, som jeg aldrig nogensinde har brugt ét sekund på at tænke på, siger Frederik Møller.
Det var måske ikke det mest sandsynlige scenarie. Og det var ikke på den måde et livsfarligt indgreb. Men det blev frygten ikke mindre reel af.
- De oplister alle risici. Og den er lang, den liste. Man læser det hele, men man har kun fokus på de allerværste risici. Og der står jo, at det er farligt, og noget man kan dø af. Selvom risikoen er meget lille, og det er usandsynligt, det sker, så er det dér, ens fokus ligger. Eller mit fokus lå. Så det var vanvittig hårdt.
Det er mere end et år siden, at Frederik Møller vågnede taknemlig op på en operationsstue efter en vellykket operation. En operation, hvor det arvæv, der gav anledning til arytmien i Frederik Møllers hjerte – og dermed de to hjerteanfald – blev varmebehandlet efter kunstens regler.
Dermed er det også mere end et år siden, Frederik Møller fik beskeden om, at han skulle stoppe sin fodboldkarriere. Men da han fik det at vide var det »ikke nogen katastrofe.«
- Det, jeg oplevede dagen inden, er så meget større, siger han med henvisning til den taknemlighed for at være til, der overskyggede alt.
»Man er nødt til at være et godt sted, før man kan præstere max. Du putter ikke bare et stik i, og så er der strøm«
Men det betyder ikke, der ikke har været noget at bearbejde. Hjerteanfaldene, og de tanker, de medførte, har bare fyldt mere end tankerne om karrierestop.
- Der var en lang periode, hvor jeg ikke ville låse døren, når jeg var alene hjemme. Der var også en lang periode, hvor jeg ikke havde lyst til at gå ud i skoven. Lige pludselig kommer man til at kigge på, hvor der er en asfaltvej. For hvor kan ambulancen køre ind?
I lang tid tog Frederik Møller heller ikke nogen steder uden sin telefon. »For det er altid godt at kunne ringe til nogen, hvis der skulle ske noget.«
De tanker har han dog lagt bag sig. Og han har også lært at leve med de begrænsninger, der fulgte i kølvandet på de to hjerteanfald. Eksempelvis at han ikke må få pulsen over 130.
- Det ligger sådan en sky hen over friheden. Og mulighederne. Og det der med bare at kaste sig ud i noget. Men igen: Holdt op i mod det andet (scenarie, red.), er det en meget, meget lille pris at betale.
Allerede efter det første hjerteanfald tog Frederik Møller kontakt til Thomas Lindrup i Spillerforeningen med henblik på at få psykologhjælp – et tilbud via 4player, der er Spillerforeningens rådgivningsenhed, og som er finansieret gennem fodboldens overenskomst.
- Det har været en meget, meget stor hjælp, understreger han.
For den tidligere ungdomslandsholdsspiller var det »et naturligt valg«. Han har tidligere talt haft en psykologsamtale, og han oplever generelt en aftabuisering af psykologhjælp i fodboldmiljøet.
- Det er okay at komme lidt ind bagved. Fordi det er mennesker. Det er ikke robotter. Det har folk, der kigger ind (i fodboldverdenen, red.) også fået en større forståelse for. At man er nødt til at være et godt sted, før man kan præstere max. Du putter ikke bare et stik i, og så er der strøm.
De samtaler – sammenholdt med den uddannelse, han har læst sideløbende med den professionelle fodboldkarriere, og som han færdiggjorde i sommer – har fået ham godt videre. En uddannelse, han med hjælp fra 4player har tilpasset karrieren.
- Jeg har taget min jurauddannelse uden at være til én fysisk undervisningstime, siger han med et grin om de fleksible rammer.
Egentlig skulle han først have færdiggjort den i 2022 eller 2023. Men efter hjerteanfaldene fokuserede han fuldt ud på at få kandidatgraden i jura i hus. Det fik han altså i sommer. Og det har givet ro.
- Jeg glæder mig bare til at se, hvad fremtiden bringer, slutter han.
Hør ham fortælle hele historien i den her udgave af Spillerforeningens podcast, ’Spiller til Spiller’, hvor du kan høre:
Bliv opdateret på det seneste omkring Spillerforeningens aktiviteter og det danske fodbold miljø. Få nyheder og annonceringer af events direkte i din indbakke.
