18. 09. 2009

Blatter i skudlinjen 2

I starten af september indbød FIFA’s præsident Sepp Blatter en række spillere til et særligt møde i FIFA’s hovedkvarter i Zürich, hvor en række af verdens topspillere havde mulighed for at stille spørgsmål, der lå dem på sinde. Foto © Per Kjærbye

I starten af september indbød FIFA’s præsident Sepp Blatter en række spillere til et særligt møde i FIFA’s hovedkvarter i Zürich, hvor en række af verdens topspillere havde mulighed for at stille spørgsmål, der lå dem på sinde. Foto © Per Kjærbye24 spillere stillede et spørgsmål hver, som Blatter besvarede med både humor og alvor, og Spillerforeningen bringer her anden runde af udpluk fra seancen.
 
Den franske midtbanespiller fra Lyon Jeremy Toulalan: ”Hvad kan du gøre for at give spillere en større rolle og mere ansvar indenfor FIFA i fremtiden?
 
Sepp Blatter: ”Spillerne er stjernerne. Uden dem kunne fodbold ikke eksistere. Klubberne er kernen, da du har brug for et sted at spille, men spillerne er de centrale figurer. 
Lige siden jeg blev valgt til præsident, har jeg arbejdet for, at konservative ideer ikke slog rødder i FIFA. Især forestillingen om, at vi ikke skulle have noget som helst at gøre med spillerne. Vi vil gerne have noget at gøre med spillerne. Vi vil gerne tale med dem og udveksle ideer, fordi de er vigtige for os.
 
Jeg var faktisk også selv spiller engang. Jeg var dog ikke professionel, men lige inden jeg startede hos FIFA, spillede jeg på højeste amatør niveau, indtil jeg var 38 år. Jeg var stadig fit og fuld af energi. Jeg var angriber og gik altid direkte mod målet. Mine holdkammerater var klar over, at når de gav mig bolden, var der to ting, der kunne ske; Jeg ville enten score eller miste bolden til modstanderen. Jeg var en meget egoistisk spiller, og jeg ville ikke under nogen omstændigheder spille bolden til en af mine holdkammerater.
 
Men lad os gå tilbage til spørgsmålet. Det er klart, at FIFA anerkender spillerne for hvem de er, men vi har stadig brug for støtte fra repræsentationsorganisationen. Det har vi arbejdet hen imod de sidste par år sammen med FIFPro. En proces der er intensiveret med underskrivelsen af en samarbejdsaftale i Barcelona i 2006. Det var en proces, der måske tog lang tid, men det lykkedes os til sidst at nå til enighed.
 
Der er dog modstand mod denne aftale hos FIFA selv hos Eksekutiv Komiteen. Yderligere er der stadig nogle folk, der er imod, at vi samarbejder med FIFPro. De folk mener ikke, at vi skal have noget som helst at gøre med spillerne. Når jeg hører den slags holdninger, må jeg minde dem om, at det er spillerne, der danner fundamentet for vores system. Jeg bliver ved med at sige, at uden spillerne ville der ikke være nogen administratorer, valg til FIFA eller andre organisationer.
 
Jeg elsker også fodboldspillere. Derfor er jeg også meget glad for det gode forhold, vi har opbygget til hinanden. Tag f.eks. Dispute Resolution Chamber, der er en form for branchedomstol, hvor de ansatte kan mødes med arbejdsgiveren. Det er godt for fodbolden. Vi har glemt spillerne i FIFA. Vi koncentrerer os om trænerne og dommerne men ikke om spillerne. Tiderne har forandret sig men ikke nødvendigvis til det værre. Min forgænger havde dog ikke samme vision som mig. Spillerne var spillerne. Han var anderledes end mig. Han var svømmer og vandpolo-spiller men ikke fodboldspiller.

 
Den franske landholds- og Bayen München-spiller Franck Ribery: ”Mener du, at klubber eller deres nationale forbund skal straffes for ikke at overholde domsafgørelser vedrørende sportslove? Hvad kan FIFA gøre for at sikre, at spillerne får, hvad der er retmæssigt deres uden at skulle vente i flere år?
 
Sepp Blatter: ”Ribery? Spiller han stadig i Bayern München? Du ved det ikke. Med hensyn til spørgsmålene, så skal sager, der ikke bliver fuldt, men hvor Resolution Chamber har truffet en beslutning, sendes til FIFA’s Disciplinær Komite, som ofte straffer klubben for ikke at følge rettens afgørelse. Selvfølgelig vil klubben bruge så mange ressourcer som muligt, så det kan tage lang tid.
 
Måske er vi ikke hårde nok. Vi burde sætte en deadline for betaling, og når den udløber begynde at fratage klubben point og måske endda degradere den. Det er den eneste måde, vi kan tvinge klubberne til give sig, da økonomiske straffe ikke har sammen indvirkning. Klubberne kan altid finde en rig beskytter, der kan hjælpe dem. Selvom vores regler tillader, at vi fratager klubberne point, tør vi dog ikke gå så langt. Men vi kan blive nødt til at benytte os af denne mulighed, da det er den eneste måde, vi kan tvinge klubberne til at betale på.

24 spillere stillede et spørgsmål hver, som Blatter besvarede med både humor og alvor, og Spillerforeningen bringer her anden runde af udpluk fra seancen.
 
Den franske midtbanespiller fra Lyon Jeremy Toulalan: ”Hvad kan du gøre for at give spillere en større rolle og mere ansvar indenfor FIFA i fremtiden?
 
Sepp Blatter: ”Spillerne er stjernerne. Uden dem kunne fodbold ikke eksistere. Klubberne er kernen, da du har brug for et sted at spille, men spillerne er de centrale figurer. 
Lige siden jeg blev valgt til præsident, har jeg arbejdet for, at konservative ideer ikke slog rødder i FIFA. Især forestillingen om, at vi ikke skulle have noget som helst at gøre med spillerne. Vi vil gerne have noget at gøre med spillerne. Vi vil gerne tale med dem og udveksle ideer, fordi de er vigtige for os.
 
Jeg var faktisk også selv spiller engang. Jeg var dog ikke professionel, men lige inden jeg startede hos FIFA, spillede jeg på højeste amatør niveau, indtil jeg var 38 år. Jeg var stadig fit og fuld af energi. Jeg var angriber og gik altid direkte mod målet. Mine holdkammerater var klar over, at når de gav mig bolden, var der to ting, der kunne ske; Jeg ville enten score eller miste bolden til modstanderen. Jeg var en meget egoistisk spiller, og jeg ville ikke under nogen omstændigheder spille bolden til en af mine holdkammerater.
 
Men lad os gå tilbage til spørgsmålet. Det er klart, at FIFA anerkender spillerne for hvem de er, men vi har stadig brug for støtte fra repræsentationsorganisationen. Det har vi arbejdet hen imod de sidste par år sammen med FIFPro. En proces der er intensiveret med underskrivelsen af en samarbejdsaftale i Barcelona i 2006. Det var en proces, der måske tog lang tid, men det lykkedes os til sidst at nå til enighed.
 
Der er dog modstand mod denne aftale hos FIFA selv hos Eksekutiv Komiteen. Yderligere er der stadig nogle folk, der er imod, at vi samarbejder med FIFPro. De folk mener ikke, at vi skal have noget som helst at gøre med spillerne. Når jeg hører den slags holdninger, må jeg minde dem om, at det er spillerne, der danner fundamentet for vores system. Jeg bliver ved med at sige, at uden spillerne ville der ikke være nogen administratorer, valg til FIFA eller andre organisationer.
 
Jeg elsker også fodboldspillere. Derfor er jeg også meget glad for det gode forhold, vi har opbygget til hinanden. Tag f.eks. Dispute Resolution Chamber, der er en form for branchedomstol, hvor de ansatte kan mødes med arbejdsgiveren. Det er godt for fodbolden. Vi har glemt spillerne i FIFA. Vi koncentrerer os om trænerne og dommerne men ikke om spillerne. Tiderne har forandret sig men ikke nødvendigvis til det værre. Min forgænger havde dog ikke samme vision som mig. Spillerne var spillerne. Han var anderledes end mig. Han var svømmer og vandpolo-spiller men ikke fodboldspiller.

 
Den franske landholds- og Bayen München-spiller Franck Ribery: ”Mener du, at klubber eller deres nationale forbund skal straffes for ikke at overholde domsafgørelser vedrørende sportslove? Hvad kan FIFA gøre for at sikre, at spillerne får, hvad der er retmæssigt deres uden at skulle vente i flere år?
 
Sepp Blatter: ”Ribery? Spiller han stadig i Bayern München? Du ved det ikke. Med hensyn til spørgsmålene, så skal sager, der ikke bliver fuldt, men hvor Resolution Chamber har truffet en beslutning, sendes til FIFA’s Disciplinær Komite, som ofte straffer klubben for ikke at følge rettens afgørelse. Selvfølgelig vil klubben bruge så mange ressourcer som muligt, så det kan tage lang tid.
 
Måske er vi ikke hårde nok. Vi burde sætte en deadline for betaling, og når den udløber begynde at fratage klubben point og måske endda degradere den. Det er den eneste måde, vi kan tvinge klubberne til give sig, da økonomiske straffe ikke har sammen indvirkning. Klubberne kan altid finde en rig beskytter, der kan hjælpe dem. Selvom vores regler tillader, at vi fratager klubberne point, tør vi dog ikke gå så langt. Men vi kan blive nødt til at benytte os af denne mulighed, da det er den eneste måde, vi kan tvinge klubberne til at betale på.

Tilbage