31. 07. 2009

CAS stadfæster absurd erstatningskrav mod Adrian Mutu

Den internationale sportsdomstol, CAS, har stadfæstet en FIFA-dom, der betyder at Adrian Mutu skal betale hans tidligere arbejdsgiver Chelsea 130 mio. kr. i erstatning. Foto © Per Kjærbye

Den internationale sportsdomstol, CAS, har stadfæstet en FIFA-dom, der betyder at Adrian Mutu skal betale hans tidligere arbejdsgiver Chelsea 130 mio. kr. i erstatning. Foto © Per Kjærbye

Efter at være blevet testet positiv for kokain i 2004 har Adrian Mutu kæmpet for at undgå at betale det enorme erstatningskrav fra Chelsea. Beløbet udgøres af transferbeløbet i forhold til den del af kontrakten, der ikke er blevet opfyldt. Med andre ord havde Mutu 44 måneder tilbage af sin kontrakt, da han blev fyret i Chelsea. Og eftersom han blev købt i Parma for 167 mio. kr., ender erstatningsbeløbet på absurde 130 mio. kr.
 
Den internationale spillerforening, FIFPro, har i hele sagens forløb kritiseret baggrunden for erstatningens størrelse, da en spiller aldrig må stilles ansvarlig for det beløb, han handles for.
  
I Indersiden 4/08 bragte Spillerforeningen netop historien om Adrian Mutu og den uproportionelle straf. Artiklen kan læses forneden og findes også i pdf-format
her.
 
 

Adrian Mutu - Historien om verdens dyreste kokainstreger
Fire år efter at være blevet testet positiv for indtagelse af kokain, kæmper den rumænske angriber Adrian Mutu stadig imod hans tidligere arbejdsgiver Chelsea FC. Ingen, inklusiv ham selv, havde nok regnet med et efterspil af de dimensioner, som klubbens erstatningskrav medførte.
 
AF CASPER RIDDERSBORG
 
Adrian Mutu er langtfra den første professionelle fodboldspiller til at komme ud i et kokainmisbrug, og listen tæller prominente spillere som Diego Maradona og Robbie Fowler. Sidstnævntes kommentar til omverdenen var at fejre en scoring i derbyet mellem Liverpool og Everton tilbage i 1999, ved at simulere at sniffe straffesparksfeltets kridtstreg. Robbie Fowler blev efterfølgende mødt med en bøde på 600.000 kr. for den upassende gestus. Uden at sætte lighedstegn mellem de to sager blegner det beløb alligevel i sammenligning med det kompensationskrav, Adrian Mutu modtog fra Chelsea.
 
Den 12. august 2003 underskriver Mutu en kontrakt med nyrige Chelsea FC, der sæsonen forinden var sluttet på en fjerdeplads. Klubben har dog ambitioner om meget mere efter Roman Abramovichs overtagelse i juni og angriberens tilgang på 167 mio. kr. fra Parma, ses som et skridt på vejen til at indfri disse ambitioner. Spilleren selv får også sin del af kagen med et signing-on fee på 3,5 mio. kr. og en ugeløn på 475.000 kr.
 
Nedturen og kontraktbruddet
Mutus tid i Chelsea viser sig dog at blive noget af en prøvelse, på trods af en forrygende start med fire mål i de tre første kampe. Efterhånden bliver der nemlig længere og længere mellem målene, og d. 11. oktober 2004 falder bomben så – En positiv narkotikatest afslører, at Adrian Mutu har indtaget kokain.
 
Herefter går det stærkt. D. 28. oktober 2004 ophæver Chelsea kontrakten og d. 4. november idømmes Mutu en syv-måneders karantæne af det engelske fodboldforbund, FA, som FIFA efterfølgende gør internationalt gældende. Chelseas argumenter for kontraktbruddet er, at klubben har tilbudt Mutu alt fra medicinsk behandling til generel støtte. Spilleren har derfor misbrugt klubbens tillid ved at lyve overfor træneren og klublægen samt ved at bryde straffeloven. Indtagelsen af hård narkotika menes i øvrigt at have påvirket hans spil og i sidste ende at have skadet klubben.
 
Mutu selv er af en anden overbevisning – Klubben vil af med ham og spare hans løn væk. For det første har Chelsea udført en narkotikatest i klar uoverensstemmelse med FIFA’s regler. For det andet var klubben klar over at rumæneren led af en depression. I kontrakten står der, at Chelsea skal sørge for undersøgelse og behandling i tilfælde af enhver sygdom, som spilleren måtte have – herunder psykiske. Men da klubben havde mistanke om brug af kokain, blev spilleren ikke tilbudt hjælp. I stedet bliver han mødt med en fyreseddel.
 
Mutu fremfører efterfølgende en appelsag mod Chelseas kontraktbrud, som dog bliver afslået af Premier Leagues appelkomite, der fastslår, at spilleren har begået uretmæssigt kontraktbrud. Samtidig med dette forbereder Chelsea det største erstatningskrav, fodboldverdenen har set rejst mod en enkelt spiller.
 
Chelseas og Mutus udlægninger
Ifølge Chelsea betyder kontraktbruddet nemlig, at de bliver nødt til at finde en erstatningsspiller. Denne erstatning ender med at blive Manchester Citys 238-millioner-kroner-mand, Shaun Wright-Phillips. Chelsea mener derfor, at klubben som minimum skal have dette beløb i erstatning af Mutu. Paradoksalt nok er beløbet omkring 10 gange så meget, som Mutu nåede at tjene i sin tid i klubben, og erstatningskravet er derfor ifølge angriberen overdrevet. Han mener, at det eneste der bør indgå i overvejelserne om at fastlægge beløbets størrelse, er lønnen i de syv måneder, som han skal afsone karantæne i. Et beløb der svarer til ca. 15 mio. kr.
 
Chelseas krav bliver kun endnu mere absurd, når man tænker på, at Mutu var indskifter, når angriberen da ikke sad på tribunen, og at afløseren, Wright-Phillips, er midtbanespiller og indkøbt til at gå direkte ind i startopstillingen. Samtidig prøvede Chelsea efter kontraktbruddet at få FIFA til at forhindre spilleren i at skrive kontrakt med en anden klub. En opfordring som efterfølgende blev afvist af FIFA som værende ulovlig.
 
Erstatningens størrelse
Den internationale sportsdomstol, CAS, kommer ind i sagen, da den først afslår en appel fra Adrian Mutu om kontraktbruddet, og derefter afgør at FIFA kan bestemme erstatningens størrelse. I overvejelserne omkring dette, bliver der lagt vægt på at tage hensyn til engelsk lovgivning. I England skal den part, der uretmæssigt bryder en kontrakt, så vidt muligt kompensere for den anden parts tab, og forsøge at bringe situationen tilbage til status quo. Det er de retningslinjer, der ligger til grund for det enorme erstatningskrav, Mutu efterfølgende bliver mødt med.
 
Med i overvejelserne er absurd nok, om angriberen skal betale erstatning for den udbetalte samt resterende løn, som han ville have tjent i Chelsea, hvis han ikke var blevet fyret – hhv. omkring 23 og 81 mio. kr.
 
Sådan går det heldigvis ikke for Mutu, men til gengæld bliver der i dommen gjort krav på den resterende del af transferbeløbet, som anslås ud fra de resterende 44 måneder af kontrakten, der ikke er blevet opfyldt. Et beløb der svarer til omkring 123 mio. kr. Oven i det bliver der, ud fra samme beregningsgrundlag, lagt 5 mio. kr. for spillerens signing-on fee og betaling til hans agent. Alt i alt et erstatningskrav på 128 mio. kr. Samtidig skal pengene falde inden 30 dage med en efterfølgende årlig rentesats på 5 % eller 6,4 mio. kr. foruden renters rente.
 
En sag der røg af sporet
Grunden til at hele sagen er gået så vidt, må i høj grad tilskrives, at den engelske lovgivning får nærmest frit råderum, samtidig med at fodboldklubben Chelsea er utroligt aggressiv helt fra sagens start. Selvom sæsonen er i fuld gang, står klubber som AS Monaco og Juventus klar i kulissen for at overtage den rumænske spiller. Men i stedet for at få sat et salg i stand og hjælpe Mutu videre, prøver Chelsea at forpurre spillerens fremtidige karriere ved at opfordre FIFA til at forhindre ham i at skrive kontrakt med andre klubber efter kontraktbruddet.
 
Det får Chelsea som bekendt ikke held med, og Mutu skriver i januar 2005 kontrakt med Juventus, selvom han stadig har karantæne indtil maj 2005. I juli 2006 ryger angriberen til Fiorentina, hvor han stadig slår sine folder, selvom AS Roma på det seneste har været mere end almindeligt interesserede. I september 2008 vælger den nu 29-årige Adrian Mutu at appellere det astronomiske erstatningskrav til den internationale sportsdomstol i håb om, at hele hans professionelle fodboldkarriere, økonomisk set, ikke skal ende ud med et stort rødt minus.

Efter at være blevet testet positiv for kokain i 2004 har Adrian Mutu kæmpet for at undgå at betale det enorme erstatningskrav fra Chelsea. Beløbet udgøres af transferbeløbet i forhold til den del af kontrakten, der ikke er blevet opfyldt. Med andre ord havde Mutu 44 måneder tilbage af sin kontrakt, da han blev fyret i Chelsea. Og eftersom han blev købt i Parma for 167 mio. kr., ender erstatningsbeløbet på absurde 130 mio. kr.
 
Den internationale spillerforening, FIFPro, har i hele sagens forløb kritiseret baggrunden for erstatningens størrelse, da en spiller aldrig må stilles ansvarlig for det beløb, han handles for.
  
I Indersiden 4/08 bragte Spillerforeningen netop historien om Adrian Mutu og den uproportionelle straf. Artiklen kan læses forneden og findes også i pdf-format
her.
 
 

Adrian Mutu - Historien om verdens dyreste kokainstreger
Fire år efter at være blevet testet positiv for indtagelse af kokain, kæmper den rumænske angriber Adrian Mutu stadig imod hans tidligere arbejdsgiver Chelsea FC. Ingen, inklusiv ham selv, havde nok regnet med et efterspil af de dimensioner, som klubbens erstatningskrav medførte.
 
AF CASPER RIDDERSBORG
 
Adrian Mutu er langtfra den første professionelle fodboldspiller til at komme ud i et kokainmisbrug, og listen tæller prominente spillere som Diego Maradona og Robbie Fowler. Sidstnævntes kommentar til omverdenen var at fejre en scoring i derbyet mellem Liverpool og Everton tilbage i 1999, ved at simulere at sniffe straffesparksfeltets kridtstreg. Robbie Fowler blev efterfølgende mødt med en bøde på 600.000 kr. for den upassende gestus. Uden at sætte lighedstegn mellem de to sager blegner det beløb alligevel i sammenligning med det kompensationskrav, Adrian Mutu modtog fra Chelsea.
 
Den 12. august 2003 underskriver Mutu en kontrakt med nyrige Chelsea FC, der sæsonen forinden var sluttet på en fjerdeplads. Klubben har dog ambitioner om meget mere efter Roman Abramovichs overtagelse i juni og angriberens tilgang på 167 mio. kr. fra Parma, ses som et skridt på vejen til at indfri disse ambitioner. Spilleren selv får også sin del af kagen med et signing-on fee på 3,5 mio. kr. og en ugeløn på 475.000 kr.
 
Nedturen og kontraktbruddet
Mutus tid i Chelsea viser sig dog at blive noget af en prøvelse, på trods af en forrygende start med fire mål i de tre første kampe. Efterhånden bliver der nemlig længere og længere mellem målene, og d. 11. oktober 2004 falder bomben så – En positiv narkotikatest afslører, at Adrian Mutu har indtaget kokain.
 
Herefter går det stærkt. D. 28. oktober 2004 ophæver Chelsea kontrakten og d. 4. november idømmes Mutu en syv-måneders karantæne af det engelske fodboldforbund, FA, som FIFA efterfølgende gør internationalt gældende. Chelseas argumenter for kontraktbruddet er, at klubben har tilbudt Mutu alt fra medicinsk behandling til generel støtte. Spilleren har derfor misbrugt klubbens tillid ved at lyve overfor træneren og klublægen samt ved at bryde straffeloven. Indtagelsen af hård narkotika menes i øvrigt at have påvirket hans spil og i sidste ende at have skadet klubben.
 
Mutu selv er af en anden overbevisning – Klubben vil af med ham og spare hans løn væk. For det første har Chelsea udført en narkotikatest i klar uoverensstemmelse med FIFA’s regler. For det andet var klubben klar over at rumæneren led af en depression. I kontrakten står der, at Chelsea skal sørge for undersøgelse og behandling i tilfælde af enhver sygdom, som spilleren måtte have – herunder psykiske. Men da klubben havde mistanke om brug af kokain, blev spilleren ikke tilbudt hjælp. I stedet bliver han mødt med en fyreseddel.
 
Mutu fremfører efterfølgende en appelsag mod Chelseas kontraktbrud, som dog bliver afslået af Premier Leagues appelkomite, der fastslår, at spilleren har begået uretmæssigt kontraktbrud. Samtidig med dette forbereder Chelsea det største erstatningskrav, fodboldverdenen har set rejst mod en enkelt spiller.
 
Chelseas og Mutus udlægninger
Ifølge Chelsea betyder kontraktbruddet nemlig, at de bliver nødt til at finde en erstatningsspiller. Denne erstatning ender med at blive Manchester Citys 238-millioner-kroner-mand, Shaun Wright-Phillips. Chelsea mener derfor, at klubben som minimum skal have dette beløb i erstatning af Mutu. Paradoksalt nok er beløbet omkring 10 gange så meget, som Mutu nåede at tjene i sin tid i klubben, og erstatningskravet er derfor ifølge angriberen overdrevet. Han mener, at det eneste der bør indgå i overvejelserne om at fastlægge beløbets størrelse, er lønnen i de syv måneder, som han skal afsone karantæne i. Et beløb der svarer til ca. 15 mio. kr.
 
Chelseas krav bliver kun endnu mere absurd, når man tænker på, at Mutu var indskifter, når angriberen da ikke sad på tribunen, og at afløseren, Wright-Phillips, er midtbanespiller og indkøbt til at gå direkte ind i startopstillingen. Samtidig prøvede Chelsea efter kontraktbruddet at få FIFA til at forhindre spilleren i at skrive kontrakt med en anden klub. En opfordring som efterfølgende blev afvist af FIFA som værende ulovlig.
 
Erstatningens størrelse
Den internationale sportsdomstol, CAS, kommer ind i sagen, da den først afslår en appel fra Adrian Mutu om kontraktbruddet, og derefter afgør at FIFA kan bestemme erstatningens størrelse. I overvejelserne omkring dette, bliver der lagt vægt på at tage hensyn til engelsk lovgivning. I England skal den part, der uretmæssigt bryder en kontrakt, så vidt muligt kompensere for den anden parts tab, og forsøge at bringe situationen tilbage til status quo. Det er de retningslinjer, der ligger til grund for det enorme erstatningskrav, Mutu efterfølgende bliver mødt med.
 
Med i overvejelserne er absurd nok, om angriberen skal betale erstatning for den udbetalte samt resterende løn, som han ville have tjent i Chelsea, hvis han ikke var blevet fyret – hhv. omkring 23 og 81 mio. kr.
 
Sådan går det heldigvis ikke for Mutu, men til gengæld bliver der i dommen gjort krav på den resterende del af transferbeløbet, som anslås ud fra de resterende 44 måneder af kontrakten, der ikke er blevet opfyldt. Et beløb der svarer til omkring 123 mio. kr. Oven i det bliver der, ud fra samme beregningsgrundlag, lagt 5 mio. kr. for spillerens signing-on fee og betaling til hans agent. Alt i alt et erstatningskrav på 128 mio. kr. Samtidig skal pengene falde inden 30 dage med en efterfølgende årlig rentesats på 5 % eller 6,4 mio. kr. foruden renters rente.
 
En sag der røg af sporet
Grunden til at hele sagen er gået så vidt, må i høj grad tilskrives, at den engelske lovgivning får nærmest frit råderum, samtidig med at fodboldklubben Chelsea er utroligt aggressiv helt fra sagens start. Selvom sæsonen er i fuld gang, står klubber som AS Monaco og Juventus klar i kulissen for at overtage den rumænske spiller. Men i stedet for at få sat et salg i stand og hjælpe Mutu videre, prøver Chelsea at forpurre spillerens fremtidige karriere ved at opfordre FIFA til at forhindre ham i at skrive kontrakt med andre klubber efter kontraktbruddet.
 
Det får Chelsea som bekendt ikke held med, og Mutu skriver i januar 2005 kontrakt med Juventus, selvom han stadig har karantæne indtil maj 2005. I juli 2006 ryger angriberen til Fiorentina, hvor han stadig slår sine folder, selvom AS Roma på det seneste har været mere end almindeligt interesserede. I september 2008 vælger den nu 29-årige Adrian Mutu at appellere det astronomiske erstatningskrav til den internationale sportsdomstol i håb om, at hele hans professionelle fodboldkarriere, økonomisk set, ikke skal ende ud med et stort rødt minus.

Tilbage