15. 06. 2009

Forbedringer i ny svensk overenskomstaftale

Den svenske spillerforening, SFS, har forhandlet sig frem til en ny overenskomst med en række forbedringer. Direktør i SFS, Gert Persson, er tilfreds, men påpeger samtidig mangler for spillernes vilkår. Aftalen løber til og med 2011.

Den svenske spillerforening, SFS, har forhandlet sig frem til en ny overenskomst med en række forbedringer. Direktør i SFS, Gert Persson, er tilfreds, men påpeger samtidig mangler for spillernes vilkår. Aftalen løber til og med 2011.Den nye svenske overenskomst gælder for alle spillere i klubber i Allsvenskan og Superettan, men også for spillere, som ikke er medlemmer af SFS. Som en udvidelse er alle spillere, der tjener mere end SEK 3.000 om året, nu også omfattet af aftalen – dvs. eksempelvis U-spillere og 2.-holdsspillere. Den gamle overenskomst omfattede udelukkende A-holdsspillere, og 500 ekstra spillere kan dermed nyde godt af aftalen.
 
Overenskomsten betyder, at spillerne er sikret en karrierestopforsikring, der gælder for både skader og sygdom opstået på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Denne forsikring betales af klubberne. For en spiller en A-trup i Allsvenskan er forsikringssummen på SEK 400.000 og for A-spillere i Superettan på SEK 300.000 uanset invaliditetsgrad. Spillere på B- og U-hold er sikret halvdelen af disse to beløb. Desuden sikrer en ny behandlingsgaranti, at spillere, der er dækket af aftalen, kommer foran i køen til behandling i tilfælde af skader.
 
Den svenske sygeforsikring er ligeledes blevet forbedret. Spillerne er i forvejen sikret 80 % af deres totalløn i den første måned af en syge- eller skadesperiode. Men som noget nyt er spillerne nu garanteret 90 % af deres løn med et maksimumbeløb på SEK 40.000 i de efterfølgende to måneder. I perioden efter det er det spillernes eget ansvar at have forsikret sig.
 
En aftale om spillernes ret til at medvirke i reklamer er også kommet på plads. Det betyder, at spillerne kan se frem til yderligere indkomst, men også at SFS har mulighed for at benytte spilleren i reklamesammenhæng og skaffe penge til foreningen den vej. Aftalen sikrer, at de reklamer spilleren medvirker i, ikke må være i konflikt med klubbernes sponsorer.
 
Forhandlingerne har taget hele tre år, hvilket direktør i SFS, Gert Persson, også har bidt mærke i: ”Tre år er alt for lang tid, men hænger sammen med SFS’s beslutningsprocesser. Men vi er ganske tilfredse med det, vi har fået igennem.
 
Om det fremtidige arbejde hen imod næste overenskomst fortæller han: ”I overenskomstens underaftale fremgår det, at vi i tiden frem til næste aftale om tre år, skal arbejde hen imod en arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Vi havde dette med i forhandlingerne, men kunne ikke finde frem til en fornuftig aftale, fordi klubberne kun ville acceptere det, hvis spillerne selv betalte det hele. Det, der blev diskuteret, var en pensionsopsparing på 3,5 % af lønnen, muligvis med et maksimumbeløb, som vi vil arbejde videre imod frem til de næste overenskomstforhandlinger.”Den nye svenske overenskomst gælder for alle spillere i klubber i Allsvenskan og Superettan, men også for spillere, som ikke er medlemmer af SFS. Som en udvidelse er alle spillere, der tjener mere end SEK 3.000 om året, nu også omfattet af aftalen – dvs. eksempelvis U-spillere og 2.-holdsspillere. Den gamle overenskomst omfattede udelukkende A-holdsspillere, og 500 ekstra spillere kan dermed nyde godt af aftalen.
 
Overenskomsten betyder, at spillerne er sikret en karrierestopforsikring, der gælder for både skader og sygdom opstået på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Denne forsikring betales af klubberne. For en spiller en A-trup i Allsvenskan er forsikringssummen på SEK 400.000 og for A-spillere i Superettan på SEK 300.000 uanset invaliditetsgrad. Spillere på B- og U-hold er sikret halvdelen af disse to beløb. Desuden sikrer en ny behandlingsgaranti, at spillere, der er dækket af aftalen, kommer foran i køen til behandling i tilfælde af skader.
 
Den svenske sygeforsikring er ligeledes blevet forbedret. Spillerne er i forvejen sikret 80 % af deres totalløn i den første måned af en syge- eller skadesperiode. Men som noget nyt er spillerne nu garanteret 90 % af deres løn med et maksimumbeløb på SEK 40.000 i de efterfølgende to måneder. I perioden efter det er det spillernes eget ansvar at have forsikret sig.
 
En aftale om spillernes ret til at medvirke i reklamer er også kommet på plads. Det betyder, at spillerne kan se frem til yderligere indkomst, men også at SFS har mulighed for at benytte spilleren i reklamesammenhæng og skaffe penge til foreningen den vej. Aftalen sikrer, at de reklamer spilleren medvirker i, ikke må være i konflikt med klubbernes sponsorer.
 
Forhandlingerne har taget hele tre år, hvilket direktør i SFS, Gert Persson, også har bidt mærke i: ”Tre år er alt for lang tid, men hænger sammen med SFS’s beslutningsprocesser. Men vi er ganske tilfredse med det, vi har fået igennem.
 
Om det fremtidige arbejde hen imod næste overenskomst fortæller han: ”I overenskomstens underaftale fremgår det, at vi i tiden frem til næste aftale om tre år, skal arbejde hen imod en arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Vi havde dette med i forhandlingerne, men kunne ikke finde frem til en fornuftig aftale, fordi klubberne kun ville acceptere det, hvis spillerne selv betalte det hele. Det, der blev diskuteret, var en pensionsopsparing på 3,5 % af lønnen, muligvis med et maksimumbeløb, som vi vil arbejde videre imod frem til de næste overenskomstforhandlinger.

Tilbage