29. 05. 2009

Jagten på spillere til FIFPro Tournament 2009 er gået ind

Igen i år afholdes FIFPro Tournament, der har til formål at fungere som udstillingsvindue for kontraktløse fodboldspillere. Turneringen finder sted i Cannes den 11. og 12. juli, og der ventes hård kamp om pladserne på det dansk/finske hold.

Det er femte år i træk, at turneringen finder sted, og de regerende hollandske mestre får følgeskab af Frankrig, Schweiz, Portugal, Slovenien og altså et kombineret dansk/finsk hold. I dagene op til afgangen til Cannes vil de udvalgte spillere få mulighed for at spille sig sammen ved en træningslejr i Kastrup.
 
Det vil dog kræve et vist niveau at komme så langt. Mads Øland, direktør i Spillerforeningen, fortæller: ”Antallet af klubkonkurser og deraf følgende kontraktløse spillere in mente, er der lagt op til hård konkurrence på alle pladser. Vi er derfor sikre på, at vi får samlet et slagkraftigt hold til at tage kampen op mod de andre nationer.
 
Turneringen tiltrækker sig opmærksomhed fra fodboldklubber fra adskillige lande og Michel Hidalgo, der er træner for det franske hold, uddyber: “Spillere kan ende med at blive klubløse af alle mulige årsager. FIFPro Tournament giver dem muligheden for at fremvise deres kunnen foran talentspejdere fra hele verden, og som et direkte resultat af det kan adskillige spillere hvert år fortsætte deres professionelle fodboldkarriere.
 
Ibrahim El-Khatib, der deltog i FIFPro Tournament 2008 for Danmark/Finland, så tilbage på sidste års oplevelser således: ”Alt i alt har det været en rigtig god turnering, hvor der ikke har manglet noget, og hvor der har været professionelle forhold. Så jeg vil helt klart anbefale andre kontraktløse spillere at tage med til denne her turnering næste gang.
 
Der findes endnu ikke en hjemmeside for dette års turnering, men du kan læse mere om sidste års turnering her: http://tournament.fifpro.org
 
Det er både muligt for danske spillere herhjemme samt for danske spillere i udlandet at spille på det dansk/finske hold. Hvis du er interesseret i at deltage i årets turnering, skal du kontakte Kresten Blæsild på tlf. 22 32 18 55 eller mail kresten.blaesild@spillerforeningen.dk.
 
Spillerforeningen vil løbende holde sine medlemmer opdateret om optakten og afholdelsen af FIFPro Tournament 2009.

Tilbage