09. 11. 2009

Svensk fodbold ramt af tilskuerskandale

I weekendens afgørende kamp om en plads i den bedste svenske række mellem Djurgården og Assyriska, løb Djurgårdens fans efter kampen ind på banen og overfaldt spillere fra modstanderholdet.

Med en sejr på 3-0 over Assyriska, sikrede Djurgården sig endnu en sæson i Allsvenskan. Dette valgte adskillige fans af Djurgården at fejre ved at løbe ind på banen, hvor de slog, sparkede og spyttede på flere spillere fra Assyriska, så en enkelt spiller efterfølgende måtte køres på hospitalet.
 
Spillerforeningen tager kraftigt afstand fra denne opførsel og påpeger, at der skal nogle meget hårde sanktioner i brug over for Djurgården og klubbens fans. ”Det er heldigvis sjældent, at vi oplever den slags opførsel i fodbold, men der er ingen tvivl om, at der skal slås hårdt ned, så den slags ikke forekommer igen. Det skal udmønte sig i sanktioner som klubben og dens fans virkelig kan mærke,” udtaler Spillerforeningens direktør, Mads Øland.
 
Mads Øland mener, at man bør skele til tidligere episoder, hvor der er blevet slået hårdt ned: ”Man kan sammenligne sidste weekends episode med Gunnar Prokops usportslige opførsel og baneløberen i landskampen mod Sverige i Parken. Her blev de implicerede parter straffet hårdt, hvilket også bør ske i dette tilfælde,” slutter Mads Øland. 
 
Se overfaldet her.

Tilbage