03. 11. 2010

Fodboldspillere har samme rettigheder som andre ansatte

FIFPro og den franske spillerforening, UNFP, organiserede for nylig en videnskabelig konference i Paris med det formål at definere jobbet som fodboldspiller i Europa. Foto © FIFPro

FIFPro og den franske spillerforening, UNFP, organiserede for nylig en videnskabelig konference i Paris med det formål at definere jobbet som fodboldspiller i Europa. Foto © FIFPro Talrige kendte ansigter var på plads under konferencen i Paris for at diskutere konferencens tema ud fra forskellige perspektiver. FIFPro’s generalsekretær, Theo van Seggelen, opsummerede nogle af de konklusioner, som de nåede frem til.
 
Først og fremmest blev forskellen på professionel fodbold og amatørfodbold endnu engang fastslået. Professionel fodbold, baseret på en ansættelseskontrakt mellem klub og spiller, bliver betragtet som en økonomisk aktivitet, som i denne sammenhæng ikke kan sammenlignes med amatørfodbold.
 
Som professor Ruud H. Koning sagde under konferencen: ”Professionelle ligaer og klubber er til for at tilfredsstille forbrugerinteresser.”
 
Dette leder videre til næste konklusion, nemlig at professionelle fodboldspillere er ansatte med samme rettigheder som ansatte i andre erhverv. Derfor hører professionel fodbold inden for europæisk arbejdsret.
 
Ifølge artikel 165 i Lissabontraktaten skal EU være med til at fremme spørgsmål og problemer i forbindelse med europæisk sport under hensynstagen til sportens særlige karakter.
 
Det er svært – hvis ikke umuligt – at give en klar definition på sportens særkende. Men på trods af dette forklarede professor Richard Parrish, at domstolene er forpligtede til at tage hensyn til sportens særlige kendetegn på grund af Bosman-dommen.
 
Derfor er alle interessenter nødt til at samarbejde for at finde frem til en fælles aftale. Her er Social Dialogue inden for Europa Kommissionen det optimale instrument til at opnå resultater.
 
Pedro Velasquez, næstformand for Europa Kommissionens sportsenhed, gav endnu engang udtryk for, at EU-Domstolen er nødt til at tage en beslutning i forhold til sportens særkende. Dette blev yderligere bekræftet af Marko Ilesic, som er dommer ved EU-Domstolen.
 
”FIFPro vil fortsætte med at beskytte spillerne og vil på ingen måde acceptere, at CAS (den internationale sportsdomstol, red.) ignorerer EU-lovgivningen og mere elle mindre misbruger sportens særkende for at kunne opretholde et bestemt transfersystem,” sagde Van Seggelen.
Talrige kendte ansigter var på plads under konferencen i Paris for at diskutere konferencens tema ud fra forskellige perspektiver. FIFPro’s generalsekretær, Theo van Seggelen, opsummerede nogle af de konklusioner, som de nåede frem til.
 
Tilbage