23. 04. 2010

Norsk spillerforening tager hånd om racisme-sag

Den norske spillerforening har fungeret som mægler i forbindelse med, at Rosenborgs ghanesiske midtbanespiller Anthony Annan følte sig udsat for racisme, efter han blev kaldt ”fucking afrikaner”. Nu er striden løst. Foto © Per Kjærbye

Striden mellem ghanesiske Anthony Annan og norske Tor Hogne Aarøy er slut, efter den norske spillerforening har mæglet i sagen.
Den norske spillerforening ser meget alvorligt på en sag af denne karakter og fik derfor etableret en telefonsamtale mellem de involverede parter.
Her erkendte Tor Hogne Aarøy, at han havde kaldt Annan for noget, der kunne tolkes som racistiske men gjorde det klart, at det ikke var hensigten. Han var ked af episoden og beklagede sin opførsel.

Anthony Annan accepterede undskyldningen og er af den opfattelse, at sagen nu er lukket og, at begge parter skal videre herfra.

Morten Guldbrandsen fra den norske spillerforening er rigtig glad for, at sagen blev afsluttet på en god måde:
Vi var interesseret i og ønskede, at spillerne fik talt sammen. At der er kommet en løsning på denne konflikt, er rigtig glædeligt for os, og jeg mener, at begge spillere har forsøgt at afslutte sagen på en fornuftig måde

Giv Racismen Det Røde Korts projektleder Simon Christensen glæder sig over den norske spillerforenings håndtering af sagen:
Jeg synes, det er godt at se, at den norske spillerforening er hurtigt ude og forsøger at løse den konflikt, der er opstået. At der opstår situationer, hvor man bliver nødt til at forholde sig til, om nogle ytringer er racistiske eller ej, vil altid være ærgerligt, men jeg er rigtig glad for at se, at der nu er kommet en løsning i Norge, så sagens involverede parter kan komme videre.”   

Sagen kort
Anthony Annan følte sig udsat for racisme, da han og Rosenborg gæstede Aalesund i Tippeligaen. I løbet af kampen forsøgte Annan angiveligt at bide Aarøy i brystet, og dette medførte udbruddene ”idiot” og ”fucking afrikaner”.

Aarøy har forklaret sit udbrud således:
”Det var ikke racistisk ment. Det er det samme som at kalde en fra Sverige for 'fucking svensker'. Det er en meget alvorlig beskyldning. Jeg tager stærkt afstand fra racisme, men jeg beklager, hvis det blev opfattet som racistisk," sagde Tor Hogne Aarøy til smp.no. 

Tilbage