21. 11. 2011

FIFPro foreslår ændringer af whereabouts-systemet

FIFPro foreslår en række ændringer til WADA's whereabouts-system. Det skal sikre, at spillerne undgår krænkelser af deres privatliv samtidig med, at man kan undgå en ny Club Brügge-sag.

FIFPro foreslår en række ændringer til WADA's whereabouts-system. Det skal sikre, at spillerne undgår krænkelser af deres privatliv samtidig med, at man kan undgå en ny Club Brügge-sag.

På baggrund af en nylig FIFPro-undersøgelse i dets medlemslande, kan den internationale spillerforening konstatere, at der er store forskelle medlemslandene imellem, hvad angår anti-doping bekæmpelse.
 
Fordi det er op til de nationale anti-doping-myndigheder at fortolke dets egne kriterier i forhold til hvilke atleter, der vælges til den nationale test gruppe (i Danmark består den nationale testgruppe af ca. 300 elitesportsudøvere fra forskellige idrætsgrene), er der opstået forskellige systemer i de forskellige lande. Det forhindrer harmonisering og ensartethed og opfordrer til ulighed for loven.
 
Ét land vælger kun fodboldspillere fra landsholdet, mens et andet vælger fra de bedste rækker. I Holland og Norge er ingen fodboldspillere valgt til den nationale testgruppe, mens der i Irland og Schweiz er valgt henholdsvis 700 og 500 fodboldspillere. I Frankrig derimod bliver der trukket lod før sæsonstarten således, at en spiller vælges fra hvert hold.
 
Derudover er der også problemer med hvem, der skal afgive whereabouts-oplysningerne. Her er der igen stor forskel landene imellem. I ét land skal spilleren kun redegøre for sine holdaktiviteter, mens spillere i et andet land skal afsætte en time om dagen, hvor han står til rådighed for anti-doping myndighederne.
 
Yderligere er der også eksempler på, at det i nogle lande er spilleren, der skal oplyse sine whereabouts, mens det i andre lande er klubben, der har ansvaret.
 
Disse forskellige fortolkninger af reglerne skaber stor ulighed for spillerne. Hvorfor skal en spiller i ét land følge andre regler end en spiller i et andet land? Hvorfor er det nok for én spiller at oplyse sine holdaktiviteter, mens en anden skal sidde hjemme en time om dagen, hvis nu anti-doping myndighederne kigger forbi?
 
WADA’s mål om harmoni bliver ikke opnået på denne måde. Ens regler er afgørende for anvendelsen af whereabouts i fodbold.
 
For at opnå ensartethed har FIFPro disse forslag til forbedringer:

  • Whereabouts skal kun oplyses i forbindelse med træning. Denne metode sikrer, at der er rig mulighed for at teste spillerne samtidig med, at det ikke er en krænkelse af privatlivet.
  • Oplysningen om en spillers whereabouts skal være klubbernes ansvar. Det sikrer, at spillerne får minimalt administrativt arbejde, samtidig med at en ny Club Brügge-sag kan undgås. 

 
Læs om Club Brügge-sagen her.

På baggrund af en nylig FIFPro-undersøgelse i dets medlemslande, kan den internationale spillerforening konstatere, at der er store forskelle medlemslandene imellem, hvad angår anti-doping bekæmpelse.
 
Fordi det er op til de nationale anti-doping-myndigheder at fortolke dets egne kriterier i forhold til hvilke atleter, der vælges til den nationale test gruppe (i Danmark består den nationale testgruppe af ca. 300 elitesportsudøvere fra forskellige idrætsgrene), er der opstået forskellige systemer i de forskellige lande. Det forhindrer harmonisering og ensartethed og opfordrer til ulighed for loven.
 
Ét land vælger kun fodboldspillere fra landsholdet, mens et andet vælger fra de bedste rækker. I Holland og Norge er ingen fodboldspillere valgt til den nationale testgruppe, mens der i Irland og Schweiz er valgt henholdsvis 700 og 500 fodboldspillere. I Frankrig derimod bliver der trukket lod før sæsonstarten således, at en spiller vælges fra hvert hold.
 
Derudover er der også problemer med hvem, der skal afgive whereabouts-oplysningerne. Her er der igen stor forskel landene imellem. I ét land skal spilleren kun redegøre for sine holdaktiviteter, mens spillere i et andet land skal afsætte en time om dagen, hvor han står til rådighed for anti-doping myndighederne.
 
Yderligere er der også eksempler på, at det i nogle lande er spilleren, der skal oplyse sine whereabouts, mens det i andre lande er klubben, der har ansvaret.
 
Disse forskellige fortolkninger af reglerne skaber stor ulighed for spillerne. Hvorfor skal en spiller i ét land følge andre regler end en spiller i et andet land? Hvorfor er det nok for én spiller at oplyse sine holdaktiviteter, mens en anden skal sidde hjemme en time om dagen, hvis nu anti-doping myndighederne kigger forbi?
 
WADA’s mål om harmoni bliver ikke opnået på denne måde. Ens regler er afgørende for anvendelsen af whereabouts i fodbold.
 
For at opnå ensartethed har FIFPro disse forslag til forbedringer:

  • Whereabouts skal kun oplyses i forbindelse med træning. Denne metode sikrer, at der er rig mulighed for at teste spillerne samtidig med, at det ikke er en krænkelse af privatlivet.
  • Oplysningen om en spillers whereabouts skal være klubbernes ansvar. Det sikrer, at spillerne får minimalt administrativt arbejde, samtidig med at en ny Club Brügge-sag kan undgås. 

 
Læs om Club Brügge-sagen her.

Tilbage