10. 05. 2012

Abel Xavier: Informationens kraft mod racisme

Abel Xavier, der har afrikanske rødder, taler om sine oplevelser med racisme og integration. Vi har alle et ansvar, lyder det.

Abel Xavier, der har afrikanske rødder, taler om sine oplevelser med racisme og integration. Vi har alle et ansvar, lyder det.

Den portugisiske spillerforening, SJPF, inviterede i februar måned Abel Xavier til at stille op som foreningens ambassadør i forbindelse med ”Week Against Racism and Violence in Sport”, som blev afholdt i perioden 24. februar – 2. marts.  Det kom der et længere interview om racisme og integration ud af.
 
Abel Xavier har tit vakt opsigt, både på grund af sit specielle udseende, men lige så meget pga. sit engagement, når det kommer til emner, som ikke vedrører fodbold. Blandt andet racisme og integration.
 
Den tidligere Everton- og Liverpool-spiller fortæller blandt andet, hvorfor han gerne ville stille op som ambassadør for det vigtige budskab, om sine oplevelser med racisme, og hvad spillere selv kan gøre for at integrere sig bedre og undgå chikane:
 
- Jeg har stor respekt for de folk og institutioner, der kæmper for gode sager, og derfor var det med stor glæde, at jeg modtog invitationen fra SJPF.
 
Om hans egne oplevelser med racisme fortæller han:
 
- Vi kan ikke skjule sandheden; racisme eksisterer på mange forskellige niveauer i samfundet. Det, der sker i fodbold, er, at nogle prøver at udnytte fodbolden og sprede budskaber og opførsler, som simpelthen ikke burde finde sted i det 21. århundrede. Jeg har selv mærket racismen på egen krop – selv før jeg blev fodboldspiller – i min barndom. Min familie flyttede ligesom så mange andre afrikanske familier til Portugal og mærkede diskriminationen. At blive dømt og ikke have adgang til samme muligheder som andre pga. hudfarve er ikke fair.
 
Særligt en enkelt episode fra sin tid i den engelske klub Everton, husker Abel Xavier tilbage på:
 
- Jeg havde en meget speciel oplevelse i England for 12 år siden, da jeg spillede i Everton. Her lagde jeg mærke til, at Liverpool var delt i to efter ideologier; kultur og uddannelse. Everton var en racistisk klub, mens Liverpool, hvor jeg senere spillede, ikke var. Det var fodbold, der var med til, at Everton ændrede sig. Jeg var en af de første mørke spillere i Everton, mens John Barnes, som også er mørk, var en af de helt store spillere hos Liverpool.
 
Han fortsætter:
 
- Under en kamp, hvor jeg sad på bænken på Evertons stadion, lagde jeg mærke til, at der ikke var én eneste mørk Everton-fan. Og det er altså kun 12 år siden. Jeg blev nødt til at interagere med fansene, og de begyndte at værdsætte mig. Racisme er et gammeldags fænomen, og det er op til os selv at handle for at forbedre den sociale integration. 
 
Om indsatsen mod racisme siger den tidligere fodboldstjerne:
 
- Det er mennesker, der skal handle. Vi lever i en global verden, og vi kan ikke kontrollere alt, men vi er nødt til at finde de mennesker, som virkelig har noget på hjerte i forhold til de her ting. Vi er nødt til at sprede budskabet, og vi er nødt til at udnytte informations kraft. Det er den eneste måde, vi kan løse racismeproblemet på. Ansvaret hviler også på os selv, eksempelvis hvis vi sidder på stadion, og sidemanden opfører sig upassende, så er det vores opgave at fortælle ham det.
 
Abel Xavier understreger, at udlændige, som kommer til et nyt land, kan gøre flere ting for at lette integrationen:

- Når du kommer til et nyt land, er hemmeligheden at have overskud til at blive integreret, og det kommer primært ved at kende sproget på forhånd. Vi er nødt til at yde den indsats, der skal til for at lære det. Alt for ofte er der spillere, som bliver holdt uden for, fordi de ikke gør nok for at blive integreret. De taler ikke sproget, ligesom de heller ikke viser interesse for de lokale.
 
- Da jeg tog til Holland, ville jeg gerne lære at tale hollandsk, da jeg tog til Tyrkiet, ville jeg gerne lære tyrkisk, og i Italien talte jeg italiensk. Hvis en spiller gør en indsats, bliver det bemærket og værdsat af de lokale, slutter han.

Den portugisiske spillerforening, SJPF, inviterede i februar måned Abel Xavier til at stille op som foreningens ambassadør i forbindelse med ”Week Against Racism and Violence in Sport”, som blev afholdt i perioden 24. februar – 2. marts.  Det kom der et længere interview om racisme og integration ud af.
 
Abel Xavier har tit vakt opsigt, både på grund af sit specielle udseende, men lige så meget pga. sit engagement, når det kommer til emner, som ikke vedrører fodbold. Blandt andet racisme og integration.
 
Den tidligere Everton- og Liverpool-spiller fortæller blandt andet, hvorfor han gerne ville stille op som ambassadør for det vigtige budskab, om sine oplevelser med racisme, og hvad spillere selv kan gøre for at integrere sig bedre og undgå chikane:
 
- Jeg har stor respekt for de folk og institutioner, der kæmper for gode sager, og derfor var det med stor glæde, at jeg modtog invitationen fra SJPF.
 
Om hans egne oplevelser med racisme fortæller han:
 
- Vi kan ikke skjule sandheden; racisme eksisterer på mange forskellige niveauer i samfundet. Det, der sker i fodbold, er, at nogle prøver at udnytte fodbolden og sprede budskaber og opførsler, som simpelthen ikke burde finde sted i det 21. århundrede. Jeg har selv mærket racismen på egen krop – selv før jeg blev fodboldspiller – i min barndom. Min familie flyttede ligesom så mange andre afrikanske familier til Portugal og mærkede diskriminationen. At blive dømt og ikke have adgang til samme muligheder som andre pga. hudfarve er ikke fair.
 
Særligt en enkelt episode fra sin tid i den engelske klub Everton, husker Abel Xavier tilbage på:
 
- Jeg havde en meget speciel oplevelse i England for 12 år siden, da jeg spillede i Everton. Her lagde jeg mærke til, at Liverpool var delt i to efter ideologier; kultur og uddannelse. Everton var en racistisk klub, mens Liverpool, hvor jeg senere spillede, ikke var. Det var fodbold, der var med til, at Everton ændrede sig. Jeg var en af de første mørke spillere i Everton, mens John Barnes, som også er mørk, var en af de helt store spillere hos Liverpool.
 
Han fortsætter:
 
- Under en kamp, hvor jeg sad på bænken på Evertons stadion, lagde jeg mærke til, at der ikke var én eneste mørk Everton-fan. Og det er altså kun 12 år siden. Jeg blev nødt til at interagere med fansene, og de begyndte at værdsætte mig. Racisme er et gammeldags fænomen, og det er op til os selv at handle for at forbedre den sociale integration. 
 
Om indsatsen mod racisme siger den tidligere fodboldstjerne:
 
- Det er mennesker, der skal handle. Vi lever i en global verden, og vi kan ikke kontrollere alt, men vi er nødt til at finde de mennesker, som virkelig har noget på hjerte i forhold til de her ting. Vi er nødt til at sprede budskabet, og vi er nødt til at udnytte informations kraft. Det er den eneste måde, vi kan løse racismeproblemet på. Ansvaret hviler også på os selv, eksempelvis hvis vi sidder på stadion, og sidemanden opfører sig upassende, så er det vores opgave at fortælle ham det.
 
Abel Xavier understreger, at udlændige, som kommer til et nyt land, kan gøre flere ting for at lette integrationen:

- Når du kommer til et nyt land, er hemmeligheden at have overskud til at blive integreret, og det kommer primært ved at kende sproget på forhånd. Vi er nødt til at yde den indsats, der skal til for at lære det. Alt for ofte er der spillere, som bliver holdt uden for, fordi de ikke gør nok for at blive integreret. De taler ikke sproget, ligesom de heller ikke viser interesse for de lokale.
 
- Da jeg tog til Holland, ville jeg gerne lære at tale hollandsk, da jeg tog til Tyrkiet, ville jeg gerne lære tyrkisk, og i Italien talte jeg italiensk. Hvis en spiller gør en indsats, bliver det bemærket og værdsat af de lokale, slutter han.

Tilbage